S tager varmt imod Enhedslistens udspil til finanslov

UDSPIL: Enhedslisten har fremlagt et "meget pragmatisk" forslag til finanslov, vurderer Altingets politiske kommentator. Socialdemokratiet ser da også mest "nuanceforskelle" i forhold til egne ønsker, og Radikale kan godt se, at Skipper og kompagni "har gjort sig umage".

Enhedslisten har fremlagt et "meget pragmatisk" udspil til finanslov, vurderer Altingets politiske kommentator. Det bliver da også vel modtaget af både S og det, man kan kalde hovedmodstanderen, R.
Enhedslisten har fremlagt et "meget pragmatisk" udspil til finanslov, vurderer Altingets politiske kommentator. Det bliver da også vel modtaget af både S og det, man kan kalde hovedmodstanderen, R.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Daniel Bue LauritzenKristine KorsgaardPeter Pagh-Schlegel

Enhedslistens udspil til næste års finanslov bliver taget godt imod af regeringspartiet Socialdemokratiet.

Partiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen ser mange fællestræk mellem regeringens og Enhedslistens ønskelister.

”Enhedslisten ønsker jo at styrke vores velfærd. Det er meget positivt, at vi trækker i samme retning," siger han og nævner konkret Enhedslistens ambition om at styrke psykiatrien, folkeskolen og daginstitutionerne.

Han ser også fælles takter i udspillet til finansiering. Enhedslisten vil både sende en regning til bankerne og hæve skatten på de højeste aktieindkomster.

Man kan godt se, at de har gjort sig umage med ikke at banke beskæftigelsen ned. Det, synes jeg, er fint.

Sofie Carsten Nielsen (R)
Finansordfører

"Det er nogle af de samme tanker, vi har. De går bare et stykke længere, end vi gør,” siger Rabjerg Madsen, der mener, at "Enhedslistens satser og provenu er noget voldsomt”, i forhold til hvad Socialdemokratiet vil.

”Men det er nuanceforskelle, så det må vi jo drøfte,” siger han.

S udskyder bankskat og højere skat på aktieindkomst
Der er dog også den afgørende forskel, at S vil gemme den forhøjede skat på aktieindkomster og skatten på bankerne til næste år, så det kan finansiere en ny model for tidlig tilbagetrækning for nedslidte.

Regeringens forslag til finanslov, som kommer onsdag, vil altså ikke indeholde en ny bankskat eller skat på aktieindkomst.

I stedet vil regeringen blandt andet hæve arveafgiften for familiefirmaer, bevare loftet over aktiesparekontoen og aflyse skattelettelsen på arbejdsgiverbetalt telefon. Det skal give omkring 1,7 milliarder kroner næste år. Til sammenligning foreslår Enhedslisten at hente 5,3 milliarder kroner alene fra højere skat på aktie- og kapitalindkomst.

Alligevel mener Rabjerg Madsen, at S og EL ser ud til at være på bølgelængde.

"Vi er begge optaget af at bekæmpe uligheden. Slagretningen er vi enige om," siger han.

"En udstrakt hånd"
Enhedslisten har med sit udspil også taget højde for, hvordan regeringens andre støttepartier prioriterer.

Partiet har således undladt at inkluderede finansieringsforslag, der vil sænke arbejdsudbuddet, fordi Radikale Venstre tidligere har afvist at lægge stemmer til sådan politik uden samtidig at kompensere én til én med modsatrettede arbejdsudbudsreformer. 

“Vores finansieringsforslag har to kriterier, som de alle lever op til: De øger ligheden, og de mindsker ikke det såkaldte arbejdsudbud. Det er selvfølgelig, fordi vi ved, at der er nogle andre partier, for hvem det er meget vigtigt. Det skal ses som en udstrakt hånd og en mulighed for at finde finansiering, som alle kan blive enige om,” siger politisk ordfører Pernille Skipper.

Læs også

R: De har gjort sig umage
Hos De Radikale kvitterer man da også for EL’s pragmatiske udspil.

”Man kan godt se, at de har gjort sig umage med ikke at banke beskæftigelsen ned. Det, synes jeg, er fint,” siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R), der dog stadig hæfter sig ved en række uenigheder.

Blandt andet Enhedslistens ønske om at øge skatten på kapitalindkomst og ambitionen om at gøre offentlig transport 30 procent billigere.

”De prioriterer rigtig mange milliarder på at sætte priserne ned på offentlig transport. Men det vil ikke reducere CO2-udledningen særligt meget. Det er omstillingen af den offentlige transport, der skal gøre det. Og det vil vi hellere prioritere,” siger hun, men tager forskellighederne med ophøjet ro.

”Det er jo ikke overraskende, og det skræmmer mig ikke fra at møde dem i forhandlingslokalet,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Holstein: Historisk godt forhold til S
Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, ser Enhedslistens forhandlingstaktik som et udtryk for, at partiet har et historisk godt forhold til Socialdemokratiet.

”I Enhedslisten er man efterhånden overbevist om, at socialdemokraternes fordelingspolitiske venstredrejning under Mette Frederiksen er reel nok – og ikke kun valgkampsretorik. Det giver nogle fællesnævnere,” siger Erik Holstein, der kalder udspillet for ”meget pragmatisk”.

”Deres krav er inden for rammerne af det realistiske. Enhedslisten har endda undgået elementer, der på forhånd er uspiselige for Radikale, som de står længst fra i den økonomiske politik,” siger han.

Erik Holstein pointerer desuden, at det er meget typisk, at den første finanslov fra en ny regering skal klappes på plads med dens parlamentariske grundlag. Til gengæld skal den yderste venstrefløj altid passe på, at den ikke forsvinder i det drama, der bør udspille sig under finanslovsforhandlinger.

”Enhedslistens forhandlere skal som alle gode tillidsmænd hæve stemmen, så baglandet kan se, de kæmper som løver for sagen,” siger Erik Holstein.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

0:000:00