Økonomer sår tvivl om effekten af nye regler for udenlandsk arbejdskraft

ØKONOMI: Det er "meget usikkert", hvor mange faglærte udlændinge der vil komme til Danmark på finanslovsaftalens nye positivliste, vurderer en række økonomer. Radikale erkender tvivlsom effekt. 

Radikale Venstre har i finanslovsforhandlingerne kæmpet hårdt for mere udenlandsk arbejdskraft. 
Radikale Venstre har i finanslovsforhandlingerne kæmpet hårdt for mere udenlandsk arbejdskraft. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Til sommer bliver der åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. 

Det sker i form af en ny såkaldt positivliste, der skal give virksomheder i brancher med mangel på arbejdskraft mulighed for at ansætte faglærte fra ikke-EU-lande. 

Initiativet er blevet en del af finanslovsaftalen efter pres fra især Radikale, der tidligere har talt om behov for et øget arbejdsudbud på hele 30.000 personer. 

Derfor var partiet glad for i finanslovsforhandlingerne at have tilkæmpet sig håndslag på, at regeringen vil udvide positivlisten, der i dag er målrettet højtuddannet arbejdskraft, til også at omfatte faglærte. 

Men det er "meget usikkert", i hvilket omfang den nye positivliste sender flere kvalificerede faglærte i armene på de danske virksomheder, vurderer flere økonomer.

”Det er entydigt positivt for arbejdsudbuddet, men hvor stor effekten er, vil være meget usikkert," siger Kasper Hjalager Albrechtsen, der er økonom i tænketanken Kraka.

Åbnes 1. juli 2020
Ifølge aftaleteksten er det kun virksomheder, der "lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og elever, der får adgang til den nye positivliste". 

De nærmere regler mangler endnu at falde på helt plads. Det skal ske efter drøftelser med arbejdsmarkedets parter og helst inden 1. juli 2020, hvor positivlisten ifølge aftalen skal træde i kraft.

Det kan få stor betydning for, hvor stor effekten af positivlisten bliver, hvordan positivlisten kommer til at se ud i praksis, vurderer Kasper Hjalager Albrechtsen. 

"Det afhænger først og fremmest af, hvilke krav der helt præcis bliver lagt over virksomhederne. Det er klart, at færre vil benytte sig af det, når der stilles flere krav, og det bliver mindre smidigt for virksomhederne,” siger han.*

"Alletiders" tiltag 
Heller ikke hos hverken den liberale tænketank Cepos eller Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kan man komme med et konkret bud på, hvor mange mennesker der vil komme til landet på den nye ordning.

Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i Cepos, mener, at positivlisten er et "alletiders" initiativ, men han vil ikke spå om dens effekt endnu. 

”Der er ingen i hverken i Finansministeriet eller hos os, der kan regne på, hvilken betydning det vil have. Man kan håbe på en effekt, men det er meget usikkert, hvor stor den bliver,” siger han.

I AE hæfter man sig særligt ved, at tiltaget sikrer, at det kun er virksomheder i brancher, hvor der er dokumenteret mangel på arbejdskraft, der får mulighed for at hente hænder i udlandet.

”De virksomheder, der har et reelt behov, kan bruge det. Men hvis nogen troede, at de kunne komme til at hente udenlandsk arbejdskraft uden at tage ansvar med lærlinge eller gå så meget op i at leve op til danske løn- og arbejdsvilkår, så vil de ikke få glæde af det,” siger direktør Lars Andersen.  

Læs også

R: Det skal løbes i gang
Hos Radikale, der i finanslovsforhandlingerne har kæmpet hårdt for mere udenlandsk arbejdskraft, erkender man, at effekten risikerer at blive tvivlsom. 

“Sådan nogle ting skal altid løbes i gang, og derfor tror jeg heller ikke, at det kommer til at have en stor effekt næste år,” siger finansordfører Sofie Carsten Nielsen (R).

Erhvervsorganisationen Dansk Industri har tidligere talt om mangel på 10.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. Men de må nok væbne sig med tålmodighed, indrømmer Sofie Carsten Nielsen.

"De kommer nok ikke næste år og nok heller ikke næste år igen. Jeg regner slet ikke med den størrelsesorden. Det er en ordning, der skal i gang. Men jeg håber da, at vi kan fylde nogle af de huller, der er,” siger hun.

Finansloven svækker arbejdsudbuddet
Finansministeriet har endnu ikke givet et bud på finanslovens samlede effekt på arbejdsudbuddet.

Det har i stedet den socialdemokratiske finansordfører Christian Rabjerg Madsen, der tirsdag aften i DR2-programmet Deadline sagde, at man i de kommende år må forvente en lille nedgang.

Det er en vurdering, som alle tre økonomer bakker op om.

“Det meste i aftalen er ting, der omstiller samfundet i en mere grøn retning eller øger produktiviteten. Der er ikke noget, der har de store effekter på arbejdsudbuddet,” siger Lars Andersen fra AE.

Det ærgrer Mads Lundby Hansen fra Cepos, at aftalen ser ud til at sænke arbejdsudbuddet.

”Det er ærgerligt, at politikerne ikke hjælper med at øge arbejdsudbuddet i en tid, hvor mange erhvervsvirksomheder oplever, at det er svært at rekruttere arbejdskraft,” siger Mads Lundby Hansen.

Hos Radikale er kampen for flere hænder da heller ikke færdigkæmpet, siger Sofie Carsten Nielsen.

“Det er klart, at vi er dybt optagede af, at der kommer flere hænder og flere hoveder til. Det har vi brug for, og det er det, der skal få økonomien til at vokse i de kommende år."

*Der stod tidligere i artiklen, at de nærmere regler for positivlisten skal udarbejdes efter forhandlinger med arbejdsmarkedets parter. Det er nu ændret, da formuleringen i finanslovsaftalen er, at "den endelige udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter". 

Dokumentation

Det står der i finanslovsaftalen om positivlisten
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om, at der i tillæg til den gældende liste udarbejdes en ny supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Det vil kun være de arbejdsgivere, der lever op til et krav om danske løn- og ansættelsesvilkår og deres samfundsmæssige pligter for uddannelse af lærlinge og elever, der får adgang til den nye positivliste. Konkret lægges der op til, at en ny ordning tager udgangspunkt i, at virksomhederne skal leve op til deres måltal for ansættelse af elever efter Praktikplads-AUB-ordningen for at kunne benytte den supplerende positivliste. 

Med henblik på at styrke inddragelsen af de Regionale Arbejdsmarkedsråds viden om danske løn- og ansættelsesvilkår i administrationen af en ny positivliste vil Styrelsen for International Rekruttering og Integration afholde kvartalsvise dialogmøder, hvor udviklingen på området kan drøftes og kvalitetssikres. Den konkrete udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter.

Aftalepartierne er enige om, at initiativet og den endelige udmøntning drøftes med arbejdsmarkedets parter. Aftalepartierne er enige om, at den nye positivliste for faglærte skal træde i kraft den 1. juli 2020. Aftalepartierne er endvidere enige om, at ordningen evalueres årligt de første fem år.

Kilde: Aftaleteksten til finansloven 2020.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Andersen

Direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00