Erhvervslivet sætter pris på radikale aftryk på rød finanslov

ROS: Det er gode nyheder for det danske erhvervsliv, at der med finanslovsaftalen bliver åbnet op for mere udenlandsk arbejdskraft. Sådan lyder det fra tre centrale aktører. Dansk Industri kalder dog hævelsen af arveafgiften for "et kæmpe selvmål." 

Særligt to radikale fingeraftryk på gårsdagens finanslovsaftale vækker stor glæde i industrien, i erhvervslivet og blandt landets arbejdsgivere.

Det bekræfter Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, efter at den socialdemokratiske regering mandag fik sin første finanslovsaftale på plads med Enhedslisten, SF, Det Radikale Venstre og Alternativet.

Det er især delaftalen om mere udenlandsk arbejdskraft, der får organisationerne til at kippe med flaget. 

"Vi er positive, fordi virksomhederne har store udfordringer med at skaffe de medarbejdere, de har brug for. Det er især faglært arbejdskraft, som er den store udfordring," siger Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen, og fortsætter: 

"Det vil gøre det muligt for os at fastholde nogle arbejdspladser i Danmark. Når der mangler medarbejdere til at udføre opgaverne, så kan virksomhederne meget nemt blive tvunget til at flytte opgaverne et sted hen, hvor de kan finde medarbejderne. Det er med til at skabe vækst og fremgang i Danmark, at man åbner for det her," siger han.  

I forbindelse med finanslovsaftalen har forligspartierne aftalt, at der udarbejdes en ny, supplerende positivliste omfattende stillinger på minimum faglært niveau på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Den konkrete udmøntning skal drøftes med arbejdsmarkedets parter.

I sidste valgperiode lykkedes det ikke for VLAK-regeringen at samle flertal for at sænke den såkaldte beløbsgrænse, så virksomhederne fik bedre muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det var først og fremmest Dansk Folkeparti, der sagde nej. 

Beløbsgrænsen er heller ikke blevet sænket i denne omgang. Men det er "bedre end ingenting," forklarer Steen Nielsen. 

"Det mest effektive ville være at sænke beløbsgrænsen, fordi det er nemt at forholde sig til, om man er over eller under et vist beløb. Så snart man begynder på noget med en positivliste, hvor det er nogle bestemte faggrupper, og hvor der måske også bliver et krav om at dokumentere uddannelse, så bliver det indviklet. Men det er den helt rigtige ambition at have," siger han.  

Radikal prioritet 
Det er især Det Radikale Venstre, der i forhandlingerne har kæmpet for virksomhedernes muligheder, når det handler om at importere arbejdskraft på de områder, hvor der mangler i Danmark.

Da aftalen kom i hus, var Morten Østergaard da heller ikke sen til at tage æren for, at der nu kommer "mere udenlandsk arbejdskraft, som kan bidrage til at hjælpe de danske virksomheder," så "virksomhederne kan hente nogle svende uden for EU," hvis de står og mangler.

I Dansk Arbejdsgiverforening vækker det radikale fingeraftryk også stor glæde.

"Det er et godt element i aftalen. Det gør, at virksomheder, der tager et uddannelsesansvar, får mulighed for at få faglærte ind, som der er mangel på i de her år. De kan komme ind og bidrage i virksomhederne til gavn for vores allesammens velstand," siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Det samme gør sig gældende i Dansk Erhverv. I en pressemeddelelse siger direktør Brian Mikkelsen, at "vi naturligvis gerne set, at der havde været mere."

"Men vi glæder os over ethvert skridt i den rigtige retning. Det må vi sige, at afskaffelse af deltagerbetaling for danskundervisning til udenlandske arbejdstagere og initiativer til fastholdelse af internationale studerende er," udtaler Brian Mikkelsen.

Sygedagpenge blev droppet 
Dansk Industri roser også, at der med aftalen indføres en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning for flygtninge, der har fået inddraget eller nægtet forlængelse af deres oprindelige opholdsgrundlag, men som har været i beskæftigelse i Danmark i minimum to år. 

"En flygtning, der er kommet hertil og har haft arbejde her i mindst to år, har jo gjort noget for at blive en del af vores samfund. Det synes jeg, at de skal have en påskønnelse for, når de viser et ønske om at forsørge sig selv. Man skal kunne forbedre sin situation som flygtning, hvis man gider tage et arbejde og integrerer sig. Det giver jo heller ikke mening for virksomhederne, hvis medarbejdere, de er tilfredse med, bliver smidt ud af landet." 

Slutteligt fremhæver han, at regeringens planer om at forøge de arbejdsgiverbetalte sygedagpenge – primært på foranledning af Det Radikale Venstre – blev droppet i 11. time.

"Det ville både have gjort det dyrere at have ansatte, men det kunne også risikere at gå ud over lysten til at ansætte nogle af dem, der havde risiko for at få noget sygefravær. Det kunne være nogle af dem, der er lidt svage og har været uden for arbejdsmarkedet i perioder." 

I den forbindelse kommer der også ros fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

"Det er vi meget positive over for. Det ville have belastet virksomhederne og gjort det sværere for medarbejdere på kant af arbejdsmarkedet," siger Jacob Holbraad. 

En dårlig situation for virksomhederne 
Det er dog bestemt ikke alt ved finansloven, der bliver modtaget med kyshånd fra det danske erhvervsliv.

Dansk Industri peger især på forøgelsen af generationsskifteskatten som et "kæmpe selvmål."

"Der bliver skabt en usikkerhed om, hvad beskatningen er i forbindelse med generationsskifte. Og det er en dårlig situation at skabe for virksomhederne, når man ikke ved, hvordan virksomhederne kan føres videre."

"Vores udgangspunkt er, at det skal være nemt at drive virksomhed og skabe arbejdspladser. Det her trækker i den gale retning," siger Steen Nielsen.  

Det samme gør sig gældende i Dansk Erhverv

"Lad det være sagt med det samme: Den netop indgåede finanslov er ikke en vækst- og velstands-finanslov. Jeg havde gerne været den øgede arveafgift og den fortsatte skat på arbejdsgiverbetalt telefon foruden. Men overordnet set er der mange tidsler, der er luget ud undervejs," udtaler Brian Mikkelsen.  

Om det samlede billede siger Dansk Industri, at "der er rigtig gode ting i forhold til grøn omstilling."

"Men i forhold til vækst så er det minimalt. Men der kunne godt ligge et lille element i det med de faglærte medarbejdere."

Forrige artikel Finanslov skyder afgørende knaster om normering til hjørne Finanslov skyder afgørende knaster om normering til hjørne Næste artikel Merete Riisager trækker sit kandidatur til formandsposten i LA Merete Riisager trækker sit kandidatur til formandsposten i LA