Analyse: Ændret satspuljelogik varsler nyt årligt rivegilde

FIK DU LÆST: En millionstor pulje til en handlingsplan for det gode ældreliv måtte lade livet for at sikre den demenshandlingsplan, regeringen havde lagt op til at droppe. Annullering af tidligere aftalte satspuljeprojekter kan blive en standardmanøvre fremover. Læs eller genlæs analysen. 

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Denne artikel blev første gang bragt på Altinget Social den 17. december 2019. 

I udgangspunktet lignede sidste måneds præsentation af erstatningen for satspuljen – reserven – alle andre tidligere præsentationer.

Selvom der denne gang var langt færre penge at fordele, og aftalen blot blev præsenteret med en pressemeddelelse uden det vanlige pressemøde, var det alligevel muligt at udpege de forskellige lunser på aftalen, som hvert parti kunne frame som deres sejr i forhandlingerne. Regeringen kunne fejre en exitpakke til prostituerede, DF og Venstre fik kæmpet store dele af demenshandlingsplanen tilbage i puljen og så fremdeles.

Men zoomer man yderligere ind på dette års kampplads for reserven, nemlig ældreområdet, var noget alligevel fuldstændig anderledes.

For det kan godt være, at der blev fundet 144 millioner ekstra til at videreføre demenshandlingsplanen. Men det der ikke blev snakket om højt om efterfølgende var, at pengene hovedsageligt er fundet ved at droppe en 108 millioner stor handlingsplan til det gode ældreliv. En pulje der vel at mærke blev aftalt af satspuljepartierne så sent som sidste år.

Og det kan blive tendensen fremover.

Ligesom i år vil det nemlig fremover kun kræve 90 mandater at droppe tidligere aftalte satspuljeprojekter. Derfor bliver den fremtidige kampplads for satspuljeforhandlingerne ikke kun, hvilke nye initiativer der skal tildeles penge, men også hvilke tidligere projekter der skal droppes, når ordførerne skal finde ekstra penge til deres ønsker på den reserve, som aldrig når satspuljens økonomiske volumen.

Uroen stopper dog langt fra her.

Mystisk bilag skaber ny uro
For hvordan kan det være, at tidligere aftalte satspuljeprojekter nu pludselig er i spil som ekstra finansiering til den sparsomme reserve?

Forhistorien er slet og ret, at selve satspuljeforliget ved VLAK-regeringen og DF’s afskaffelse af satspuljen blev opsagt. Med opsigelsen af forliget blev snoren til alle forligsbindingerne også klippet over. Dermed var alle tidligere satspuljeprojekter med et snuptag igen op til (gen-)forhandling.

En mulighed som regeringen med det samme øjnede chancen for at udnytte.

Undervejs i forhandlingerne viste lækkede dokumenter, som Altinget kunne løfte sløret for, at regeringen havde rettet blikket mod de satspuljeprojekter, der umiddelbart ville gøre mindst ondt at droppe. Nemlig puljer, der ganske vist var aftalt tidligere, men hvor pengene endnu ikke var fordelt.

En whistleblowerordning, en pulje til mere hjemlig hygge på plejehjemmene og et krisecenter til unge under 18 skulle booste den sparsomme reserve med 40 millioner ekstra.

Sådan endte det ganske vist ikke. Alle puljerne klarede cuttet. Men allerede under forhandlingerne lød kritikken fra Dansk Folkeparti, at det var ”principielt forkert”, at regeringen ville droppe de pågældende projekter.

Flere partier i blå blok har åbent udtrykt frustration over at skulle kæmpe for at få allerede aftale projekter tilbage i varmen. Den frustration er senere blev nedfældet på skrift i dette års aftale. I det allerbagerste bilag til aftaleteksten for dette års fordeling af reserven er de borgerlige partier og Radikale nemlig gået sammen om en tekst, hvori de dybest set ikke anerkender regeringens tolkning af forligsbindingernes ophør.

En sælsom alliance er blevet til.

Radikale er medunderskrivere af bilaget, fordi de ikke ønsker, at en borgerlig regering med DF-støtte kan gå enegang og fordele reserven alene. Mens DF er med, fordi de ikke ønsker en situation, hvor en rød regering kan droppe allerede aftalte satspuljeprojekter. Alt imens trækker S, SF og Enhedslisten på skuldrene og betegner bilaget som ”Christiansborgfnidder” og ”politisk drilleri”, mens de holder døren på klem for en smal aftale i fremtiden.

Måske fordi den åbne dør giver en væsentlig magt i forhandlingslokalet, der i år trækker tråde helt til Grønland.

Den grønlandske skruetvinge
Dette års forhandling om reserven vidner om, at serveretten og den store fordel i forhandlingerne ser ud til at ligge hos den til en hver tid siddende regering. Regeringen og dens støttepartier kan nemlig sætte de andre partier under pres, da de ikke længere behøver dem til at lave en aftale. Så kan de øvrige partier enten bide sig fast i forhandlingsbordet og håbe på en luns, eller være helt uden for indflydelse.

En pulje på 80 millioner til at løse udfordringerne med seksuelle overgreb og svigt af børn og unge i Grønland tæller som eksempel på den nye virkelighed. Allerede i starten af oktober meddelte social- og indenrigsminister Astrid Krag ud, at regeringen ville bruge 80 millioner på sociale indsatser i Grønland. Først senere kom det frem, at finansieringen til den udmelding skulle findes på reserven.

Læs også

Det er faldet flere partier for brystet.

Kritikken lyder, at regeringen på den måde har gjort regning uden vært og lovet en stor sum penge væk, som det ikke kun er regeringen, der har råderet over. Argumentet fra flere ordførere, Altinget har været i kontakt med, lyder, at hvis det var regeringens ønske at afsætte flere penge til Grønland, så skulle de penge være fundet på finansloven.

I stedet endte udmeldingen om de 80 millioner, som blev meldt ud, før regeringens ambitioner for reserven blev lækket, med at sætte de andre partier i det, en ordfører beskriver som en ”grotesk” situation. ”For hvem vil være det parti, der så tager pengene fra udsatte på Grønland igen,” som selv samme ordfører senere konstaterede.

Mandaternes logik
Grønlandspuljen tæller som eksempel på både flere partiers og organisationers frygt for, at konsekvensen af muligheden for at lave et smalt flertal kan blive, at reserven ender som den siddende regerings ekstra pengetank til socialpolitik.

Om frygten bliver til virkelighed, vil blive åbenbaret i de kommende år. Her bliver det store spørgsmål ved næste års fordeling af reserven, og i årene der kommer, om traditionen for brede forlig om satspuljeresterne fortsætter. Og om flere allerede aftalte puljer må lade livet til fordel for nye prioriteter.

Uanset hvad gælder mandaternes logik mere end nogensinde før, når satspuljereserven skal fordeles.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00