Er udtagning af lavbundsjorder stadig et godt klimatiltag? Her er svarene fra fire topeksperter
I starten af året nedjusterede regeringen forventningerne til klimaudledningerne fra landbrugets lavbundsjorder. Hvad betyder det for behovet for at udtage jorderne? Få fire eksperters bud her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDen nye viden om landbrugets lavbundsjorder bør få indflydelse på politikernes planer om at tage de klimaskadelige jorder ud af drift.
Sådan lyder vurderingen fra fire af landets fremmeste eksperter inden for landbrug, samfundsøkonomi og klima.
Altinget har spurgt Lars Gårn Hansen, Jette Bredahl Jacobsen, Peter Møllgaard og Jørgen E. Olesen, hvad de nye lavbundstal bør betyde for indsatsen med at udtage jorderne.
Læs de fire eksperters svar her.
Hvis lavbundsjorderne gasser af, giver det så stadig mening at bruge penge på at tage dem ud af drift?
”Det er alt andet lige blevet en dårligere idé at tage de her jorder ud, fordi der ikke er så meget tilbage, som vi troede. Derfor er klimapotentialet formodentligt også væsentligt mindre. Men det kræver en konkret vurdering, og det vil formentlig stadig gælde for mange jorder, at det er omkostningseffektivt at tage dem ud af drift.”
Med landbrugsaftalen i 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enige om en målsætning om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder inden 2030. Formålet er blandt andet at nedbringe landbrugets udledninger af drivhusgasser.
I december viste nye tal fra Aarhus Universitet dog, at tusindvis hektar klimaskadelige lavbundsjorder siden 2010 er "gasset af". Med den nye opgørelse er antallet af klimaskadelige lavbundsjorder konkret faldet fra 171.000 til 118.000 siden 2010.
Tidligere på måneden fik det så først eksperterne fra Aarhus Universitet og sidenhen regeringen til at nedjustere de årlige danske drivhusgasudledninger med cirka to millioner ton.
For nuværende har politikerne sat knap 10 milliarder skattekroner af til at udtage jorderne, men indtil videre er blot 187 hektar blevet taget ud af drift permanent.
”Hvis man taler ud fra 2030-målsætningen, gælder det måske fortsat for en stor del af jorderne, selvom den samlede effekt bliver mindre.”
Fødevarer
Christiansborg
