EU’s militære operationsleder: Ingen vil kunne tvinge Danmark til at sende soldater

BRUXELLES: For bare et par årtier siden var der ingen, der kunne forestille sig at se uniformerede officerer gå ind og ud af møder i Den Europæiske Unions institutioner. Den slags var forbeholdt forsvarsalliancen Nato. Men sådan er det slet ikke mere.

Nu om dage har EU et voksende operationelt hovedkvarter og en militærstab fyldt med omkring 200 eksperter og militære topfolk fra mange forskellige europæiske lande. Deres chef er Hervé Bléjean, en viceadmiral udlånt af den franske flåde.

Lige nu mangler den erfarne franske flådeofficer kun Danmark for at kunne tælle alle EU’s 27 medlemslande med i unionens fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Så han håber på, at et flertal af de danske vælgere stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet 1. juni.

”Det ville helt sikkert være værdifuldt,” siger Bléjean i et interview, som du kan høre i dets fulde, uredigerede længde i en særudgave af Altingets europæiske podcast publiceret sammen med denne artikel (interviewet er foretaget på engelsk).

Admiralen drømmer om at se danske soldater deltage i for eksempel en af de træningsmissioner, han styrer fra unionens militære planlægnings- og operationscenter (MPCC) i Bruxelles, som har eksisteret siden 2017. Men han understreger adskillige gange i løbet af samtalen, at Danmark godt kan droppe forsvarsforbeholdet uden nogensinde at være tvunget til at deltage i en eneste af EU’s militære missioner eller operationer.

”Det er klart, at hvis Danmark – hvilket jeg personligt håber – beslutter at være med i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, så ville det være et godt signal om, at de ønsker at deltage. Men der er intet, der kan påtvinges Danmark,” siger han.

Leder af EU’s missioner i Afrika

Hervé Bléjean er en mand, der udtrykker sig kort og klart – som man vel gør, når man har styret hangarskibe gennem Det Indiske Ocean, jagtet pirater i Adenbugten og været militærrådgiver for den franske premierminister.

Medlemslande kan tilbyde deres deltagelse eller ej. Men intet er nogensinde obligatorisk.

For to år siden forlod admiralen Natos maritime kommando for at efterfølge en finsk general på jobbet som militærchef i EU, og næste år bliver han igen afløst af en topofficer fra Holland.

Bléjean har to hatte i systemet – han har titel af generaldirektør for EU’s militærstab, men han er også operationsleder for de i øjeblikket fire træningsmissioner i Afrika: Somalia, Mali, Mozambique og Den Centralafrikanske Republik. Den Europæiske Unions to mere kampklare flådeoperationer i Middelhavet og Adenbugten ud for Somalia er styret fra nationale militærhovedkvarterer i henholdsvis Italien og Spanien, mens EU’s fredsstyrke i Bosnien-Hercegovina benytter sig af Natos kommandostrukturer.

På længere sigt er det muligt, at også deciderede kamp-operationer skal kunne styres fra det hovedkvarter på Avenue de Cortenbergh nær ved EU’s rådsbygninger i Bruxelles, hvor Hervé Bléjean og hans stab har til huse.

Der er vi ikke endnu, men EU’s militære dimension er under udvikling.

Det er Nato, der forsvarer Europas territorium

”Vi begyndte at have en rigtig europæisk forsvarspolitik for omkring 20 år siden. Begrundelsen var, at EU blev bevidst om, at der ikke var nogen kollektive kræfter. Og at de havde brug for midlerne og kapaciteterne til også at forsvare deres sikkerhedsinteresser i fællesskab,” siger viceadmiral Bléjean.

Vi styrer ikke det kollektive forsvar. Men vi har et behov for at forsvare vores sikkerhedsmæssige interesser ved at sikre stabilitet i andre områder, for eksempel i Afrika, som er vigtige for Den Europæiske Unions sikkerhed.

Hvorfor har vi egentlig brug for et EU-forsvar? Er det ikke det, vi har Nato til?

”Vi har to forskellige ansvarsområder. Nato står for det kollektive forsvar. Natos opgave er at sikre den territoriale integritet for alle de allierede nationer. EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik foregår uden for vores grænser. Vi styrer ikke det kollektive forsvar. Men vi har et behov for at forsvare vores sikkerhedsmæssige interesser ved at sikre stabilitet i andre områder, for eksempel i Afrika, som er vigtige for Den Europæiske Unions sikkerhed.”

Så EU’s forsvarspolitik handler ikke om territorialt forsvar af Europa?

”Nej, det gør det ikke. Faktisk forbyder Lissabontraktatens regler om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik at have militære EU-operationer inden for EU’s egne grænser.”

Har EU en fælles forsvarsgaranti, som kan sammenlignes med Natos Artikel 5?

”Ja, der er EU’s Artikel 42.7, som forpligter medlemslandene til at hjælpe andre medlemslande, hvis de bliver angrebet. Men det vil altid være en nationalt besluttet respons, ganske som det er tilfældet med Natos Artikel 5.”

Militær deltagelse er medlemslandenes eget valg

Så EU kan ikke beslutte, at nu skal vi i krig?

”EU er medlemslandene. Enhver beslutning skal tages i fællesskab af alle medlemslandene – altså i øjeblikket af de 26 medlemslande i forsvarspolitikken, måske snart alle 27, lad os se! Men det er altid medlemslandene i fællesskab, der beslutter.”

Er der nogen situation, hvor et medlemsland kan blive tvunget til at sende soldater til en mission eller operation, hvis medlemslandet ikke selv ønsker at gøre det?

”Nej, den situation kan ikke opstå. Når der er taget en fælles beslutning om at iværksætte en mission, så laver vi al planlægningen. Derefter har vi en styrkeopbygnings-konference, hvor medlemslande kan tilbyde deres deltagelse eller ej. Men intet er nogensinde obligatorisk.”

Så hvis Danmark beslutter sig for at gå med i EU’s fælles forsvarspolitik, så vil Danmark aldrig nogensinde kunne tvinges til at sende tropper eller materiel?

”Nej. Det er ikke muligt. Det er det enkelte medlemslands eget valg.”

Unionen har ikke nogen stående hær

I den danske debat har vi i mange år talt om et begreb, man kalder ’EU-hæren’. Eksisterer der sådan en EU-hær?

Der findes ikke nogen egentlig hær, som tilhører EU og er styret af EU. Det, man kunne kalde for ’EU’s hær’, er summen af alle medlemslandenes væbnede styrker. 

”Jeg vil sige både ja og nej. Der findes ikke nogen egentlig hær, som tilhører EU og er styret af EU. Det, man kunne kalde for ’EU’s hær’, er summen af alle medlemslandenes væbnede styrker. De udgør et operationelt værktøj, som kan tjene landenes nationale interesser, Nato eller EU. Men konceptet om en EU-hær eksisterer ikke i den forstand, hvis man forestiller sig, at den skulle tilhøre EU som sådan. EU ejer ingenting. Det er medlemslandene, der ejer tingene.”

En del af EU’s nye handlingsplan for den fremtidige udvikling af fælles forsvar, kaldet Det Strategiske Kompas, forudser skabelsen af en hurtig udrykningsstyrke på op til 5.000 mand. Bliver det ikke en slags EU-hær?

”Ordene er meget vigtige her: Det er ikke en styrke, det er en kapacitet. Det bliver altså ikke en styrke med 5.000 soldater, der altid står og venter på at blive sendt ud af EU. Igen vil der her skulle være frivillig styrkeopbygning blandt landene, måske en form for koalition af villige medlemslande. Der er forskellige muligheder. Men det skal ikke være en stående styrke. Det handler mere om at opbygge en politisk vilje.”

Respekt for danske soldaters professionalisme

Vil Danmark være tvunget til at deltage i den her nye udrykningsstyrke, hvis vi går med i EU’s fælles forsvarspolitik?

”Nej. Endnu en gang: Der er ingen tvang. Opbygningen af den her nye kapacitet er mest af alt en ambition, som vil skulle opfyldes efter det samme koncept, som jeg forklarede i forhold til de nuværende operationer og missioner. Medlemslandene bestemmer selv, om de vil deltage i det eller ej.”

Betyder det egentlig noget for dig og for EU, om Danmark bliver en del af den fælles forsvarspolitik eller ej?

”Ja, det gør det faktisk! Også for mig personligt. Jeg har erfaring i at arbejde sammen med Danmark, specielt i Natos hovedkvarter, og derfor kender jeg de danske soldaters professionalisme og effektivitet.”

”Når I beslutter jer for at deltage i en operation, så gør I det som regel uden militære forbehold, og I gør det på en meget, meget effektiv måde. Så det ville helt sikkert være værdifuldt. Danmark ville bibringe os en ekstra operationel mentalitet.”