Kommentar af 
Flemming Chr. Nielsen

Fl. Chr. Nielsen: Av, min tand i skattens slaraffenland!

KOMMENTAR: Hvorfor skal det koste penge at gå til tandlæge? 10-20 milliarder årligt afsat vil hurtigt være tjent ind og – ifølge forskningen – give en mere sund befolkning, skriver Fl. Chr. Nielsen.

<b>DYRT SMIL:</b> Gratis tandpleje vil i længden spare både penge og liv, skriver Flemming Chr. Nielsen
DYRT SMIL: Gratis tandpleje vil i længden spare både penge og liv, skriver Flemming Chr. NielsenFoto: Colourbox
Flemming Chr. Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forleden var jeg til det halvårlige tandeftersyn med tilhørende paradentosekontrol, sandblæsning og pebermyntebørstning i alle afkroge. Og hjemme igen så jeg i en nyhedsudsendelse én af de politikere, der med hvidt lysende rovdyrtænder argumenterer for, at skatten omgående skal sættes ned.

Læseren kender fortsættelsen. Jo, for så vil vi arbejde mere, hjulene kommer i sving, og vi får råd til endnu mere velfærd.

Rovdyr-politikeren slikkede sig om munden, og hans hvide tænder løb i vand ved tanken om alle de goder, han på den måde kunne uddele til den forbrugshungrende befolkning.

Samtidig kastede jeg et blik på tandlægens regning. Hvad kunne jeg ikke købe for de penge? For eksempel et par nye vintersko som mit bidrag til erhvervslivets omsætning. Eller i hvert fald to solide vinterdæk til bilen. Ganske vist yder det offentlige et såre beskedent bidrag til mine tandlægeudgifter, men det er nu alligevel aparte, at med en udenmunds-skavank koster det mig ikke en krone at gå til en lige så praktiserende læge.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Rovdyr-politikeren slikkede sig om munden, og hans hvide tænder løb i vand ved tanken om alle de goder, han på den måde kunne uddele til den forbrugshungrende befolkning.

Fl. Chr. Nielsen

Skal jeg ekspederes videre til en speciallæge eller et hospital, er det også gratis. En øjenlæge kan jeg kvit og frit konsultere. Det samme med en øre-, næse- og halsspecialist, men tandlægen! I værste fald borer han sig dybt ind under chippen i mit dankort.

Så hvis jeg var politiker, ved jeg uden den mindste bortforklaring i stemmen, hvad der skulle være mit mål. Ikke et krav om skattesænkning. Under ingen omstændigheder, men 10 eller måske 20 milliarder årligt afsat til offentlig betaling af folks nødvendige og regelmæssige tandlægebesøg. Altså 2.000-4.000 kroner i gennemsnit per dansker om året – fra baby til olding. Alt sammen for at modvirke den aktuelle situation: at 87 procent af os, der overhovedet går til tandlæge, har behandlingskrævende tandsygdomme.

I 2006 viste en analyse på Bispebjerg Hospital, at patienter med svær paradentose har 6,6 gange større risiko for at få en hjertesygdom end andre.

Fl. Chr. Nielsen

Det forholdsvis beskedne beløb slår sikkert til, for ingen vil jo have den frækhed at forlange offentlig bekostning af guld- og diamantbesatte tænder. Nej, må vi blot bede om en fagligt forsvarlig vedligeholdelse af vort medfødte mundtøj. Akkurat som når vi hos optikeren og efter øjenlægens anvisning kan hente et par simple sygekassebriller, så vi dog kan famle os frem i verden uden at skulle prale med platinstel over for de velhavende og skarptseende.

Nej, bare så godt et syn, at vi i en fagbog om tænder kan læse om alle de pinsler, fortidens mennesker med deres dårligt vedligeholdte tandsæt måtte gennemgå. En pludselig smerte, der gik til marv og ben. En komplet rydning af mundhulen.

Som al historisk læsning er den intet værd uden nutidige paralleller. Og de findes i rigt mål. Masser af socialt dårligt stillede medborgere lider i tavshed, fordi de ikke har råd til de periodiske tandeftersyn og reparation af skavanker.

Efterhånden tør de ikke lukke munden op i protest, fordi alverden så kan se, hvor skidt det ser ud i de trængte socialgrupper.

Modsat de skattesænkningspolitikere, der ikke behøver skamme sig over med opspærret gab at advokere for en afskaffelse af topskatten.

Selvsagt kender jeg den nærliggende indvending imod påstanden om, at vi med 10-20 milliarder årligt kan komme alle tandlægeregninger til livs. Beløbet slår slet ikke til, vil nogen sige. Vi bliver til statens lydige slaver. Det private initiativ forsvinder. Slendrian og bureaukrati vil også her indfinde sig og koste nye milliarder.

Jovist er jeg renlivet tand-amatør og tør ikke garantere, at de foreslåede milliarder er nok, men heldigvis har jeg sagkundskaben på min side, for udgiften vil modsvares af lige så store milliardbesparelser.

Læs trøstigt videre.

Hjerteforeningen og andre med ekspertise henviser til alarmerende undersøgelser, som påpeger, at for eksempel bakterier fra paradentose kan sprede sig gennem blodet og trænge ind i hjertets kranspulsårer og skabe betændelse, der fører til hjertekarsygdomme.

I 2006 viste en analyse på Bispebjerg Hospital, at patienter med svær paradentose har 6,6 gange større risiko for at få en hjertesygdom end andre.

Tilsvarende har engelske forskere ifølge Danmarks Radio påvist en tydelig sammenhæng mellem god tandhygiejne og lavere risiko for hjertesygdomme som blodpropper, kransåreforsnævringer eller hjertesvigt.

Der er rigeligt med makaber dokumentation.

Med andre ord giver forskningen anledning til en alvorlig mistanke om, at bakterier fra mund-infektioner kan vandre lige ned i den nærliggende hjerteregion og dér skabe alskens ravage, invaliditet og dødsfald.

Og hvis der er blot noget om snakken, og ikke alt for mange medmennesker af økonomiske årsager måtte spare sig selv fra at gå til tandlægen, bliver der et væld af penge at hente på landets hjerteafdelinger med færre indlæggelser og operationer og mindre behov for genoptræning og medicin.

Hvis ikke vi var så politisk besatte af nu og her at få skatten nedsat, kunne det altså tænkes, at vi fik en langt sundere befolkning, og at pengene til forebyggelse af tandsygdomme på lidt længere sigt viste sig at være en kolossal besparelse.

Aldeles uventet kan vi så en dag med hvide tænder og fejlfri gummer istemme omkvædet om lavere skat.

----------

Flemming Chr. Nielsen (1943) er journalist, forfatter og oversætter af flere klassiske værker. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Chr. Nielsen

Forfatter, oversætter
cand.scient. i matematik og fysik (Aarhus Uni. 1969)

0:000:00