Gymnasieelev: Red folkeskolen, lyt til eleverne

DEBAT: Eleverne har lange, ustrukturerede dage, der ikke gør dem fagligt dygtigere, men frarøver dem deres fritidsliv. Skal folkeskolen reddes, skal politikerne til at lytte til elever og forældre, skriver Mathias Bach, der går i 1.g. og er skoledebattør.

Af Mathias Bach
Gymnasieelev og skoledebattør

Flere gange ser vi i dag, at et større antal forældre og børn er på flugt fra folkeskolen.

Det er en udvikling, som viser, hvor groteske problemer folkeskolen egentlig står over for. Problemer, som politikerne bliver nødt til at se i øjnene.

Det største problem, som vi i dag ser, er nemlig, at politikerne ikke vil lytte til folkeskolens brugere. Det kan vi blandt andet se på regeringens nye udspil, som sikrer en såkaldt ro omkring folkeskolen, som giver eleverne mundkurv på og usynliggør deres holdninger.

Skolereformen startede nedturen
Flugten fra folkeskolen er en helt naturlig udvikling efter en ny skolereform, som har kostet eleverne et normalt børneliv, som er uden bekymringer om deres faglige kompetencer.

Selvom jeg som repræsentant for De Danske Folkeskoleelever kæmper for en god folkeskole, så kæmper jeg også for, at børnene i Danmark får en god skolegang.

Det betyder derfor også, at jeg hellere vil have, at eleverne får en god skolegang i en fri- eller privatskole, end jeg vil have, at de får en dårlig skolegang i en folkeskole. Jeg vil følge elevernes skolegang fra sidelinjen og kæmpe for en folkeskole for den nuværende og næste generation.

Udviklingen betyder dog ikke, at privatskoler ikke burde eksistere. For mig at se er privatskolerne nemlig forgængere for en folkeskole, der kunne have eksisteret. Folkeskolen burde alligevel være førsteprioritet for forældrene.

Det skal ikke under nogen omstændigheder koste penge at have et trygt barn i en offentlig skole. Forældrene kan se, at børnenes fritidsliv bliver ødelagt på grund af de lange skoledage, men forældrene bliver heller ikke hørt i folkeskoledebatten.

Vi skal altså have en debat, hvor politikerne er i øjenhøjde med folkeskolevælgerne, og hvor politikerne hører på de involveredes sager. Folkeskoledebatten skal ikke kun handle om penge. For ellers brydes tilliden mellem borger og politiker.

Lange dage øger ikke nødvendigvis fagligheden
Folkeskolen er alt for ustruktureret. Der er ingen faste rammer omkring folkeskolen, som kan sikre en god og tryg skolegang for eleverne.

De lange skoledage, obligatoriske lektiecaféer og understøttende undervisning er tre af de tiltag, som er kommet ind i folkeskolen med den nye folkeskolereform. Det er tre tiltag, som ikke er gennemtænkte og tre tiltag, som absolut var ødelæggende for folkeskolens daværende eksisterende rammer.

Et af de misforståede udsagn i debatten er, at de lange skoledage skal sikre eleverne en større faglighed. Det er bare en af de udtalelser, som ikke er faktuelle. Hvis vi for eksempel kigger på Finlands skolesystem, så ser vi faktisk, at eleverne har kortere skoledage, men derimod et højere karaktergennemsnit end de danske elever.

Konklusionen på folkeskolen er derfor, at folkeskolen for længst har spillet fallit. Hvis folkeskolen skal bestå, så bliver vi nødt til ikke at have en målstyret folkeskole, hvor faglighed bliver vægtet højere end den enkelte elevs trivsel og velvære.

Vi skal altså have en grundskole, hvor den enkelte elev bliver sat i fokus og kommer ud fra dimissionen med et afgangsbevis som en dannet, demokratisk borger.

Dét er en god folkeskole!

Forrige artikel Det Faglige Hus: Politikere respekterer ikke lønmodtageres rettigheder Det Faglige Hus: Politikere respekterer ikke lønmodtageres rettigheder Næste artikel Debat: En stærk social søjle kan redde Europa fra nationalismens vildspor Debat: En stærk social søjle kan redde Europa fra nationalismens vildspor
Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

Jobcentre dropper effektivt redskab trods markante resultater

AKTIVERING: Et år efter at have været i revalidering er næsten halvdelen i job eller under uddannelse. Så det er en kortsigtet prioritering, når kommunerne fravælger revalidering for at spare penge, lyder kritikken på baggrund af ny analyse.