Faglig konsulent: Fagbevægelsen skal droppe dyre reklamer og vende tilbage kerneopgaven

Store annonceindrykninger på glittet papir. Dyrt producerede biografreklamer med budskaber om arbejdsmiljø, kollegaskab og rådgivning. Mere eller mindre gakkede indslag på sociale medier med "influencere," der skal sælge fagbevægelsen ved siden af budskaber om sodavand og hygiejnebind. Tilbud på billetter til forlystelsesparker og rabat på bilforsikringen.

Ja. Der mangler ikke midler, når der skal kommunikeres om fagforeningernes fortræffeligheder og medlemsfordele. Når der skal "rekrutteres" nye medlemmer.

Eller sagt lige ud: Når der skal nye kunder i butikken. Men, hvad er det egentlig, som vi sælger, når vi lige netop "sælger" os selv? Og virker det overhovedet?

Mindre reklame, mere relation
At dømme på tallene fra den seneste undersøgelse fra Forskningscenter for arbejdsmarked og organisationsstudier (Faos) er den traditionelle fagbevægelse udfordret på organiseringsgraden, og kun lidt over halvdelen af lønmodtagerne er medlem af én af de overenskomstbærende fagforeninger.

Der vil sikkert være nogen, der fremhæver, at det jo ville stå endnu værre til, hvis vi ikke "reklamerede". Men jeg mener, at det nærmere er i relationsarbejdet og opbygningen af det stærke fællesskab, at vi skal finde løsningen.

Kort sagt: Fagbevægelsen skal skrue ned for reklamebudgettet og op for relationsarbejdet. Så simpelt kan det siges. Vi skal organisere medlemmer, ikke bare rekruttere dem.

Vi skal organisere medlemmer, ikke bare rekruttere dem.

Esben Hjort
Faglig konsulent og organiseringsansvarlig, HK Privat

Virksomheder udnytter lav faglig organisering
I den sidste tid har vi alle set klare eksempler på, hvad dette kan betyde, når virksomheder som Wolt og Nemlig.com udnytter den lave faglige organisering til at tilbyde deres ansatte nogle forhold, som, mange af os ikke troede, fandtes på det danske arbejdsmarked.

Desværre er disse historier kun toppen af isbjerget. For flere steder på arbejdsmarkedet er der lommer, hvor både lønvilkår, arbejdsforhold og arbejdsmiljø er på et niveau, hvor de fleste ville takke nej, hvis de havde et reelt valg.

Men selvom udfordringerne er mange, er der ingen grund til mismod i den danske fagbevægelse. For i mange organisationer har man fået bremset medlemsnedgangen, og i en del fagforeninger som for eksempel HK Privat kunne man endda melde om medlemsfremgang i 2020.

Samtidig er der utroligt mange virksomheder, hvor dygtige tillidsvalgte og fagligt aktive holder fanen højt og får engageret flere kolleger. Hver dag.

Stærke faglige fællesskaber er som vaccination til flokimmunitet
Løsningen er enkel, men den kræver hårdt og målrettet arbejde og strategisk fokus:

Fagbevægelsen skal opbygge, dyrke og styrke fællesskaberne på arbejdspladserne i langt højere grad, end de gør i dag.

I min bog, der udkommer 1. maj, oplister jeg ti grundprincipper for den organiserende fagforening, som kan give det rette afsæt til netop dette stykke arbejde.

Der er nemlig tusindvis af eksempler på, at stærke faglige fællesskaber med høj organiseringsgrad på arbejdspladsen virker lige så effektivt, som når vi vaccinerer os til flokimmunitet.

Eller sagt på en anden måde: Når vi er mange, der engagerer os og står sammen på arbejdspladsen, opnår vi også bedre løn- og arbejdsforhold.

Vi kan ikke oplyse os til flere medlemmer og stærkere fællesskaber gennem foldere på skinnende papir og radiospots på kommercielle radiokanaler

Esben Hjort
Faglig konsulent og organiseringsansvarlig, HK Privat

De resultater, som fællesskabet skaber, har tilmed den effekt, at langt færre vælger at stå uden for fællesskabet ved for eksempel at melde sig ind i en gul organisation.

Skinnende papir og radiospots
Tillidsvalgte og fagligt aktive er rygraden i at få dette til at lykkes. Men for at tillidsvalgte og fagligt aktive kan ranke ryggen, skal de vide, at deres kolleger og deres fagforening har deres ryg.

Mange steder er arbejdet med at styrke de lokale faglige fællesskaber godt i gang. Men der er behov for mere kul på kedlerne, hvis vi skal lykkes. Det kræver prioritering og fokusering, og der er mange dogmer, der skal gøres op med.

For eksempel er det ikke løsningen at oplyse mere om, hvad fagbevægelsen historisk har skaffet danske lønmodtagere, eller hvor mange penge fagforeningen årligt skaffer deres medlemmer i erstatninger.

Vi kan ikke oplyse os til flere medlemmer og stærkere fællesskaber gennem foldere på skinnende papir og radiospots på kommercielle radiokanaler.

Det faglige fællesskab skal mærkes af lønmodtagere, lærlinge, elever og studerende, og de skal opleve, hvordan de kan være med til at få indflydelse på egne arbejdsforhold og på deres fagforeningsmedlemskab.

For uden stærke relationer er der ingen faglige fællesskaber og derfor heller ingen fagbevægelse.