Jarl Cordua: Barometeret står på yderligere blå splittelse

Projekt blå blok tager vand ind for tiden, og spørgsmålet er, om man kan få rettet skuden op inden folketingsvalget.

Liberal Alliance slikker sårene efter, deres strategi om, at ”vi brænder byen af, hvis ikke DF giver os politiske indrømmelser” står mere afklædt end en dansepige på en gogo-bar i nærheden af Københavns Hovedbanegård.

Og måske værre endnu er den pinlige afklædning af Venstre-statsministerens forklaring i et folketingsudvalg i november om, at han ikke kender eller er personlig ven med  kvotekongen/storfiskeren fra Thyborøn 'John-Anker' til trods for, at både Lars Løkke og konen er blevet set danse rundt til ”storfiskerens firmafest” på Train i Aarhus i marts i fjor til tonerne af 90’er-duoen Sko/Torp.

Det er naturligvis Ekstra Bladet, der fik gravet den historie frem, og John-Anker ville på avisens foranledning så ikke svare på, om han også har betalt for Løkke og fruens hotelophold i samme anledning på Hotel Comwell. Mon ikke, de fleste allerede aner svaret på det spørgsmål?

Nu kan det selvfølgelig være, at storfiskeren bare er en vældig flink fyr helt uden hensigter med sin gentagne generøsitet over for landets statsminister.

Jarl Cordua

Nu kan det selvfølgelig være, at storfiskeren bare er en vældig flink fyr helt uden hensigter med sin gentagne generøsitet over for landets statsminister. Det står dog nu også klart, at John-Anker i sit indledende forsøg på kontakt skrev til Løkke for fem år siden på Facebook, fordi han ønskede politisk hjælp, der kunne sikre fiskerierhvervets fremtid.

Det kan selvfølgelig være, at den politiske lobbyisme siden blev lagt på hylden til fordel for kammeratligt samvær helt uden forsøg på politisk påvirkning af landets – i al fald på papiret – mest magtfulde politiker. Men at pressen interesserer sig for sammenfaldet, burde ikke overraske en så garvet og på alle måder prøvet statsminister som Lars Løkke, der nu har accepteret at møde op igen i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Skulle det ske, at der trods alle odds kan blive mønstret et flertal i blå blok, så vil Nye Borgerlige efter alt at dømme ende med at sidde på de afgørende mandater. 

Jarl Cordua

Dog har Løkke på forhånd afvist at svare på ”private spørgsmål”, hvilket de fleste regner med netop er de spørgsmål, som udvalgsmedlemmerne gerne vil have svar på. Især om omstændighederne vedrørende fødselsdagsgavekortet fra John-Anker på et sommerhusophold i Skagen, der blev indløst i juni 2016. Hvorvidt den private omgang og de mange storsindede gaver har påvirket Løkkes regeringer til at ændre politik til glæde og gavn for kvotekonger og/eller storfiskere.

Formentlig ender det med at blive en pinlig omgang, hvor de direkte tv-billeder vil vise en sur og vrissen Løkke, der vil bide ad spørgerne og afvise spørgsmålene samt ikke mindst deres underlæggende præmis.

Det er svært at se, at statsministeren kan gå sejrrigt ud af den omgang. Og det er nok spørgsmålet, om den lille fremgang, hans parti har noteret sig på det sidste i meningsmålinger, kan holdes på sigt. Vælgerne plejer i al fald at reagere meget skarpt på historier om politikere, der får andre til at betale for ting, som de rettelig selv bør kunne afholde ud fra deres egen gage.

Imens har DF og Venstre en fejde kørende, hvor man beskylder hinanden for ikke at kunne levere i de kuldsejlede forhandlinger om skat og flygtninge.

Et lækket papir (der ifølge Thulesen Dahl kom fra regeringen) viste i sidste uge, at DF faktisk var tilbudt stramninger på udlændingeområdet, som lå ud over, hvad mange nok havde forestillet sig.

Det indikerer, at DF formentlig aldrig var særligt interesseret i en aftale, måske fordi partiet allerede nu er i gang med at rebe sejlene med henblik på et kommende folketingsvalg, hvor DF ligger underdrejet i meningsmålingerne og blandt andet er ramt af den endnu ikke afsluttede Meld/Feld-sag, som mange i blå blok håber til sin tid vil ramme DF som en straf fra himmelen.

Imens har Thulesen Dahl og den ellers sædvanligvis meget centralistisk styrede DF-top ladet diverse løjtnanter som Martin Henriksen og EU-parlamentarikeren Anders Vistisen slippe løs på Løkke og hans regering med usædvanlig hård og personlig kritik. Og imens hygger DF's fiskeriordfører, Ib Poulsen, sig med sagen om storfiskeren og Løkkes forbindelse.

Venstre kan også skyde med skarpt. Blandt andre skyder Herning-borgmester Lars Krarup tilbage på DF. Det siger sig selv, at kanonerne skal tie en rum tid før, at et samarbejde i blå blok kommer på skinner igen.

I mellemtiden trues en eventuel kommende idyl af en politisk spiller fra det yderste højre i form af Nye Borgerlige, som mange – hvis ikke alle – på Christiansborg regner med vil komme i Folketinget efter næste valg. Og skulle det ske, at der trods alle odds kan blive mønstret et flertal i blå blok, så vil Nye Borgerlige efter alt at dømme ende med at sidde på de afgørende mandater.

Nye Borgerlige har pt. 3.600 medlemmer, men håber på, at man når 5.000 medlemmer inden valget. Man regner med at opstille 40 kandidater i storkredsene.

Formelt er der ikke valgt spidskandidater endnu, og man diskuterer for eksempel hvor partiets hovednavn, formand Pernille Vermund, skal opstilles. Enten bliver det i landets største storkreds på Sjælland eller i den næststørste i Sydjylland, hvor DF i 2015 blandt andet i kraft af Kristian Thulesen Dahl især fik et godt valg på bekostning af Venstre.

Det vil være oplagt at opstille partiets eneste byrådsmedlem, Mette Thiesen fra Hillerød i Nordsjælland, mens tidligere byrådsmedlem og LA’er Lars Boje Mathiesen fra Aarhus (som på en blog har fremhævet sin stolthed ved at blive kaldt for ”bodegapolitiker”) er en mulighed i Østjyllands Storkreds.

Desuden er Poul Højlund, der blandt meget andet også er ølbrygger, en oplagt kandidat i Vestjyllands Storkreds. Endelig sætter man sin lid til, at partiets næstformand og medstifter Peter Seier Christensen, som fremhæves for sit organisatoriske arbejde, kan sikre partiet et mandat i Københavns Omegns Storkreds.

I kulissen spøger en række ”venner af partiet”, som er kendte debattører. Det er folk som Eva Selsing, Mikael Jalving og Kasper Støvring, som der tales om, men som ingen pt. ved, hvorvidt opstiller. De vil dog uden tvivl, hvis de stiller op, kunne skabe ekstra opmærksomhed om projektet.

Centralt i Nye Borgerliges partiprogram er de ”tre ufravigelige krav”, som partiet stiller som ultimativ betingelse for at pege på en borgerlig regering, allerede før en regering kan dannes på grundlag af partiets stemmer.

Det vil sige, at hvis ikke kravene bliver opfyldt – formentlig skal det fremgå af regeringsgrundlaget – så vil Nye Borgerlige på forhånd sige, at man vil stemme blankt, hvis regeringen efterfølgende bliver mødt med en mistillidsdagsorden. I den situation må Løkke – eller hvem det bliver – afvise at danne en regering. I hvert fald indledningsvist.

En anden mulighed er naturligvis at garantere de ufravigelige krav. De består af et asylstop for spontanflygtninge, som nok vil vække folkelig genklang, men også føre til, at Danmark får store problemer med nabolandet Tyskland, hvis alle flygtninge afvises ved grænsen. Det vil sætte al dansk goodwill i Berlin, i EU og i Norden over styr. Spørgsmålet er, om en regering vil kunne leve med det.

Det andet krav er også en folkelig sællert. Det handler om, at regeringen skal garantere, at alle udlændinge, der har modtaget en dom for kriminalitet (men altså ikke har forbrudt sig mod færdselsloven) skal udvises uden diskussion. Og det indebærer i øvrigt, at en dømt udlænding skal fjernes fra dansk territorium.

I praksis betyder det, at regeringen skal betale et fremmed land for at opbevare de pågældende. Det vil uden tvivl skabe problemer for Danmark i forhold til konventionerne, og spørgsmålet er, om ikke en ny regering vil tabe en sag anlagt i Højesteret, hvis regeringen gennemfører denne politik. Dertil kommer også de praktiske problemer med at gennemføre udvisninger af udlændinge til lande, der ikke vil modtage dem.

Det tredje krav er også i afdelingen for politik, der er populær, men svær at føre ud i praksis, hvis altså man fortsat vil overholde Danmarks internationale forpligtelser.

Det handler om, at alle fremtidige rettigheder til for eksempel kontanthjælp, folkepension med videre alene kan tilkendes folk med dansk statsborgerskab. Det skaber forventeligt en del problemer i forhold til EU-borgere, som Danmark har forpligtet til at behandle ens med danske statsborgere. Man aner allerede et opgør med Danmarks medlemskab af EU, og det er også Nye Borgerliges hensigt, at der bliver taget et opgør med EU, gerne i form af en afstemning som Brexit.

Imidlertid er Nye Borgerliges politik, som partiet kræver som betaling for parlamentarisk støtte, ikke regeringens politik.

Derfor bliver valgkampen formentlig en genopførelse af Liberal Alliances gamle slagnummer om, at ”ragnarok for regeringen er lige om hjørnet”, hvis ikke VK lægger stemmer til Nye Borgerliges politik. Det udsagn skal blive testet hele vejen frem mod stemmeurnerne, men også efter et valg. I al fald, hvis der viser sig et blåt flertal.

Menukortet for de blå vælgere består derfor i, at man kan stemme på følgende muligheder:

Venstre
Videreførelse af den nuværende flygtninge- og asylpolitik, plus hvad regeringen kan diske op med, som integrationsminister Inger Støjberg kan få igennem trods embedsværkets betænkeligheder omkring juraen.

LA og Konservative
Omtrent det samme, men gerne en udlændinge- og asylpolitik hinsides konventionerne så vidt muligt. 

Dansk Folkeparti
Flygtninge- og asylpolitik hinsides konventionerne, men uden ultimative krav for at støtte en blå statsminister. Lejlighedsvis flirten med idéen om, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen kan levere politikken. Det har Socialdemokratiet dog på ingen måde bundet sig til.

Nye Borgerlige
Flygtninge- og asylpolitik hinsides konventionerne, men med ultimative krav for at støtte en blå statsminister.

Konklusionen er, at det politiske barometer viser, at der er udsigt til yderligere splittelse i blå blok frem mod næste valg.

-------------

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han politisk kommentar på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.