Jens Rohde: Lommeregner-liberalismen skal udfordres

DEBAT: Siden Thor Pedersen (V) indtog Finansministeriet, har ingen udfordret systemets regnemodeller. Derfor er det på tide at tage debatten om en massiv omlægning af vores skattesystem med en potentiel skatteforhøjelse til investeringer i fællesskabet, skriver Jens Rohde (V).

Af Jens Rohde (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvem tør tage debatten om de dynamiske effekter af, at vi betalte lidt mere i skat?

Enhedslistens Pelle Dragsted har besluttet sig for at udfordre Finansministeriets regnemodeller. Det er ikke et sekund for tidligt. Det burde være gjort for længe siden. Alene det faktum, at man ikke regner med dynamiske effekter på offentlige investeringer, men at man gør det på skattelettelser, skaber en asymmetri i den offentlige debat om, hvordan vi fremtidssikrer vores samfund.

Siden Thor Pedersen (V) indtog Finansministeriet i 2001, har ingen udfordret systemet. Det er nødvendigt, hvis man vil skabe forandring. Og det er nødvendigt at mobilisere modet til at stå fast.

Lommeregnerliberalisme
Jeg kan huske, hvordan man i Finansministeriet absolut ikke brød sig om hverken skattestop eller præmisserne herfor, da regeringsmagten skiftede fra Poul Nyrup (S). Ti år med en bestemt tankegang sætter sig i systemet, og det tager tid at ændre på.

Sådan var det naturligvis også, da VK måtte overlade magten ved forrige valg. Men her udeblev modet eller lysten til at udfordre, og dermed kom den daværende regering til at bygge på nødvendighedens politik - formet efter den tidligere regerings præmisser.

Det betød ret beset, at Thorning-regeringen endte med at gennemføre ting, som VK aldrig havde turdet. For eksempel det gamle Søren Pind-forslag om at reducere i prisreguleringen af overførsler. Der er med andre ord god grund til at spørge, hvad oppositionen ønsker på den økonomiske front i fremtiden, hvis det skal give indholdsmæssig mening, at magten skifter.

Forleden hørte vi, at den nuværende regering ønsker endnu et opgør med dagpengene. Denne gang for de nyuddannede. Logikken er den sædvanlige lommeregnerliberalisme, som tilsiger, at lavere skatter og ditto overførsler fører til højere vækst, større udbud af arbejdskraft og bedre beskæftigelsesfrekvens.

Det behøver ikke i sig selv at være usandt. Men hvis vi tager et bredere perspektiv på effekterne, må det være tilladt at sætte spørgsmålstegn ved forudsætningerne for og virkningerne på de faktiske forhold i jernindustrien.

Skandinaviske lande
Jeg har den fornøjelse gennem mit daglige virke i Europa-Parlamentet og mit job som vært på programmet 'Europa i Flammer' på Radio24syv at have fået et ganske godt indblik i en række økonomiske og arbejdsmarkeds- og erhvervsmæssige strukturer i de fleste lande i EU.

Det er ganske tankevækkende, at på stort set alle væsentlige parametre klarer især de skandinaviske lande sig fantastisk godt. Vi har stort udbud af arbejdskraft, lav ledighed, stor omstillingsparathed, få konflikter på arbejdsmarkedet, og vores virksomheder topper de europæiske aktieindekser set over længerevarende perioder.

Det er sjovt nok alle lande med høj skat, høj offentlig service og dermed højt omkostningsniveau for erhvervslivet.

Dynamiske effekter udelades
Samtidig er det lande med stor stabilitet, bred uddannelsesvifte, en god folkeskole, hvor børn lærer at tænke selvstændigt, en relativt lav social ulighed, og lande hvor en høj grad af tillid præger fællesskabet med stærke sociale sikkerhedsnet, som muliggør et fleksibelt arbejdsmarked.

Alt sammen dynamiske effekter, som behændigt udelades i vores egne samfundsberegninger, selvom man vel skal ned på amøbeniveau for at finde et væsen, som ikke tror på det samfundsgavnlige i for eksempel uddannelse, et godt sundhedssystem eller gode pasningsmuligheder for børnene.

Det er tid til at gentænke de økonomiske modeller. Eller rettere: Tilpasse dem til virkeligheden. Der er masser af empiri at hente i Europa for, hvorfor vi ikke må lade ideologierne nedbryde alt det gode, som vi har bygget op.

Tillad mig efter tyve år med løbende skattelettelser (Nyrup lettede også skatten i sin sidste skattereform) at stille det kætterske spørgsmål: Hvem tør tage en debat om de dynamiske effekter af en massiv omlægning af vores skattesystem med en potentiel indbygget skatteforhøjelse til investeringer i vort fællesskab?

Forrige artikel Dansk Byplanlaboratorium: Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Dansk Byplanlaboratorium: Der er så dejligt ude på landet – eller er der? Næste artikel Søgaard Larsen:  Kravene til en offentlig leder er større end til en privat leder Søgaard Larsen: Kravene til en offentlig leder er større end til en privat leder
  • Anmeld

    Christian X

    Tænk

    at Jens Rohde kan skrive noget så fornuftigt - men der er jo også snart valg.

  • Anmeld

    Preben Von Skjoeth · Fhv. redaktør

    Partihoppere er komplet overflødige

    Det er muligt, provokatøreren, og den evigt selvpromoverende, Jens Rohde, har ret. Men i min optik er der intet, der er så overflødigt som partihoppere, der rykker til et andet parti, hvis de ikke kan få deres vilje, eller opnå den magt, de slet skjult stræber efter. Jens Rohde er et godt eksempel på den slags politikere, og han passer sikkert godt hos de "radigale", der er uden indflydelse .

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Der mangler en analyse af at man i årtier har suget købekraft,


    ud af mennekser på offentlig forsørgelse!

    Hvad gør det for de mennesker og det samfund de lever i?

    Hvis målet er, at så kan kommunerne få råd til at købe ind i Løkkefonden, butikker lukkes, få den sociale mobiltet begrænset, få styrket læge- og medicinalindustrien, så er man allerede i mål.

    Hvad er næste "dynamiske"mål?

    Man kunne starte med at ligestille fattiges og velbjærgedes motivationsfaktor!

    Dynamisk motivations effekt er for velbjærgede flere penge.

    De fattiges dynamiske motivations effekt er mindre penge.

    Sådan er vi så foskellige!!!!!!!!!!!!!!

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Hvor er vi på vej hen med Austerity-politikken?


    Den bedste forretning for bankerne, efter nogle gode år med handel og ejendomme er og bliver:

    KRIG!

    De vestlige stater forberedes med nyliberalisme og "austerity"- politik til
    igen at kunne rumme optagelse af lån til det som de sidste 400 år har været den bedste forretning for banker .

    Nemlig krig, og helst så langttrukken som mulig, som vi husker i både 1-2 ww, vietnam, og nu i mellemøsten.

    Man sparer gerne 300-400 mill kroner indimellem på kontanthjælp og dagpenge osv, selvom det giver en kraftig forringet købekraft i samfundet,

    men smider faktuelt gerne milliarder igen efter millitæret, om det så bare gælder idiotisk udsendelse til Letland, uudviklede fly, eller hjælp til at holde ISIS i live i Syrien , sikre olieforsyningerne i Irak osv osv.

    Der spares op til krig og "de små" betaler og skal betale igen og igen.

    Så er det ligemeget hvad mennesker i de pågældende stater rent faktisk FORESTILLER sig at de har betalt og sparet op til i hvilke systemer.

    Alt og alle resourcer samler sig om bankerne igen kan gøre den støtrste og bedste forretning, nemlig krig!

    England betaler stadig af på krigene mod Napoelon!

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Nej tak til dynamiske effekter - pengene i kassen først.

    Vi lever på et højt niveau som skatterne ikke kan finansiere og derfor låner vi. For at klare renter og afdrag på gælden er forventningen, at man hele tiden kan ekspandere beskatningsgrundlaget. Få flere i arbejde, sælge mere og derfor generere nye indkomster til staten, der kan sikre tilbagebetaling og renter. Men som vi kan konstatere, går det ikke så let, at få flere kroner i statskassen og derfor er der uundgåeligt et pres på politikerne for at balancere udgifter og indtægter bedre. Besparelse, effektiviseringer, højere pensionsalder mm.

    Når man har iagttaget den offentlige økonomis op- og nedture i årtier, bør man indse, at ingen af de økonomiske virkemidler teoretikerne foreslår, har nogen positiv og langtidsholdbar effekt. Er det så ikke på tide, at indføre en ny orden på området?

    Jeg mener at vi bør indføre en forfatningsgaranti, der forbyder offentlig låntagning og sætter loft over skatternes størrelse og grænser for hvad der må beskattes. Altså et kontantsamfund, der kun bruger de penge der indbetales i skatter og den opsparing, der burde være tilstede, i et land med omkring 4 mio. skattebetalere. Med disse to komponenter får vi styr på politikernes ubegrænsede ret til skatteudskrivning og vi behøver ikke mere tage hensyn til hvad ene eller anden økonomiske skole hævder.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    KE, en 50-70 år på cubansk/persisk måde, som en slags opsparing til fremtiden,


    det vll være sundt for økonomien og sikkert også for moralen,

    men modstanden vil være stor for de som lever af at gældsætte det offentlige i bankerne, medcinalfirmaerne, konsulenthusene osv osv.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger....og mangeårig skatteyder

    Lommeregnerliberalisme......En upolitisk kommentar.

    ....et nyt ord, ....men hvor ER det dog præcist !
    ...eller hvad med kuglerammeideologi....?
    ..eller "Dansen om Guldkalven".. med den konsekvens, at man udstikker restriktioner, straffeforanstaltninger og minimerer mulighederne for de svageste blot for at kunne være den største hund på den største pengekiste i H.C.Andersens "Fyrtøjet"....Samtidigt med, at man den ene gang efter den anden knurrende retter skytset imod forskellige befolkningsgrupper, mindretalsgrupper og medarbejdergrupper.
    **Det er splittende og i min optik uansvarlig ledelse.**
    ....
    Her i virkelighedens verden kender jeg ikke nogen, der ønsker en nedprioritering af folkeskole, uddannelsessystem, socialsystem, sundhedssystem og infrastruktur Tværtimod.
    Det viste kommunal- og regionsvalgene rent faktisk. Krydsene blev sat, hvor det var vigtigst at prioritere alt efter de forskellige kommuners geografiske og befolkningsmæssige betingelser og strukturer.
    Borgerne er så begavede og ansvarlige, at man udmærket ved, at det er nødvendigt at betale skat for at vores "fælles forsikringssystem", vores velfærdssamfund kan fungere, så vi alle har det trygt i ryggen, og så vores børn og unge kan udvikle sig til harmoniske voksne.
    Det er sørgeligt og dybt bekymrende, at vores folkevalgte, ledende, ansvarlige politikere ustandseligt retter den negative kikkert og de økonomiske sugerør imod vores svageste borgere. Uansvarligt. For politikerne har det overordnede ansvar for, at ALLE borgere,.. stærke som svage.. har de bedst mulige rammer for udvikling, trivsel, stabilitet og samvær ...i velfærdssamfundet.
    Hvor bliver de velfærdspolitiske diskussioner af ? Kan man kun tale om profit og penge? Her i virkeligheden orker jeg ikke for meget samvær med mennesker, der kun taler om, hvad de tjener og hvor stor bilen er.
    ....
    Man har solgt mange af vores værdier, man udhuler vores velfærdssamfunds muligheder for at fungere hensigtsmæssigt...alt sammen for at få "forsikringsindbetalingen"...skatten... så langt ned som muligt.
    DET har intet med ideologier at gøre. Det er slet skjult selvpromovering og magtbegær uden blik for virkelighedens verden og livet udenfor parallelsamfundet på Borgen, hvor man tilsyneladende ikke magter at samarbejde tværpolitisk om problemløsninger og derfor griber til talkolonnernes tyranni.
    ....
    Selvfølgelig skal man have styr på økonomien. Det skal man i ethvert forsikringsselskab. Men betaler vi ikke alle til vores forsikringer i håbet om, at vi ikke får brug for hverken invaliditets- ulykkes eller livsforsikringen ?
    ..Jeg forventer, at man sørger for, at børn og unge får de bedste udviklingsmuligheder, at vores sygdomsramte og svækkede medborgere ikke skal effektivitets- og kvalitetstestes,...men derimod på anstændig vis bliver hjulper videre af fællesskabet..
    ....
    ..Jeg forventer, at man har styr på økonomien.
    ..Jeg forventer, at man tager ansvar for infrastrukturen og samarbejdet internationalt.
    ...Jeg forventer, at man har tjek på, at alle betaler deres skat til tiden ...uden fiflerier med skattely osv.
    og
    ..Jeg forventer også, at politikerne engagerer sig i virkeligheden og hopper ned af skattekisterne uden at bide efter hinanden og andre....slet ikke efter de svageste og mindretallene.
    Jeg forventer, at alle politisk valgte overholder loven og deres beføjelsesrammer...inden de svinger de straffende piske over andre.
    **..Jeg forventer almindelig pli, omtank og ansvarligt samarbejde....**
    Er det for maget at forvente?


    .

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    IRB, der er ikke noget umoralsk i at bruge lommeregnere eller en kuglerammer:


    Ligesom, det er ikke umoralsk at en giftslange bider,

    men det er umoralsk at der er giftslanger til!


    Lommeregneres eksistens er i sig selv umoralske, men at de bruges er ikke umoralsk.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Fordi at en lommeregner ikke i sig selv er moralsk.


    Men det burde brugen af dem være!

  • Anmeld

    Søren Rønhede

    @Preben Von Skjoeth · Fhv. redaktør

    Hvorfor er det så galt at være partihopper? Partier er jo blot arbejdsredskaber, som puster sig op til at være en slags menigheder. Desuden overser den fhv. redaktør, hvor slet Rohde blev behandlet af Venstre.