L 65 (Justitsministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af konkursloven, lov om Lønmodtagernes Garantifond og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. (Værneting ved gældssanering og ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19).

Formålet med lovforslaget er for det første at bringe værnetingsreglerne for gældssanering i overensstemmelse med EU-retten på de punkter, hvor de har vist sig at være i strid med EUF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed. EU-Domstolens dom af 11. juli 2019 medfører, at bopælskravet i konkursloven i sager om gældssanering skal ændres, sådan at også personer uden bopæl i Danmark i nogle tilfælde kan ansøge om gældssanering her i landet. Der foreslås ingen ændringer i betingelserne for at få gældssanering.

Denne del af lovforslaget bygger på Konkursrådets udtalelse af 28. januar 2020 om værnetingsreglerne for gældssanering på baggrund af EU-Domstolens dom af 11. juli 2019 i sag C-716/17, A.

Formålet med lovforslaget er endvidere i anledning af covid-19 at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for, at virksomheder, der er levedygtige, men har forbigående økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at blive erklæret konkurs, samtidig med at fordringshavernes retsstilling beskyttes. De foreslåede ændringer af rekonstruktionsreglerne omfatter også virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder af andre grunde end covid-19, og de foreslåede nye regler vil også gælde efter covid-19.

Denne del af lovforslaget bygger på Konkursrådets udtalelse af 3. juli 2020 om ændringer i rekonstruktionsreglerne som følge af covid-19.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 17, og beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 2 og 3.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00