L 96 (Beskæftigelsesministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af barselsloven. (13 ugers ekstra orlov til begge tvillingeforældre m.v.).

Med lovforslaget indføres 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Lovforslaget følger af aftale om finansloven for 2023.

Med lovforslaget fordeles de 26 ugers ekstra orlov med 13 uger til hver forælder. Lovforslaget indebærer samtidig, at reglerne vil omfatte alle forældre, der får to eller flere børn ved samme fødsel eller adoption. Lovforslaget indeholder videre en række mindre justeringer af de gældende regler i barselsloven.

Desuden ændres lovens bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte reglerne om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge, når kun én forælder er socialt sikret i Danmark.

Det foreslås samtidig, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til barselsdagpenge inden for det første år efter barnets fødsel bliver de samme for retlige forældre, sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer.

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. maj 2024.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00