LA vil have CO2-afgift på landbruget: Er ikke bange for, at kødsovsen bliver dyrere
En CO2-afgift vil være det bedste redskab til at sørge for, at fødevareproduktionen bidrager til klimamålet, siger Liberal Alliances Ole Birk Olesen. I dag ærgrer han sig over, at partiet ikke gik med i aftalen om klimaloven.
Morten Øyen
RedaktørLiberal Alliance tilslutter sig nu rækken af partier, der gerne vil have en CO2-afgift på landbruget.
En CO2-afgift på klimaskadelige udledninger vurderes ofte af eksperter at være den mest effektive måde at nå klimamålet på.
Det er en god idé med en CO2-afgift. Det er efter alt at dømme det bedste redskab til at sørge for, at også fødevareproduktionen bidrager til, vi når 70 procentsmålsætningen.
Ole Birk Olesen (LA)
Klimaordfører
Men hvor andre partier tøver, så har Liberal Alliance ikke noget problem med at sige, at en CO2-afgift på landbrugets produktion vil gøre klimabelastende produkter i køledisken dyrere og betyde færre arbejdspladser i nogle dele af landbruget.
”Det er en god idé med en CO2-afgift. Det er efter alt at dømme det bedste redskab til at sørge for, at også fødevareproduktionen bidrager til, vi når 70 procentsmålsætningen,” siger Ole Birk Olesen, der er Liberal Alliances klimaordfører.
Ifølge regeringens klimaprogram mangler politikerne at finde 5 millioner ton CO2-reduktion for, at klimamålet er i sigte. Og det kan potentielt nås alene med reduktioner i landbruget, der står for en stor og stigende andel af Danmarks drivhusgasudledning.
Ideelt set bør en CO2-afgift afspejle niveauet af skader, forureningen fra produktionen giver, siger LA-ordføreren. Men partiet er for nuværende ”tilfreds” med en afgift, der indrettes efter, at klimamålet i 2030 indfries.
Hvad det niveau konkret er, vil han lade være op til de eksperter – med økonomiprofessor Michael Svarer og tidligere klimavismand Peter Birch Sørensen i spidsen – som efter planen kommer med anbefalinger i starten af det nye år.
Da S-regeringen tiltrådte var der et reduktionsbehov på cirka 19 millioner ton CO2e i 2030 for at indfri 70 procent målet.
Siden er der truffet beslutninger, som har medvirket til at indfri næsten tre fjerdedele af det reduktionsbehov, ifølge regeringens embedsmænd.
Ifølge regeringen udestår en reduktionsmanko på cirka 5 millioner ton CO2e i 2030. Reduktionsmankoen kan for eksempel indfries ved opfyldelse af reduktionsmålet fra landbrugsaftalen, hvor der udestår et reduktionsbehov på cirka 5-7 millioner ton CO2e i 2030.
Det er den animalske produktion, der står for langt, langt størstedelen af landbrugets udledninger. Da andre dele af det danske samfund har planer for at reducere udslippet, forventes landbrugets andel af de danske udledninger at vokse frem mod 2030, hvis der ikke laves nye tiltag.
Fem millioner ton CO2-reduktion fra dansk landbrug er meget. Til sammenligning skønner Greenpeace, at en omlægning af halvdelen af den animale produktion til plantebaseret produktion vil give 3,1 millioner ton CO2-reduktion i 2030.
Hvis man i samme ombæring som halveringen af dyreproduktionen helt udtog de jorde, der tidligere var brugt til foderproduktion, vil det give en samlet reduktion på 6 millioner ton.
I valgkampen er en CO2-afgift på landbruget blevet et varmt tema. Ikke mindst efter Socialdemokratiet søndag kom med et nyt udspil, hvor netop sådan en afgift tilskrives en nøglerolle.
Klima
Arktis
