Lars Larsens nye fond er et særsyn

SJÆLDEN FUGL: Der stiftes næsten ingen store erhvervsdrivende fonde i Danmark. Når Lars Larsen gør det, er det på trods af et usikkert politisk klima, mener både eksperter og formanden for Lundbeckfonden. 

Det var en højst usædvanlig melding, der tirsdag aften landede i Fondsdanmark. I Berlingske bebudede ejeren af Jysk, Lars Larsen, at han har stiftet en erhvervsdrivende fond, som med tiden skal overtage milliardfirmaet.

”Jeg vidste ikke, at hans tanker gik i den retning,” siger professor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.

Og hans kollega, professor Steen Thomsen fra CBS, istemmer:

”Jeg er begejstret for, at han vil gå fondsvejen. Modellen er jo god for både virksomheder og det danske samfund.”

Overraskelsen hos de to forskere skal ses i lyset af, at der i dag stort set ikke bliver stiftet erhvervsdrivende fonde i Danmark. Siden SR-regeringen med pinsepakken i 1998 gjorde det mindre fordelagtigt at overlade sin virksomhed til en fond, er der kun stiftet fire nye erhvervsfonde med virksomheder, der har mere end 100 ansatte.

Så når Lars Larsen forkynder, at en virksomhed med en årlig omsætning på mere end 20 milliarder kroner og næsten 20.000 ansatte skal overgå til fondseje, er det stort.

Fonden skal sikre virksomheden 
Den nye fond skal foretage almennyttige uddelinger på et ganske bred felt, nemlig inden for idræt, humanitære formål og kulturelle formål.

Men det primære formål er at drive Jysk videre efter Lars Larsens død i stedet for at lade virksomheden overgå til hans børn, fremgår det af Berlingskes interview.

”Jeg har set nok elendigheder omkring de gamle systemer, hvor det altid er den førstefødte, der skal overtage en virksomhed. Og det ville da være meget mærkeligt, hvis det lige skulle være den bedste. Så for at forsvare min virksomhed og gøre den bedre og bedre, så står der også, at en fondsbestyrelse med forretningsfolk skal sørge for, at det er de bedste, der sidder på de forskellige poster uden hensyn til familierelationer,” siger han til avisen.

Arveskiftet har været forberedt i syv år og er endt med en model, hvor der i første omgang stiftes en fond af en begrænset størrelse med en samlet kapital på ni millioner kroner. Dermed er strukturerne på plads til, at fonden kan overtage den samlede virksomhed efter hans død.

Fondsmodellen er stadig relevant
Med beslutningen om at lægge Jysk ind i en fond besegler Lars Larsen, at den danske fondsmodel, trods mere end 100 år på bagen, stadig er relevant og attraktiv for større danske virksomheder, mener Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet.

”Det viser jo, at der stadig er en stor interesse i at benytte den fondsmodel, vi har. Den er stadig attraktiv i en tid, hvor det ellers er muligt at sælge sit firma til kapitalfonde og opkøbsvillige konkurrenter,” siger han.

Og Steen Thomsen fra CBS er enig.

”Der er et reelt ønske blandt den type virksomheder om at overgå til fondsejerskab for at sikre virksomheden. Firmaet går foran familien, så at sige. Det er et udtryk for en meget stor ansvarlighed i forhold til virksomheden,” siger han.

Begge forskere peger på, at Lars Larsen har truffet sin beslutning i et usikkert, politisk klima, og hvor skatten på at lægge sin virksomhed ind i en fond er høj.

”Han har jo nærmest gjort det på trods af skattereglerne,” siger Steen Thomsen.

Jørgen Huno: Mere politisk velvilje, tak 
Og hos en af erhvervslivets markante fortalere for fondsejerskabet, Jørgen Huno Rasmussen, som er formand for Lundbeckfonden og TryghedsGruppen, er begejstringen også til at tage og føle på.

”Selv om politikerne har gjort det meget lidt attraktivt, så er der heldigvis enkelte eksempler på, at nogen vælger den ejerform. Og det skal vi bare glæde os over. Men jeg vil jo stadig opfordre politikerne til at gøre noget for, at det kom til at ske oftere, og at vi fik flere eksempler på generationsskifte i form af fondsejerskab,” siger Jørgen Huno Rasmussen.

Han peger på, at virksomheder, som overgår til fonde, får ejere, som tænker langsigtet, og at fondsejerskabet fastholder virksomhedernes hovedkvarterer i Danmark i modsætning til, hvis de bliver opkøbt af udenlandske investorer.

Af samme årsag opfordrer han politikerne til at forbedre forholdene for fonde i Danmark – både generelt og specifikt i de kommende, politiske forhandlinger om beskatningen ved overdragelse af en virksomhed til en fond.

”Generelt er det positivt – set fra samfundets side – at vi får en stor virksomhed over i fondsejerskab. Nu har vi et godt eksempel. Det skal vi så ikke tabe på gulvet,” siger Jørgen Huno Rasmussen og fortsætter:

”Og hvis man viste lidt mere lidt mere politisk velvilje i forhold til fondene, så kunne man jo håbe, vi fik flere større virksomheder fremover.”

Altinget har forsøgt at få interview med Lars Larsen, men det har ikke været muligt.  

Forrige artikel Stor prisforskel på boligventelister i København og Aarhus Stor prisforskel på boligventelister i København og Aarhus Næste artikel Belgisk kompromis baner vejen for EU-aftale med Canada Belgisk kompromis baner vejen for EU-aftale med Canada
Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

Brostrøm: Vi har en dybt bekymrende alkoholkultur blandt skolebørn

INTERVIEW: Nye tal viser, at danske skolebørn fortsat er europamestre i druk. Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ønsker et opgør med en usund alkoholkultur. Højere afgifter og aldersgrænser virker, men det er op til politikerne, hvilke værktøjer der skal i brug, siger han.