Trafikudspil skaber marginal klimagevinst, mere trafik og uvis passagervækst

Ifølge regeringen vil infrastrukturudspillet føre til en "lille" positiv effekt på CO2-regnskabet og en stigning i de samlede trafikmængder, mens det er usikkert, hvor mange passagerer milliardinvesteringerne i den kollektive transport kan lokke til. "Det afhænger også af det politiske ambitionsniveau," siger transportminister Benny Engelbrecht. 

Placeholder image
"Der kommer mere trafik," siger transportminister Benny Engelbrecht (S) om effekten af regeringens udspil til en ny infrastrukturplan.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringens stort anlagte grønne mobilitetsplan til 105,8 milliarder kroner med titlen Danmark Fremad skaber, når alt er regnet med, en samlet CO2-reduktion på 30.000 ton frem mod 2035.

Det oplyste finansminister Nicolai Wammen ved præsentationen af udspillet torsdag, hvor han også beskrev reduktionen som værende til den "lille" side. 

Årsagen til, at reduktionerne ikke er større, er ifølge transportminister Benny Engelbrecht, at nye bygge- og anlægsprojekter sjældent udformer sig i direkte klimagevinster.

I investerer over 100 milliarder kroner og står med en CO2-effekt, der er tæt på status quo. Hvorfor er gevinsten ikke større?

“Det er meget marginalt, hvad man kan gøre på selve anlæggelsen af noget. Det handler om adfærd. Derfor tog vi det store hug i vejtransportaftalen, som handlede om at få flere elbiler og skabe et CO2-fortrængningskrav i iblandingen," siger transportministeren. 

Nu har jeg set, at vi i løbet af dagen i dag er blevet kritiseret for at gøre for meget på vejene. Men sandheden er jo, at det her er en plan, der også og især handler om den kollektive transport

Benny Engelbrecht (S), Transportminister

Matcher veje og hæver på banen
Mindre marginal er den omfattende investering på næsten 40 millarder kroner i den kollektive trafik, som regeringen lægger op til at bruge på blandt andet nye udvidelser af jernbanenettet, højere hastigheder og stationsopgraderinger. 

Det skal ifølge udspillet “gøre den kollektive trafik mere attraktiv for langt flere danskere”.

Sammenlignet med den tidligere VLAK-regerings infrastrukturplan fra 2019, der blev skrottet af Socialdemokratiet efter seneste folketingsvalg, er der med 60 milliarder kroner afsat stort set samme beløb til vejinvesteringer, mens den samlede investeringsramme for den kollektive trafik er hævet med næsten 30 milliarder kroner. 

Hvorfor har I prioriteret at løfte den kollektive trafik i forhold til den tidligere plan? 

"Vi ønsker at støtte den kollektive transport. Nu har jeg set, at vi i løbet af dagen er blevet kritiseret for at gøre for meget på vejene. Men sandheden er jo, at det her er en plan, der også og især handler om den kollektive transport. Det har vi aldrig lagt skjul på,” siger han. 

Man skal huske, at der er en generel trafikvækst, så hvis man ingenting gør, bliver trængslen kun værre

Mogens Fosgerau, Professor og trafikforsker

Usikkerhed om passagervækst
Overfor Altinget Transport kan transportministeren imidlertid ikke sætte tal på, hvor stor vækst i antallet af passagerer den kollektive trafik har udsigt til, hvis planen og dens store investeringer bliver vedtaget i den nuværende form.

Vil den her plan flytte folk fra bilen og ind i toget?

“Der vil være nogle effekter især i hovedstadsområdet, men det er klart, at noget af det afhænger af de andre elementer, vi lægger op til. Det er sådan noget som en takstreform i hovedstadsområdet, men den konkrete effekt afhænger af, hvordan den reform skrues sammen,” siger han.

Hvor stor forestiller du dig, at effekten bliver?

“Det kommer vi til at skulle drøfte med de politiske partier. Det afhænger også af det politiske ambitionsniveau. Men DTU har lavet undersøgelser af det. Noget af det er lidt kontroversielt. De siger, at de lange ture er for dyre, og de korte er for billige, fordi man trækker folk ned fra cyklen og ind i det kollektive.”

Hvorfor er det kontroversielt?

“Jeg tror ikke, at der er så mange, der går ind for, at man hæver billetpriserne i København.”

Skaber mere trafik
En anden og helt central del af udspillet er regeringens plan om at udvide og anlægge en række nye motorvejsstrækninger. Her er målet enten at afhjælpe trængsel på vejene eller at øge mobiliteten mellem landsdelene. 

Ifølge professor og trafikforsker ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau vil vejinvesteringerne også reducere trængslen. 

"Uden at have set nogle regnestykker bag udspillet kan man nok forvente, at bilisterne vil opleve en bedre fremkommelighed, når man øger kapaciteten," siger han.

Samtidig er der ifølge professoren dog også udsigt til øget trafik på vejene. Men ikke så meget, at kapacitetsforøgelsen ikke vil hjælpe noget.  

"En del af den forbedring af trængslen, man får, bliver spist op af stigende trafik. Men man skal huske, at der er en generel trafikvækst, så hvis man ingenting gør, bliver trængslen kun værre,” siger han.

Vores ambition her er selvfølgelig, at vi med udgangspunkt i Eldrupkommissionens anbefalinger gør det muligt at nå videre ned af vejen mod ambitionen om en million elbiler

Benny Engelbrecht (S), Transportminister

Lille stigning i bilparken
Transportminister Benny Engelbrecht erkender også, at tiltagene vil betyde, at der samlet set kommer mere trafik på vejene. 

Men om trafikvæksten også vil vise sig i udvidelser af bilparken - og hvor mange af bilerne, der vil være grønne, kan han ikke svare på. 

"Der kommer mere trafik. Det kan man regne på. Noget andet er så, om folk også anskaffer sig flere biler. Det er under en forudsætning af, at man ikke gør noget andet og for eksempel også investerer i kollektiv trafik,” siger han. 

Til gengæld forventer han, at udspillet vil bidrage til, at der kommer flere elbiler på vejene, fordi regeringen lægger op til at bruge 500 millioner kroner på infrastruktur til flere ladestandere.

“Vores ambition her er selvfølgelig, at vi med udgangspunkt i Eldrupkommissionens anbefalinger gør det muligt at nå videre ned af vejen mod ambitionen om en million elbiler,” sagde Benny Engelbrecht ved pressemødet torsdag. 

Omtalte personer

Benny Engelbrecht

MF (S)
folkeskole (Kildevældsskolen 1986)

Mogens Fosgerau

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.scient.oecon. (Aarhus Uni. 1990), ph.d. i matematik (UCL 1992)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser