Ny måling: Løkke får afgørende mandater, mens Støjbergs parti buldrer ind i Folketinget

To af de nyeste partier på stemmesedlen ændrer det politiske landskab kort tid før næste folketingsvalg. Hverken Socialdemokratiet eller de blå partier kan tælle til 90 uden Moderaterne, og Danmarksdemokraterne brager ind i dansk politik.

De to tidligere partifæller Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjerg står nu igen til at afgørende roller i dansk politik
De to tidligere partifæller Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjerg står nu igen til at afgørende roller i dansk politikFoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Mens det kommende folketingsvalg nærmer sig med hastige skridt, har regeringen og dens støttepartier mistet den førerposition, som ellers har kendetegnet størstedelen af valgperioden.

Hvis der var valg i dag, vil Mette Frederiksens plads i Statsministeriet være afhængig af Lars Løkke Rasmussen og hans parti Moderaternes mandater.

Det viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.

Ifølge målingen står regeringen og støttepartier til at få i alt 84 mandater, mens de blå partier kan mønstre 86. Tungen på vægtskålen kan dermed blive Moderaterne, som står til at få fem pladser i Folketinget.

Bag målingen

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 2.231 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover, hvoraf 1833 har afgivet et partivalg. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og gennem onlinepaneler fra 21. juli - 28. juli 2022. 

Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/-2,6 procentpoint, men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier: 

  • Socialdemokratiet +/- 2,2 Procentpoint 
  • Radikale +/- 1,2 procentpoint 
  • Konservative +/- 1,7 procentpoint 
  • Nye Borgerlige +/- 1,1 procentpoint 
  • SF +/- 1,4 procentpoint 
  • Veganerpartiet +/- 0,3 procentpoint 
  • Liberal Alliance +/- 1,0 procentpoint 
  • Kristendemokraterne +/- 0,5 procentpoint 
  • Moderaterne +/- 0,9 procentpoint 
  • Dansk Folkeparti +/- 0,8 procentpoint 
  • Frie Grønne +/- 0,5 procentpoint 
  • Venstre +/- 1,8 procentpoint 
  • Danmarksdemokraterne +/- 1,6 procentpoint
  • Enhedslisten +/- 1,3 procentpoint 
  • Alternativet +/- 0,6 procentpoint 

Det efterlader en åben kamp om magten, som kan kræve langvarige regeringsforhandlinger. Sådan siger Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

”Valgkampen er total åben. Denne nye meningsmåling tegner et billede af dansk politik, der er broget, rodet, uafgjort og uklart,” siger han og tilføjer:

”Det bliver mindst lige så spændende efter et valg, som før et valg.”

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Nyt parti bliver fjerdestørst

Moderaternes afgørende mandater er imidlertid ikke den eneste faktor, som efterlader et uafklaret landskab i dansk politik. Inger Støjbergs nye Danmarksdemokraterne er den seneste tilføjelse på stemmesedlen, og partiet står nu til at stryge ind i Folketinget med 10,8 procent af stemmerne. Det vil gøre partiet til det fjerdestørste parti.

Danmarksdemokraternes entreen i dansk politik bidrager yderligere til fragmenteringen i den borgerlige opposition, som ellers samlet set står til at vinde flere mandater end de røde partier. Men de borgerlige partier mangler fortsat en leder, som kan sikre samlingen:

”Der er ingen af de borgerlige partier, som er over 15 procent. Det er snehvide og de syv dværge – bare uden Snehvide,” siger Esben Schjørring.

Den høje opbakning til Danmarksdemokraterne sker i høj grad på bekostning af Dansk Folkeparti, som nu ligger faretruende tæt på spærregrænsen. Ifølge målingen vil partiet få 2,1 procent af stemmerne. Men Støjberg vinder også vælgere fra Nye Borgerlige, som nu står til 4,4 procent.

Både Løkke og Støjberg har tidligere været medlem af Venstre. Et parti, som de forlod nogenlunde samtidig i begyndelsen af 2021. Et års tid senere forlod Inger Støjberg Folketinget efter et flertal dømte hende uværdig, efter hun blev idømt tre måneders ubetinget fængsel i Rigsretten.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Svækket regeringsparti presset af ny valgdeadline

Med udsigt til et tættere opgør om regeringsmagten vil det være nærliggende at forestille sig, at Mette Frederiksen venter med sin valgudskrivelse. Ifølge grundloven skal det kommende folketingsvalg skal senest afholdes 4. juni næste år.

Men i kølvandet på Minkkomissionens rapport og kritik af Mette Frederiksen har Radikale fremsat en anden deadline. Partiet kræver, at valget senest bliver udskrevet inden Folketingets åbning 4. oktober. Ellers vil regeringen blive væltet, lyder den radikale trussel.

Derfor kan det kommende folketingsvalg være tættere på, end det er belejligt for regeringspartiet, som i den nye måling står til at få 24,2 procent af stemmerne. Det er et my mindre end partiet fik ved valget i 2019, hvor valgresultatet lød på 25,9 procent. Det er samtidig milevidt fra den historiske opbakning, som partiet nød under coronakrisen.

”Det må vække bekymring i Socialdemokratiet,” siger Esben Schjørring, som peger på, at det især er minksagen som har slidt på regeringen og statsministeren.

”Samtidig er Mette Frederiksen blevet en politiker, som i højere grad deler vandene.”

Partiet bag den nye valgdeadline lader dog heller ikke til at vinde ekstra stemmer på sit krav. Radikale står til at få 5,8 procent, som er en tilbagegang i forhold til de 8,6 procent, som partiet fik i 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Esben Schjørring

Politisk redaktør, Altinget
cand.mag. i filosofi (Københavns Uni. 2008)

0:000:00