Flere ugers tæsk til Pape sætter sig i målingerne

Nu betaler K prisen for at være et Pape-parti

Af Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring

På små tre uger har kombinationen af intens beskydning fra regeringen på Konservatives fordelings- og velfærdspolitik og formand Søren Pape Poulsens personsager fået store konsekvenser i meningsmålingerne. Tre procentpoint er meget at tabe, både når udgangspunktet er 16,7 procentpoint – det er fald på lidt under 20 procent – og når man tager med i betragtning, hvor hurtigt det er gået.

For en måned siden kunne Søren Pape Poulsen gå på vandet, nu skal han og partiet håbe, at faldet planer ud her. Der er en selvforstærkende effekt i at have succes, men det er der også, når der er modgang. Konservative har dygtigt udnyttet, at personer og identifikation betyder mere end nogensinde i politik, men omvendt også er der også den risiko indbygget, at meget står og falder med partiformandens personlige integritet.

Den fik mere end én ridse i lakken for Pape Poulsen med sagerne om hans mands forkerte historier om at være jødisk og de uautoriserede møder med regeringen i Den Dominikanske Republik. Og når Pape Poulsen samtidig havde så svært ved at komme tilbage på den uppercut statsministeren gav ham i statsministerdebatten på DR, må det sætte alarmklokker igang hos K. Det er et problem for partiet, at man selv har holdt liv i debatten så længe ved at diskutere om regeringens tal på 40.000 sparede ansatte var korrekt. Her må K blive langt mere konkrete i deres beskrivelse af, hvordan den offentlige sektor skal se ud under deres ledelse.

Meningsmålingerne spår lige nu et ekstremt tæt valg, men Pape Poulsen kan sagtens nå at tabe sin troværdighed som statsministerkandidat, hvis partiet ikke får stoppet blødningen i meningsmålingerne – også selvom stemmerne bliver indenfor blokken. Konservative har – på godt og ondt – kun Søren Pape Poulsen som billetsælger.

For det andet er det en konklusion, at blå blok reelt kun er inde i spillet om regeringsmagten på grund af Inger Støjberg. Meningsmåling efter meningsmåling viser, at hun simpelthen har sat sig solidt på omkring ti procent af vælgerne, som hun entydigt placerer i blå blok. Hverken Venstre eller Konservative trækker flere vælgere ind i den blå butik, men ligger faktisk under de cirka 30 procent af vælgerne, de to partier plejer at fordele mellem sig. Det giver Støjberg en helt særlig magtposition, hvis flertallet efter valget er blåt. Det må selvfølgelig også betyde, at Socialdemokratiet nu også begynder at rette noget af skytset mod Støjberg.

Det er ikke altid i dansk politik, at selve valgkampen afgør, hvem der bliver statsminister. Men det gør det den her gang.

Meningsmålingen er udarbejdet på baggrund af i alt 2.270 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover, hvoraf 1.867 har afgivet et partivalg. Interviewene er indsamlet henholdsvist som telefoninterviews og gennem onlinepaneler fra 13. september til 20. september 2022.

Den maksimale stikprøveusikkerhed på de samlede resultater er +/- 2,6 procentpoint, men den statistiske usikkerhed er følgende for de enkelte partier:

Socialdemokratiet +/- 2,2 procentpoint
Radikale +/- 1,1 procentpoint
Konservative +/- 1,8 procentpoint
Nye Borgerlige +/- 1,1 procentpoint
SF +/- 1,4 procentpoint
Grøn Alliance +/- 0,3 procentpoint
Liberal Alliance +/- 1,2 procentpoint
Kristendemokraterne +/- 0,3 procentpoint
Moderaterne +/- 0,9 procentpoint
Dansk Folkeparti +/- 0,7 procentpoint
Frie Grønne +/- 0,5 procentpoint
Venstre +/- 1,7 procentpoint
Danmarksdemokraterne +/- 1,6 procentpoint
Enhedslisten +/- 1,4 procentpoint
Alternativet +/- 0,5 procentpoint

Derudover henvises der i artiklen til en anden måling foretaget af Epinion for Altinget og DR Nyheder, hvor respondenterne er blevet spurgt om, hvem de foretrækker som en kommende statsminister. Denne undersøgelse består af 1025 respondenter og er indsamlet online i samme periode som meningsmålingen. Den statistiske usikkerhed er maksimalt +/- 3,1 procentpoint.