Martin Neubert har været en del af Ørsted i snart 15 år. 15 år der får sin ende fra slutningen af oktober, hvor den kommercielle direktør og viceadministrerende direktør har valgt at forlade sin stilling.
Det sker som følge af en stor omstrukturering af virksomheden, samt at Executive Committee-forretningsområdet 'Commercial' bliver nedlagt.
"Vi oplever hidtil usete politiske ambitioner for og muligheder på markedet for vedvarende energi. Men det er også blevet stadigt mere komplekst at manøvrere på markeder med lokale krav, nye kundebehov, ændret kundeefterspørgsel og et skifte hen imod integrerede energisystemer samt, ikke mindst, benhård konkurrence," siger administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper, og fortsætter:
"Derfor ønsker vi at komme endnu tættere på markederne og vores kunder, og vi integrerer derfor vores organisationer inden for havvind og vedvarende energi på land."
Omstruktureringen betyder, at Ørsted vil organisere sig i Europa, Amerika samt Asien og Stillehavsområdet fremadrettet - i stedet for at organisere sig i 'Onshore' og 'Commercial', som man har gjort hidtil. Alle kommercielle aktiviteter vil være samlet i disse tre regioner. Power-to-X-organisationen i Ørsted vil dog fortsat være et globalt forretningsområde.
Martin Neubert har endnu ikke fundet sin næste arbejdsgiver, men kalder omstruktureringen for "det naturlige skridt for Ørsted".
"Det var det rigtige tidspunkt for mig til at træde tilbage og bruge min tid og mine kræfter på at undersøge, hvilke nye og spændende udfordringer, jeg skal forfølge som det næste skridt i min karriere uden for Ørsted," siger Martin Neubert om fratrædelsen.
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan












































