Opdatering af lokalplaner ændrer ikke på bopælspligt

Det vil ikke have betydning for kravet om helårsbeboelse for eksisterende eller påbegyndt byggeri, hvis Københavns Kommune opdaterer sine lokalplaner. Det værktøj har teknik- og miljøborgmesteren tidligere overvejet.

Alt byggeri, der er startet før en eventuel opdatering af lokalplanerne, vil fortsat være omfattet af de gamle regler.
Alt byggeri, der er startet før en eventuel opdatering af lokalplanerne, vil fortsat være omfattet af de gamle regler.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Kaasgaard

Der var ikke lydhørhed på Christiansborg for Københavns Kommunes ønske om at lade nye regler for bopælspligt gælde eksisterende byggeri.

Det fik i januar teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) til at sige til Altinget, at hun overvejede at opdatere kommunens lokalplaner, så flere boliger bliver omfattet af kravet om helårsbeboelse, også før de er blevet taget i brug.

Men den manøvre vil have meget begrænset effekt, vurderer hendes egen forvaltning.

Den nye lov giver kun mulighed for udvidet håndhævelse i områder, hvor lokalplanen er vedtaget efter 1. januar 2021. Forvaltningens vurdering kommer i et svar til socialdemokraten Niels E. Bjerrum.

”Selvom alle lokalplaner teoretisk set vedtages på ny, vil kravet om bopælspligt stadig kun gælde for nye boliger, som opføres efter lokalplanernes (fornyede) vedtagelse. Tilføjelsen vil ikke have betydning for eksisterede boliger, eller boliger som p.t. er under opførelse,” skriver Teknik- og Miljøforvaltningen i svaret.

{{toplink}}

Forvaltningen anslår, at der per november 2020 var omtrent 3100 boliger uden bopælspligt i Københavns kommune. Dertil kommer de boliger, som står til at blive opført i de kommende år i områder med gamle lokalplaner eller i områder uden lokalplan. Ifølge svaret er det flere end 5.000 boliger, som dog kan blive omfattet bopælspligten, hvis der registreres folkeregisteradresse på dem.

Hvis de eksisterende boliger skal omfattes af kravet uden at have haft fastboende beboere, vil det kræve ændringer i den netop vedtagne lov.

Det er da også, hvad Niels E. Bjerrum, som svaret altså er givet til, efterspørger.

0:000:00