Debat

K-borgmester: Overborgmesterens roadpricing vil gå udover børnefamilier med en presset økonomi

Hvis roadpricing overhovedet skal gøre en forskel, må det forventes at blive meget dyrt for københavnerne, skriver Jakob Næsager (K).

Der er ikke nogen, der for sjov vælger at køre bil i København, det er det simpelthen for besværligt til, så lad os anerkende deres behov fremfor at straffe dem, lyder det fra børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
Der er ikke nogen, der for sjov vælger at køre bil i København, det er det simpelthen for besværligt til, så lad os anerkende deres behov fremfor at straffe dem, lyder det fra børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager.
Jakob Næsager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nu skal det igen gøres dyrere at være københavner. En stribe borgmestre har foreslået, at der indføres roadpricing i København.

Bag forslaget står overborgmester Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet sammen med den Radikale kulturborgmester Mia Nygaard og SF-borgmester Sisse Marie Welling.

Argumentet er, at roadpricing – som en trængselsskat - skal tage et opgør med trængslen i København. Det tragikomiske er, at trængslen i høj grad skyldes de nævnte tre borgmestre selv. De har sammen med Venstre indført en række tiltag, hvis formål har været at besværliggøre livet for byens bilister. Den del må de siges at have haft held med. 

Det tragikomiske er, at trængslen i høj grad skyldes de nævnte tre borgmestre selv.

Jakob Næsager
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns kommune

Partierne har blandt andet nedsat hastighederne til 40 kilometer i timen, lukket gader for at omdanne dem til såkaldte bylivsgader og senest i april omdannet en række vognbaner til busbaner. Færre vognbaner skaber mere trængsel - blandt andet på Gammel Køge Landevej, Vigerslev Allé, Amagerbrogade og Østerbrogade.

Selvskabt trængsel

Trængslen er derfor langt hen ad vejen selvskabt og med det ene for øje at besværliggøre hverdagen for de københavnere med behov for bil.

Det er samtidig gjort, inden man har sikret, at byen er forsynet med ordentlige offentlige alternativer. Metroen er for eksempel stadig kun forbeholdt nogle københavnere og skriger på en udvidelse. Cykelforbindelserne har også brug for et løft. Vi mangler mange smutveje over jernbane og havn.

Uden gode alternativer vil indførelsen af roadpricing i København være uordentligt overfor københavnerne. Vi må anerkende, at ikke alt kan klares på en Christianiacykel. 

Det økonomiske aspekt gør mig særligt urolig, for hvis indførelsen af roadpricing skal gøre en forskel på sigt, må det forventes at blive meget dyrt for københavnerne.

Da Thorning-regeringen i 2012 opgav at indføre en betalingsring, skyldtes det blandt andet, at selv med en takst på 20 kroner for at passere betalingsringen var der et meget lille provenu til trafikinvesteringer, fordi halvdelen af beløbet ville gå til administration. Siden da må taksten - blandt andet på grund af inflation - formentlig være steget betragteligt.

Vi trænger til mere metro

Hvis indtægterne skal bruges i hele hovedstadsområdet, så rækker pengene næppe ret langt, når administrationsomkostninger er betalt. Navnlig hvis det skal betale for motorvej til Frederikssund og en udvidelse af Hillerødmotorvejen. Vi trænger tværtimod til betydeligt mere metro i København, men det får vi næppe beboerne i omegnskommunerne til at betale for.

Hvad skal det koste det unge studiepar at hente en brugt reol i Tingbjerg?

Jakob Næsager
Børne- og ungdomsborgmester, Københavns kommune

Det leder mig videre til det, jeg ved i særlig grad vil optage københavnerne. Hvad skal en biltur i København koste? Hvad skal det koste den frivillige fodboldtræner at fylde bilen med børn, boldnet og banekegler, når der er udekamp i Kløvermarken? Hvad skal det koste det unge studiepar at hente en brugt reol i Tingbjerg? Og hvad kommer det til at koste for datteren, at hente og bringe sin mor fra plejehjemmet i Vanløse i forbindelse med en søndagstur i det grønne?

Har de københavnere virkelig ikke allerede betalt én gang for at køre i deres egen kommune, når de har betalt deres kommuneskat? 

Der findes talrige eksempler på københavnere, som har behov for at køre i bil, når de skal have arbejdsliv, familieliv og foreningsliv til at fungere i hverdagen. Der er ikke nogen, der for sjov vælger at køre bil i København, det er det simpelthen for besværligt til, så lad os anerkende deres behov fremfor at straffe dem.

Tag for eksempel en børnefamilie. Mange børnefamilier har et presset rådighedsbeløb, og de færreste småbørnsfamilier har mere end 1.000 kroner om måneden til at betale i roadpricing. Det samme gælder i øvrigt for byens pensionister. Hvorfor skal vi svække deres mobilitet? 

Kort sagt: Vi kan i København ikke tillade os først at skabe mere trængsel, for derefter at straffe byens bilisterne tidsmæssigt og bagefter tillige pålægge dem en strafafgift.

Det er urimeligt, og det vil gå udover københavnerne - ikke mindst de børnefamilier, der har en presset økonomi. De færreste familier har tusind kroner om måneden til overborgmesterens røde roadpricing prestigeprojekt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sophie Hæstorp Andersen

Overborgmester (S), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2006)

Mia Nyegaard

Kultur- og fritidsborgmester (R), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Uni.), MA i afrikastudier (Københavns Uni.)

Sisse Marie Welling

Sundheds- og omsorgsborgmester (SF), Københavns Kommune, fungerende formand, KL's Sundheds- og Ældreudvalg
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 2017)

0:000:00