Partier stiller krav om dyrevelfærd på finansloven: "Regeringen virker ikke interesseret"

Pulje på 30 millioner

SF stiller helt konkret et krav om, at der afsættes en pulje på 10 millioner kroner hvert år til og med 2026 – altså 30 millioner kroner i alt.

Partiet foreslår selv, at en del af midlerne øremærkes en hurtigere udfasning af produktionen af buræg, der blev forbudt i 2023 med en udfasningperiode på 12 år.

Jeg har været i en svinestald, og det var ikke rart. Det synes jeg ikke, at det var.

Pia Kjærsgaard (DF)
Dyrevelfærdsordfører

”Det er helt vildt, at man skal have lov til at fortsætte med at producere buræg til 2035. Det er både problematisk, fordi de mange høns, der lider, men det risikerer også at sætte præcedens i EU, hvor vi har brug for en hurtig udfasning. Hvis det skal gå stærkere, kræver det noget omstillingsstøtte,” siger Carl Valentin.

Resten af pengene kan bruges i forhandlingerne, foreslår SF.

”Der burde også være midler nok til andre initiativer, men hvad det helt præcist skal være, bør afhænge af, hvad vi kan blive enige om i forhandlingerne. Vi har mange forslag, som vi bør kunne gøre gratis, men jeg forudser, at ministeriet vil sige, at noget af det koster nogle midler, og derfor foreslår vi den her pulje,” siger dyrevelfærdsordføreren.

Forslaget indgår som et element i SF’s samlede finanslovsforslag, som ifølge Carl Valentin præsenteres ”snart”. Her vil der også blive præsenteret en fuld finansieringsplan, hvoraf indførelsen af en formueskat kommer til at indgå som element, lyder det.

Ikke rart i en svinestald

I Dansk Folkeparti nævner Pia Kjærsgaard både midler til Dyrenes Vagtcentral og schweisshunde, der kan opspore sårede vilde dyr, som vigtige prioriteter på dyrevelfærdsområdet.

Også i landbruget er der problemer, der bør prioriteres, lyder det fra ordføreren, der dog ikke stiller krav om et bestemt beløb.

”Jeg har været i en svinestald, og det var ikke rart. Det synes jeg ikke, at det var. Vi har jo nogle EU-regler, som helst skal være nogenlunde ens, og hvor vi derfor også risikerer at tabe konkurrence, hvis vi strammer. Men det bør stadig diskuteres, og jeg er sikker på, at Dyrenes Beskyttelse har flere gode forslag, som ikke bryder med EU-reglerne,” siger DF-ordføreren.

Forhandlinger lader vente på sig

Begge ordførere fortæller i øvrigt, at de endnu ikke er blevet indkaldt til de forhandlinger, som ministeren har varslet på området på denne side af sommerferien.

Kort før sommer blev et bredt flertal enig om en aftale, der skal løfte velfærden for slagtekyllinger, men der udestår stadig initiativer for de øvrige dyregrupper i landbruget.

”De snøler, og det lugter langt væk af, at regeringen har et flertal. De behøver jo ikke at konsultere andre partier, og der er heller ikke mange midler, vi kan forhandle om,” siger Pia Kjærsgaard, der forventer, at der snart kommer et udspil fra fødevareministeren.

SF’s Carl Valentin mener også, at det ”haster”, men udviser alligevel lidt mere tiltro og tålmodighed.

”Der er mange udvalgsrejser i den her måned, så den er svær at lægge forhandlinger i. Men jeg så gerne, at vi kom i gang fra starten af næste måned, sådan at vi kan få det med i finanslovsforhandlingerne, hvis der er nogle tiltag, der kræver midler,” siger han.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister Jacob Jensen (V), men det er ikke lykkedes.

Fødevareministeriet oplyser til gengæld, at man planlægger at finansiere tiltag vedrørende dyrevelfærd med nogle af de midler, der er sat af til Fødevarestyrelsens opgaver.