Dyrevelfærd står sjældent højt på politikernes dagsorden: ”Det er svært ikke at spørge sig selv, om det virkelig er det bedste, vi kan tilbyde dem"
Med forhandlingerne om dyrevelfærden i landbruget zoomer regeringen ind på en række problemer, der på trods af løbende bevågenhed og bred anerkendelse endnu ikke er blevet løst. Noget tyder på, at både erhvervet, politikerne og danskerne bærer et ansvar.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDer er primært kvægbonde Mads Helms, der fører ordet, men da rundvisningen af fødevareminister Jacob Jensen (V) når til bedriftens nye ”barselsstald”, vil sønnen Esben gerne byde ind.
Stalden er indrettet, så kalven har mulighed for at være sammen med sin mor i helt op til tre uger efter fødslen. Normalen i Danmark er ellers, at ko og kalv adskilles inden for ét døgn, så landmanden hurtigere kan få adgang til koens mælk.
Investeringen i stalden er foretaget af hensyn til dyrenes velfærd, forklarer Mads Helms.
Kalvens kognitive udvikling bliver bedre, når de bruger mere tid sammen, og man kan helt lavpraktisk se, at dyrene har det bedre, når de får lov at knytte sig til hinanden, lyder det.
”Men hvad får du ud af det, og hvorfor gør du det?” vil ministeren gerne vide.
Det har faktisk en betydning, at man kan markedsføre sig på dyrevelfærd, svarer kvægbonden. Og det er her, at sønnen Esben Helms gerne vil tilføje noget:
”Og så er det også sket, at man nogle gange er kommet til at stå og tænke et øjeblik for sig selv, når man har adskillet efter et døgn. Det er svært ikke at spørge sig selv, om det virkelig er det bedste, vi kan tilbyde dem,” siger han.
Dyrevelfærd er ikke noget, man typisk spørger danskerne ind til, hvilket i sig selv siger noget om, at der ikke er noget, der tyder på, at emnet spiller en mærkbar rolle hos befolkningen.
Christoffer Green-Pedersen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet
Der bliver lidt stille. Jacob Jensen nikker og signalerer med sit kropssprog, at det også er en valid pointe.
Fødevarer
Fødevarer
