S-medlem: Derfor kommer mit parti igen til at udpege en forkert kandidat i København

Vi har et problem. Både i Socialdemokratiet og i de fleste andre partier med nogle år på bagen. Vi har en stærk tro på medlemsdemokrati og overlader derfor generelt opstilling af kandidater – og i dette tilfælde valget af den nye borgmester – til generalforsamlinger og delegeretmøder.

Det fungerede helt sikkert enormt godt tilbage i 1960'erne, hvor 13 procent af befolkningen var medlem af et parti, og hvor der var stor overensstemmelse mellem partimedlemmerne og et partis vælgere. Sådan er virkeligheden bare ikke i dag.

Ikke den bedste track-record

Man kan læse, at flere kredsformænd – der vel at mærke alle også var kredsformænd, da jeg var formand for DSU Amager tilbage i 2012 – mener, at partitoppen skal blande sig udenom og lade medlemmerne vælge.

Partitoppen har ikke den bedste track-record med overborgmesterkandidater.

Julie Frølich Jarlov
Medlem af Socialdemokratiet, fhv. kampagneleder for Mette Reissmann (S)

Og jeg er i princippet enig. For lad os være ærlige – partitoppen har heller ikke den bedste track-record med overborgmesterkandidater.

Problemet opstår bare, når medlemmerne – og i særdeleshed kredsformændene – ikke er repræsentative for københavnerne og ikke nødvendigvis kan se så langt udover egen næsetip.

I Socialdemokratiet i København har man længe været "rødere" end resten af Socialdemokratiet. Man var for eksempel nogle af de første, der begyndte at øffe i krogene mod Helle Thorning-Schmidt og for Mette Frederiksen.

Om man stadig mener, at Frederiksen er rød, er en anden snak. Men siden Frank Jensen har man haft en teori om, at hvis bare man var mere rød, så ville vælgerne vælge partiet til.

Men ligesom jeg siger til min femårige søn: "Du er den bedste til at være dig". Så er Enhedslisten også den bedste til at være Enhedslisten.

Og Socialdemokratiet bør derfor også forstå, at vi vil være et langt mere troværdigt alternativ til både den yderste højre- og venstrefløj, hvis vi igen begyndte at være socialdemokrater – og ikke en venstrefløjs-wannabe.

Kiel er den mindst kontroversielle

De få socialdemokrater, der vandt kommunalvalget, formåede alle sammen at spejle deres vælgere, være autentiske og sig selv. Og ja, vinderen i København – Sisse Marie Welling – gjorde præcis det samme. Så skulle vi ikke prøve at finde en fagborgmester og politisk leder, som havde en chance for autentisk at møde københavnerne på lige fod?

Man kan læse i Berlingske, at Andreas Kiel har opbakning fra tre kredse. Her skal vi først bemærke, at afstemningen naturligvis er hemmelig, og hvad den enkelte delegerede stemmer på dagen derfor stadig er ganske usikkert.

Derudover er der ingen tvivl om, at Andreas Kiel både er sød og hårdtarbejdende – men han er også den mindst kontroversielle kandidat, man kan opstøve i den otte mand store gruppe. Og den, der uden tvivl ligner kredsformændene mest.

I Socialdemokratiet i København er der ni kredsformænd samt en fælles formand for Socialdemokratiet i København. Ud af de ti er syv mænd på over 50, og de fleste af dem har siddet på deres poster i mere end ti år, hvis ikke nærmere 15 eller 20 år.

Vælg ikke den klassiske socialdemokrat

Luk øjnene og forestil dig en stereotyp socialdemokrat anno 1990'erne: Så har du et ganske fint billede af forsamlingen. Ikke at der er noget galt med dem hver især – jeg har altid haft en fin og respektfuld dialog med dem. Men de er meget langt fra de store vælgergrupper i København.

Luk øjnene og forestil dig en stereotyp socialdemokrat anno 1990'erne: Så har du et ganske fint billede af forsamlingen.

Julie Frølich Jarlov
Medlem af Socialdemokratiet, fhv. kampagneleder for Mette Reissmann (S)

Det her handler ikke om køn eller alder for den sags skyld. Men det handler om, at der er en ganske stor overvægt af en bestemt "type" socialdemokrat i Socialdemokratiet i København. Og at de typiske vælgere i København er nogle helt andre.

Der er ingen tvivl om, at medlemsdemokratiet skal vælge. Men jeg håber inderligt, at man forholder sig til fakta, kigger på det seneste valg og tør vælge én, der tør gå linen ud, være sig selv og møde københavnerne både i det fysiske og digitale rum.

Hvis man vælger én, der ligner Socialdemokratiets partiorganisation, så kommer man med al sandsynlighed til at vælge forkert. For det er ikke sådan, københavnerne ser ud.