Pia Olsen Dyhr: Jeg vælter regeringen, hvis jeg kan

Vi kunne have fået en stor trivselsreform i regering

Har hun i sin månedlange pause fra dansk politik i januar plejet et politisk knust hjerte, skjuler hun det godt, da Altinget dukker op på hendes kontor. Frustration over, at det ikke er blevet til en centrum-venstre regering, vil hun dog gerne indrømme.

"Fordi alt det, vi havde lavet i tre år fra 2019 til 2022, hvor vi havde bevæget Danmark i en grønnere retning, og en mere retfærdig retning med blandt andet med Arnepensionen og hele det ydelsesspor, vi havde påbegyndt, var slut. Det er ekstremt frustrerende."

"Der var stadig mange ting, vi manglede at levere på og skulle videre med. Børn og unges trivsel for eksempel."

Pia Olsen Dyhr fortæller om dagene i november og december, hvor hun forhandlede om regeringsdeltagelse med Socialdemokratiet og Venstre. At det var "seriøse" forhandlinger, der stod på "længe". Og at hun kom så langt som til at tænkte:

"Måske kan det godt lade sig gøre".

Men forhandlingerne løb også af sporet for SF ved en politisk kædereaktion hos de borgerlige.

Jeg synes personligt, at noget af det værste, den her regering har foreslået, er afskaffelsen af seniorpensionen.

For da Konservative sprang fra, hævede Venstre prisen for at være med. Den økonomiske politik skulle pludselig være mere borgerlig, end den ville have været i en rent borgerlig regering.

"Så går vi i tænkeboks, og jeg taler også med Mette Frederiksen, og så melder jeg det ud, at SF ikke kunne være med i regeringsforhandlingerne længere. Hvis vi både skulle levere topskattelettelser, store bededag og afskaffelse af seniorpension, så stod kompasset det forkerte sted," siger hun.

"Selvfølgelig skal vi indgå kompromisser. Men hvis man går i regering, hvor ens kompas ikke er med en, så mislykkes projektet. Så risikerer man at miste sig selv."

Så der manglede et stort SF-trofæ i det regeringsgrundlag, I sad med?

"Nej, vi kunne godt have fået et stort SF-trofæ. Der lå en stor trivselsreform for børn og unge på bordet. Det afgørende var alt det, der trak i den anden retning," siger Pia Olsen Dyhr. 

Afviser blok med Enhedslisten

Modsat dengang hun overtog formandsroret i SF, er partiet i dag alt andet end i krise. SVM-regeringen er historisk upopulær for en blot 100 dage gammel regering, Socialdemokratiets vælgere er ifølge flere meningsmålinger i hastig flugt på vej væk, og ifølge de samme meningsmålinger er mange af dem havnet hos SF.

Partiet står til 13,1 procent af stemmerne i Epinions seneste opgørelse. En fremgang på næsten fem procentpoint i forhold til valgresultatet.

"Som målingerne er lige nu, er det da oplagt, at vi fik et valg nu," griner Pia Olsen Dyhr.

Hun bekræfter den sandhed, at humøret hos en partileder er direkte proportionalt med meningsmålingernes flyvehøjde.

"Jeg tror, rigtig mange socialdemokratiske vælgere gerne ville have haft SF med i regering. Og vil stemme på SF, så vi kan blive stærkere og komme med næste gang."

I den omtalte Epinion-måling kan man også se, at Enhedslisten og SF tilsammen er lige så store som Socialdemokratiet – lige under 21 procent. Og tæller man Alternativet med, er venstrefløjen faktisk større end Mette Frederiksens parti (22,9 procent over for 20,8 procent). Ved folketingsvalget opnåede de tre partier tilsammen blot 16,8 procent mod Socialdemokratiets 27,5 procent.

Det har fået især Enhedslisten til at bejle til SF med en idé om at indgå i en langt mere formaliseret alliance. En slags enhedsfront, som både skal gå i hård opposition til SVM-regeringen og tegne en masse alternativ politik op for vælgerne.

Enhedslistens logik er, at man så kan kræve endnu mere venstreorienteret politik gennemført af Socialdemokratiet, hvis flertallet genopstår i den gamle røde blok på den anden side af et kommende valg.

Den idé afviser Pia Olsen Dyhr.

"Jeg tror mere på, at der er ting, vi kan lave sammen. En mere progressiv klimapolitik for eksempel. Men der er også steder, hvor SF og Enhedslisten ikke er enige. På forsvar og sikkerhed er vi jo ikke enige. Heller ikke i vores syn på EU."

"Så det der med, at vi næsten skulle blive et parti, det kan ikke lade sig gøre. Heller ikke med SFs historie. Vi samarbejder også med DF, K og LA, hvor det passer. Vi er optaget af at lave alliancer på kryds og tværs for at få mest muligt SF-politik igennem."

Du bliver ikke leder af en rød blok uden S i den her valgperiode?

"Det, vi skal bruge kræfterne på, er at udvikle noget politik, så vi er klar, hvis magten skifter."

Opgør med Finansministeriets regnemodeller

I sig selv genlyder historien i afvisningen af Enhedslistens drømme om fælles front. Blandt de tre partier, der dannede Liste Ø, finder man Venstresocialisterne, som blev til i 1967, da en gruppe SF'ere ikke længere kunne stå inde for kinddansen med Socialdemokratiet i det, der dengang blev kaldt Det Røde Kabinet.

VS'erne væltede den socialdemokratiske etpartiregering sammen med de borgerlige samme år, og det var først, da Villy Søvndal blev SF-formand, at skårene for alvor blev klinket.

Ligesom SF har brændt sig på regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet, har man blandede erfaringer med den yderste venstrefløj.

Jeg tror, rigtig mange socialdemokratiske vælgere gerne ville have haft SF med i regering. Og vil stemme på SF, så vi kan blive stærkere og komme med næste gang.

Dermed er det også sagt, at SF's skæbne som solodanser i denne valgperiode bliver en balanceakt. Kritik af SVM-regeringen i almindelighed og af Socialdemokratiet i særdeleshed kan tiltrække flere utilfredse S-vælgere og fastholde dem, man allerede har fået.

Men bliver kritikken for uforsonlig, sker det på bekostning af den indflydelse, Pia Olsen Dyhr selv mener, er afgørende for partiet.

På ét punkt lægger hun dog ikke fingrene imellem. Regeringens forslag om at afskaffe seniorpensionen for i stedet at udvide Arne-pensionen med en visitationsordning, møder hun med hård modstand.

"Jeg bliver faktisk rasende," siger Pia Olsen Dyhr.

"Jeg synes personligt, at noget af det værste, den her regering har foreslået, er afskaffelsen af seniorpensionen."

"Du får en lavere ydelse, og du kan først få den tre år før pensionsalderen i stedet for seks. Der er bare nogle, der har brug for at gå tidligere. Det var også derfor, jeg syntes, at seniorpension var en rigtig god idé, da VLAK-regeringen lavede den. Og vi stemte også for den dengang."

I det hele taget vender hun sig imod det mest centrale for SVM-regeringen – de forkætrede arbejdsudbudsreformer.

"Jeg synes, Socialdemokratiet er faldet i den blå gryde, når det gælder udbudsreformer. Man skal lytte til kloge mennesker, og er der én, der er klog, er det den økonomiske overvismand, Carl-Johan Dalgaard. Han har jo været ude at sige, at Danmarks udfordring ikke er arbejdsudbud som sådan, men om vi har den rigtige arbejdskraft."

"Det er jo ikke journalister, vi har brug for flere af. Eller politikere. Det er sygeplejersker, tømrere, blikkenslagere, sosu-assistenter. Hvordan får vi flere af dem? Det handler også om uddannelse og om dem, der er på deltid, og om arbejdsmiljø. Som jeg godt ved, at ikke tæller som hard core arbejdsudbudsreformer i Finansministeriets regnemodeller. Men måske er tiden også til at diskutere den måde at regne på."

"Og så er det tankevækkende, at hvis man læser regeringens økonomiske redegørelse og forslag til finansloven, så kan man se, at den strukturelle beskæftigelse er meget bedre, end hvad regeringen taler om. Så regeringen har også skruet op for retorikken."

Men grunden til, at regeringen vil øge arbejdsudbuddet, er at skaffe flere penge at lave politik for. Hvordan vil du finde flere penge?

"Jeg er ikke bleg for at tale om arbejdsudbud. Men det skal være på den rigtige måde. Man kan se til Norge, hvor man i forbindelse med barslen har lavet to jordemoderbesøg på arbejdspladsen, og det har sænket sygefraværet med 50 procent og kastet tre milliarder kroner i den norske statskasse. Det er empirisk undersøgt. Men alligevel vil det danske finansministerium ikke engang regne konservativt på det."

Så SF har en politik om at udvide arbejdsudbuddet, bare på en anden måde?

"Ja, det var jo også derfor, vi nedsatte Nina Smiths reformkommission. Det var det, hun skulle komme med bud på, og det mangler vi stadig. Carl-Johan Dalgaard er også kommet med flere bud på det. Altså, det er anerkendte økonomer."

"Det er ikke en hippie-SF-pige, der sidder her. Jeg accepterer at lytte til økonomerne, og der var også mange økonomer, der sagde, at afskaffelsen af store bededag ikke ville give det på arbejdsudbuddet, regeringen sagde. Måske skulle man til at lytte til andre økonomer end alene til dem i finansministeriet."

SF vil skære ned på antallet af studiepladser

Øget arbejdsudbud er også et motiv i SVM-regeringens reform af de danske universiteter. Ikke mindst for Venstre, mens socialdemokraterne længe har haft et mål om at få dirigeret flere unge over i erhvervs- og professionsskolerne.

De to momenter fornes i forslaget om at skære et år af halvdelen af kandidatuddannelserne. Et forslag, som SF sammen hele den øvrige opposition, bortset fra Danmarksdemokraterne, i denne uge sagde fra over for i et åbent brev til uddannelsesminister Christina Egelund.

"Jeg er enig i, at vi har nogle udfordringer med, at vi snart er 30 procent af en ungdomsårgang, der går på universitetet. Men regeringens forslag forværrer problemet i stedet for at løse det. Hvis du har en fireårig kandidatuddannelse, og professionsuddannelserne tager 3,5 år, og begge dele skal være erhvervsrettet – hvad vælger du så? Ja, du vælger nok det første, fordi det har betydning for din løn og prestige. Så siger jeg: vi må have færre på universitetet. Lad os dimensionere. Så der er flere, der kommer på de andre uddannelser, og så skal vi løfte kvaliteten på professionshøjskolerne."

Så kan SF gå ind i en byttehandel, hvor antallet af etårige kandidater bliver gjort mindre mod at skære antallet af studiepladser ned, eller er I helt afvisende overfor, at nogle kandidatuddannelser bliver forkortet?

"Vi kommer snart med et udspil, så jeg gerne vente med at komme nærmere ind på det. Men ingen tvivl om, at vi går ind i det her forhandlinger, og vi vil gøre rigtig meget for at komme i mål med, at flere går over på vores professionsuddannelser." 

Vi sendte heller ikke Irakkrigen til folkeafstemning

SF's dans med Socialdemokratiet er som sagt ikke af nyere dato.

Faktisk er det nærmest skrevet ind i SF's fødselsattest. En meget væsentlig årsag til at Aksel Larsen brød med kommunistpartiet og stiftede SF i 1959 var netop, at han ønskede en tæt alliance med socialdemokraterne. Det holdt han fast i gennem hele sit formandskab:

"Det har fra partiets start været vor hovedlinje at vinde flertallet sammen med Socialdemokratiet, selv om dette måske ikke i sig selv er et mål. Ingen har sagt, at dette var forkert. Der er kun en vej frem i Danmark: At vinde Socialdemokratiet," som han sagde i 1967, lige inden VS blev dannet.

Når vi bliver rigtig sure i SF – det sker ikke så tit – så er det med til at få Socialdemokratiet med på en klogere vej.

Pia Olsen Dyhr kalder det "et historisk dilemma for SF".

"Hvor tæt på og hvor langt væk skal man være fra Socialdemokratiet," som hun formulerer det.

"Men det er faktisk fedt, du nævner det, for der er mange der siger, at den position, SF havde fra 2019 til 2022, var ny. Jeg synes jo, at det vi lykkedes med i den periode, var at sige, at vi skal have nogle politiske resultater for samarbejdet. Det lykkedes med minimumsnomeringerne, klimaloven, og børnene, der kom ud af Sjælsmark."

"Jeg vil så også sige, at jeg er den SF-formand, der har lavet flest aftaler uden Socialdemokratiet. Blandt andet da Lars Løkke Rasmussens anden regering kom til, og vi lavede det grønne håndværkerfradrag. Så SF's rolle er ikke altid kun at stå ved siden af socialdemokraterne."

Kritikerne siger, at alliancen med S er farlig for SF, fordi I flytter jer med S. Er det ikke rigtigt?

"Det bliver vi stadig kritiseret for, også selvom vi ikke sidder i regering."

Men har kritikerne ikke en pointe? 

"Jo, hvis man opgiver sin politik. Vi så fra 2019 til 2022 et socialdemokrati, der bevægede sig til venstre på den økonomiske politik, som jo gjorde, at vi kunne lave Arne sammen og løfte dagpengene for almindelige lønmodtagere. Så var der ting, som vi var uenige om. Vi pressede dem på klimaloven, så vi fik 70-procentsmålet. Minimumsnormeringerne var Socialdemokratiet grundlæggende imod, det tror jeg faktisk stadig, de er. Det er os, der har presset dem til det."

"Så siger folk, at vi er for tæt på dem, men det er jo faktisk socialdemokraterne, der har givet sig i forhold til vores politik."

Kritikernes anden pointe er, at jeres alliance med S betyder, at S altid kan vælge jer fra, fordi de ved, I altid ender med at holde hånden over dem?

"Men vi valgte dem fra i forhold til et regeringssamarbejde. Jeg hører flere socialdemokrater sige, at så kan vi være støtteparti, for vi kan ikke være andet, når Socialdemokratiet har statsministerposten. Jo, det kan vi godt! Vi kan godt være opposition, selvom statsministeren er socialdemokrat."

Men holdt I ikke netop hånden over regeringen, da I ikke ville støtte en folkeafstemning om bededag?

"Nej, og vi stillede jo også et ændringsforslag. Jeg vil gerne spole tiden lidt tilbage. For der er mange, der siger, at 'så mente SF det ikke det med store bededag'. Men så skal man jo kigge på alle de gange, SF har været uenige med regeringer gennem historien, og det er mange gange – og vi har aldrig krævet en folkeafstemning. Selv Irakkrigen ville vi jo ikke sende til folkeafstemning."

"Jeg er bekymret for, at forskellige mindretal kan kræve det ene og det andet til folkeafstemning, og så kan en regering ikke operere, selvom det har et flertal bag sig. Det er min bekymring. At det vil underminere det repræsentative demokrati."

Men efter I forlod regeringsforhandlingerne, gik du ud og sagde: Vi er et konstruktivt oppositionsparti. Ligger der ikke det i det, at I vil holde hånden over regeringen?

"Nej. Jeg har hele tiden sagt, hvis jeg kan vælte den her regering, så gør jeg det. Ellers er man et støtteparti. Det konstruktive består i, at vi selvfølgelig vil lave aftaler, ligesom forsvarsaftalen, som rækker ud over den her regeringsperiode. Det er noget, der er vigtigt for Danmarks sikkerhed. Vi kommer til at forhandle med den her regering på de områder, hvor vi er enige."

Så er regeringsdeltagelse stadig det, SF arbejder henimod?

"Bestemt."

Med Socialdemokratiet?

"Ja. Jeg kan ikke rigtig se noget alternativt scenarie."

Tror du, det sker?

"Ja, det tror jeg. Jeg synes i den grad, at vi har indforskrevet os blandt de partier, der er villige til at tage ansvar, også når man skal indgå svære kompromisser. Det er forudsætningen for at være et regeringsparti."

Bliver det med dig som formand?

Det er min ambition. Jeg har ikke tænkt mig at blive siddende i 30 år, men jeg håber og tror også, at SF kommer i regering inden da."

Tænker du nogensinde på, om S også udnytter, at I kun kan komme i regering med dem og vender jer ryggen, når det passer dem?

"Nej, jeg oplever tit, at socialdemokraterne kommer løbende tilbage og spørger, om vi ikke godt vil være med. Og når vi bliver rigtig sure i SF – det sker ikke så tit – så er det med til at få Socialdemokratiet med på en klogere vej."