Professor: Danmark ligger i top fem over partnervold. Men vi vender det blinde øje til

Den første store EU-undersøgelse blev præsenteret i 2014, og den blev fulgt op af en rent dansk undersøgelse i 2015, der tegnede det samme billede. Begge undersøgelser blev skudt ned i medierne og i Folketinget med en påstand om, at "der er noget galt med metoden".

Det er en påstand, der hyppigt bliver brugt i forhold til undersøgelser, der kommer på tværs af selvforståelser, eller som bare er politisk ubekvemme. Pressen hopper desværre alt for ofte på den limpind og bidrager dermed til, at vigtige samfundsmæssige forhold ikke bliver taget op.

EU-undersøgelsen var udarbejdet af nogle af de bedste statistikere og sociologer i Europa og senere overtaget af Eurostat, så det er meget flot som dansk journalist eller politiker at verfe arbejdet til side som ubrugeligt.

Andre gange er spørgsmålet om vold mod kvinder blevet skudt til hjørne som et indvandrerproblem. Heller ikke det holder, da volden går på tværs af samfundet med en lille overhyppighed i de laveste økonomiske klasser.

Overskrifter om drab sparkes hjørne

Det er ikke nødvendigvis selvmodsigende at have et højt niveau af ligestilling og samtidig ligge højt på voldsbarometeret.

En del af forklaringen kan være, at Danmark også ligger højt hvad angår alkoholforbrug, og alkohol og vold går ofte hånd i hånd.

Et andet noget vanskeligere spørgsmål er, hvorvidt mændene blev agterudsejlet på ligestillingsrejsen og derfor har vanskeligheder med at finde en ny maskulinitet, hvilket kan føre til frustration og aggression.

Med 10 til 12 mord om året i nære relationer ligger Danmark proportionalt dobbelt så højt som Spanien. Det burde kalde på de store overskrifter.

Morten Kjærum
Adjungeret professor Aalborg Universitet og Raoul Wallenberg Instituttet, Lund

Der begyndte at ske noget for tre år siden, da vi fik tallene for drab i nære relationer.

Med gennemsnitligt 10 til 12 drab om året i nære relationer ligger Danmark proportionalt dobbelt så højt som Spanien. Drab i nære relationer følger som regel efter lang tids vold.

Det var tal, som var svære at løbe fra, så den daværende ligestillingsminister, Trine Bramsen (S), udarbejdede en flot handlingsplan, men det blev desværre til mere plan end handling.

10 til 12 drab om året burde kalde på de store overskrifter. Overvej et øjeblik de tusindvis af overskrifter, politiske initiativer og store ord der er brugt om bandekriminalitet.

I 2023 kostede bandekriminaliteten fire personers liv i Danmark. Kunne vold mod kvinder bare få en brøkdel af den opmærksomhed og ressourcer, ville danske kvinder stå et meget bedre sted.

De seneste undersøgelser bør bruges til at igangsætte offentlige kampagner gerne med statsministeren i spidsen, som vi har set i andre europæiske lande.

Kampagner bidrager til at skabe opmærksomhed om problemet og dermed også et sprog. I Sydeuropa kalder man det 'femicide'. I Danmark er det stadig en "tragisk familiehændelse".

De seneste undersøgelser bør derfor bruges til at igangsætte offentlige kampagner, gerne med statsministeren i spidsen.

Morten Kjærum
Adjungeret professor Aalborg Universitet og Raoul Wallenberg Instituttet, Lund

Et fælles sprog skal også bruges til at gøre det naturligt at skride ind, når vi ser volden ramme naboen, kollegaen eller en anden forælder i skolen.

Lærerne, lægerne, politiet, socialarbejderne og mange flere skal have meget bedre arbejdsredskaber til at kunne reagere mod volden, når de ser den i hverdagen.

Lovgivningen må gennemlyses for at se, om den lever op til nutidens krav. Forskningen på området skal også styrkes. Og meget andet kan gøres.

Vi står ikke på bar bund, for heldigvis er der inspiration at hente fra andre europæiske lande, der har arbejdet med dette i mange år og opnået gode resultater.

At forebygge vold mod kvinder gavner ikke kun de berørte kvinder, men også deres børn og nære familiemedlemmer, ligesom det samfundsøkonomisk bidrager til færre sygedage og færre udgifter i sundhedssektoren.