SF kræver flere penge til ulandsbistanden: Halvdelen skal bruges på klimatiltag

FINANSLOV: "Udviklingsbistanden er blevet barberet år efter år. Nu er det tid til at tage et skridt i den anden retning," siger SF's udviklingsordfører. Partiet lægger i sit udspil til en ny finanslov op til at hæve bistanden med 300 millioner kroner hvert år de kommende år.

Foto: Steen Brogaard/Folketinget og Noah Seelam/AFP/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

Der skal sættes flere penge af til udviklingsbistand – og halvdelen skal bruges på nye klimatiltag.

Det mener SF, der i partiets forslag til en kommende finanslov lægger op til at øge bistanden med 300 millioner kroner i 2021 i forhold til i år. 

"Udviklingsbistanden er blevet barberet år efter år. Nu er det tid til at tage et skridt i den anden retning," siger udviklingsordfører Rasmus Nordqvist i en skriftlig kommentar.

"Vi kan gøre så meget for at styrke udviklingen ude i verden, men det kræver, at vi prioriterer det og finder pengene."

Det er jo dybt urimeligt, at de lande, der har forurenet mindst, ser ud til at blive ramt hårdest af klimaforandringerne.

Rasmus Nordqvist
Udviklingsordfører, SF

SF vil blandt andet afsætte flere midler til piger og kvinder, "som alt for ofte er udsat for overgreb, misbrug og vold" samt en styrket inddrivelse af skat i udviklingslande. Partiet mener desuden, at bistanden skal hænge sammen med "krav om kvinders rettigheder, menneskerettigheder, frihed og lighed – uanset køn, tro eller seksuel observans".

"Udviklingsbistanden må ikke blive upolitisk. Selvfølgelig skal der være sammenhæng mellem vores udenrigspolitik, troen på helt basale frihedsrettigheder og udviklingspolitikken," siger Rasmus Nordqvist.

Klima udgør halvdelen af SF-forslag
Af de 300 millioner kroner, som bistanden ifølge SF bør hæves med, skal 150 millioner kroner gå til "nye klimatiltag".

Udviklingsordføreren peger på, at Danmark "bør gå forrest" og hjælpe udviklingslandene med at håndtere "den helt nødvendige klimatilpasning".

"Det er jo dybt urimeligt, at de lande, der har forurenet mindst, ser ud til at blive ramt hårdest af klimaforandringerne," siger Rasmus Nordqvist.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00