SF og EL kræver særlig model for medarbejdereje med i aftale om demokratiske virksomheder

"Kronjuvelen er, at vi får en EOT," mener SF, der sammen med Enhedslisten vil have den særlige konstruktion for medarbejdereje med i aftalen om demokratiske virksomheder. Meldingen kommer efter, Altinget kan beskrive regeringens aftaleudkast. SF vil dog stemme for aftalen, som den er nu. Ministeren vil ikke kommentere sagen. 

Selvom SF forsøger at presse en EOT ind i aftalen om demokratiske virksomheder, men partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, erkender, at partiet er klar til at stemme for den aftale, som ligger på forhandlingsbordet. Arkivfoto.<br>
Selvom SF forsøger at presse en EOT ind i aftalen om demokratiske virksomheder, men partiets erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, erkender, at partiet er klar til at stemme for den aftale, som ligger på forhandlingsbordet. Arkivfoto.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

SF og Enhedslisten forsøger presse den særlige konstruktion for medarbejdereje, Employee Ownership Trust (EOT), ind i regeringens forslag til en aftale om bedre vilkår for demokratiske virksomheder, som Altinget kan beskrive indholdet af.

Det fortæller partiernes erhvervsordførere, der beskriver EOT'en som en "kronjuvel".

"Kronjuvelen er, at vi får en EOT. Det er ærgerligt, at man ikke vil finde de penge til den. I forhold til de meget store beløb, der er afsat til iværksætteri, er det ærgerligt, at vi ikke kan finde de penge," siger Lisbeth Bech-Nielsen (SF). 

Det synspunkt deler Victoria Velasquez (EL).

"Vi skal sikre, at mange af fremtidens virksomheder bliver demokratiske virksomheder. Kronjuvel er et godt ord at bruge. Det er det rygstød, som virkelig kan give vind i sejlene for, at vi får styrket det her fremadrettet," siger hun.  

Hvad er en EOT?

Employee Ownership Trust (EOT) er en særlig konstruktion for medarbejdereje, som blev indført i Storbritannien i 2009.

EOT'en er særligt blevet anvendt af mellemstore og store virksomheder i Storbritannien og omfatter nu over 200.000 ansatte i flere hundrede selskaber.

"En model med inspiration fra den britiske EOT vil derfor kunne imødekomme behovet hos en række ejere af større selskaber, modsat i dag hvor forskning viser, at det primært er mindre selskaber, der overdrages til medarbejderne," lød i anbefalingerne fra ekspertgruppen for demokratiske virksomheder.

Konkret er ekspertgruppens anbefaling, at der i Danmark indføres en ny model for medarbejderejede virksomheder, der giver mulighed for, at en virksomhedsejer kan overdrage sin virksomhed til et medarbejderejet selskab på samme skattemæssige vilkår, som i dag gælder for familieoverdragelse og overdragelse til nære medarbejdere eller ved overdragelse til erhvervsdrivende fond.

Ifølge Lisbeth Bech-Nielsen vil en EOT koste omkring 20 millioner kroner at få med i aftalen, der har en samlet økonomisk ramme på 22 millioner kroner

Det er dumt at besvare dit spørgsmål på grund af ren forhandlingstaktik, men jo, det kan jeg lige så godt stå ved, og det mener ministeren også.

Lisbeth Bech-Nielsen
Erhvervsordfører i SF

"Det er et meget lille beløb i forhold til en sag, vi har diskuteret i flere år, når man ser på, hvad der sat af til iværksætterforhandlingerne. Morten Bødskov har sagt, at pengene skal findes i finanslovsforhandlingen. Det tror jeg bliver svært, fordi regeringen er så nærig og har sat et lille beløb af til forhandlingerne," siger hun.

Altinget logoErhverv
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget erhverv kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00