Kommentar af 
David Trads

Stop nu det barnlige forsvar for ytringsfriheden og genindfør blasfemiparagraffen

Somme tider skal man faktisk ikke have lov til at ytre sig, fordi vi beslutter, at det er upassende. Ingen vil vel kæmpe for børns ret til at mobbe andre, selvom det rettelig er en ytring? Så lad os nu genindføre blasfemiparagraffen, så vi kan forbyde koranafbrændingerne, skriver David Trads.

Ytringsfrihedsfundamentalister, der siger, at det er en glidebane – ’for når først vi underkaster os mørkets kræfter en gang, så helmer mørket aldrig’ – er virkelighedsfjerne, skriver David Trads.
Ytringsfrihedsfundamentalister, der siger, at det er en glidebane – ’for når først vi underkaster os mørkets kræfter en gang, så helmer mørket aldrig’ – er virkelighedsfjerne, skriver David Trads.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
David Trads
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvfølgelig er ytringsfriheden fuldkommen central for demokratiet. Det ved enhver. Men med retten til at ytre sig følger selvsagt også ansvaret for at opføre sig ordentligt.

Tag for eksempel en ytring, som netop har kostet en 45-årig mand to ugers fængsel efter en dom ved Retten i Helsingør: Manden ringede til et bageri lige før lukketid en søndag eftermiddag. En kvindelig ekspedient tog røret, hvorefter manden gik i gang:

Ytringsfriheds-fundamentalister, som forsvarer Rasmus Paludan og andre fascisters ret til at brænde koraner, får det barnagtigt til at lyde, som om dem, der er imod, underkaster sig mørke kræfter

David Trads

Han bestilte 25 penisformede kager med sukkerprint på. Hver kage skulle være 25 centimeter lang, lemmet skulle være erigeret. ’Hvor bred skal de så være’, spurgte han kvinden. Det måtte hun vide, lod han forstå, hvis hun havde haft en penis i munden.

Manden, der nægtede sig skyldig, men altså er dømt, talte ifølge ekspedienten konstant i et groft tonefald. Hun oplyste i retten, ifølge Sjællandske Nyheder, at hun siden har haft svært ved at sove og haft det dårligt efter opkaldet.

Sagen er naturligvis lige efter bogen – for den klamme mand udsatte åbenlyst kvinden for en blufærdighedskrænkelse i henhold til straffelovens paragraf 232. Det er den lov, som beskytter folk mod blottere, uønskede berøringer og uønskede seksuelle bemærkninger.

De sidste tre ord – ’uønskede seksuelle bemærkninger’ – er de centrale for min pointe i denne klumme: Nemlig at der her – som i godt 400 andre tilfælde i dansk lov – er tale om en indskrænkning af et menneskes ytringsfrihed. Alle er vel enige i, at det er rimeligt her?

Jeg trækker eksemplet frem, fordi de ytringsfrihedsfundamentalister, som igen og igen forsvarer Rasmus Paludan og andre fascisters ret til at brænde koraner, groft og, ja, barnagtigt, får det til at lyde, som om dem, der er imod, underkaster sig mørke kræfter. Lukker vi ned for koranafbrændinger, må man forstå, er det første digebrud for demokratiet.

Læs også

Virkeligheden er selvfølgelig, at det er komplet utilstedeligt at brænde koraner – eller andre hellige skrifter – af. Ethvert voksent menneske burde kunne se det. Selvfølgelig er det en ytring at brænde koraner af. Ligesom det er en ytring at blufærdighedskrænke.

Den blasfemiparagraf, vi havde i dansk lov, indtil VLAK-regeringen fjernede den i 2017, ville kunne have hindret koran-afbrændingerne. Daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) var bannerfører, da paragraffen blev fjernet. Han sagde dengang:

Ytringsfriheden skal ikke altid sættes højst. Sommetider skal man faktisk ikke have lov at ytre sig. Hvorfor ikke? Fordi vi beslutter, det er upassende

David Trads

”Vi sætter ytringsfriheden højest. Vi skal ikke straffe folk for at gøre nogle tåbelige ting. Man skal have lov at ytre sig.”

På overfladen lyder det fint, men kradser man lidt i den, så tror jeg ikke, at Pape virkelig mener det. Ytringsfriheden skal netop ikke altid sættes højst. Sommetider skal man faktisk ikke have lov at ytre sig. Hvorfor ikke? Fordi vi beslutter, det er upassende.

Nogle gange laver vi love, der indskrænker ytringsfriheden – for at hindre, at et menneske (eksempelvis en ekspedient i et bageri) udsættes for ’uønskede seksuelle bemærkninger’ fra et andet menneske (som den 45-årige penis-besatte mand). Tak for den lov.

Andre gange forstår vi alle, at noget simpelthen bare ikke er i orden at sige. I folkeskolen er alle vel enige om, det er en god ide at bekæmpe mobning – selv om det rettelig er at bruge sin ytringsfrihed, når et barn eksempelvis kalder et andet for ’tykke.’ Tak for den moral.

Læs også

Der findes – og heldigvis for det – vist ingen begavede mennesker, som kæmper for den 45-årige blufærdighedsdømtes ret til at bruge sin ytringsfrihed uindskrænket til at chikanere ekspedienten? Heller ingen vil kæmpe for børns ret til at mobbe andre?

Så hvorfor er det så vigtigt at kæmpe for, at nogle få tosser skal have lov til at krænke nogle muslimer ved at brænde deres koran? De, der siger, at det er en glidebane – ’for når først vi underkaster os mørkets kræfter en gang, så helmer mørket aldrig’ – er virkelighedsfjerne.

Der findes vist ingen begavede mennesker, som kæmper for den blufærdighedsdømtes ret til uindskrænket at chikanere? Heller ingen vil kæmpe for børns ret til at mobbe andre?

David Trads

At brænde bøger er – og det ved alle vel? – noget af det værste, der findes.

Og, nej, vi taler ikke om at smide gamle brugte romaner i fyret, når vi rydder op, men om bevidst – som Hitler perfektionerede det i 1930’erne – at udvise foragt og sprede rædsel.

Og, nej, vi taler heller ikke om at forbyde kritik af religioner, at gøre det ulovligt at tegne Muhammed i aviser, eller at standse Pride-parader. Alt det er en del af demokratiet.

Så hvad skal vi gøre nu?

Svaret er enkelt:

Genindfør nu bare den blasfemiparagraf, som alle partier – undtagen Socialdemokratiet – så kortsigtet afskaffede i 2017.

Argumentet? At vi er blevet voksne og derfor tænker os om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

Rasmus Paludan

Stifter, Stram Kurs, advokat
cand.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00