Det eneste våben mod koranafbrændinger er solidaritet

Når volden i stedet eksploderer i svenske gader eller på Nørrebro – omend det kun var en enkelt nat – så ser vi det forvrængede, desperate spejlbillede af de fredelige protester: voldens kaos er venstrefløjens fallit, stederne, hvor vi har fejlet i at skabe solidaritet.

Men vejen til sammenhold bliver sværere af, at fremmedmagter puster til fortællingen om, at hele “Vesten” skulle være racister. For årtier siden argumenterede Saudi-Arabien for stening af homoseksuelle med deres vanvittige fortolkning af koranen i hånden.

Nu argumenterer de i stedet for “retten til egen levevis”, med argumenter om “islamofobi”, hvis man modsætter sig retten til at stene homoseksuelle. De har opdaget, at sådan glider offerrollen lettere ned hos ateisterne og de venstreorienterede.

Den højreorienterede, konservative Islam og dens åbenlyse dobbeltspil har gjort troens tilhængere til et tabubelagt emne i dansk politik. For de fleste partier er det derfor lig politisk selvmord overhovedet at tale om muslimer uden at inkludere skarp kritik. 

N-ordet i nydansk udgave

Det er værd at huske, hvordan Socialdemokratiet – i én af deres mest racistiske, tåbelige strategier – forsvarede retten til omskæring, udelukkende med henvisning til jøders religiøse praksis, selvom der er langt flere muslimer i Danmark.

Højreekstremismens had forsvinder ikke af forbud. Uagtet hvad der står i loven, kan Paludan og hans venner i partierne provokere – og når det er tilfældet, så viser venstrefløjen ikke tilstrækkelig modstand ved at foreslå mere forknudret, “ansvarliggørende” lovgivning.

Emil Samaras Eriksen
Medlem af Rød-Grøn Ungdom

Selv når de her, i et historisk engangstilfælde, også ville forsvare muslimers rettigheder, nægtede de altså at indrømme det: de kunne simpelthen ikke få sig til at sige ordet “muslim” på TV eller skrift, som om det var n-ordet i nydansk udgave.

Her overgav Socialdemokratiet sig fuldstændig til den reaktionære Islams beskyldninger om, at vesten er et dybt racistisk sted, hvor muslim blot er et skældsord.

Det er for øvrigt også derfor, jeg stadig støtter, at mit parti afskaffede blasfemiparagraffen: alle venstreorienterede bør åbent kunne kritisere udfordringer i muslimske miljøer – imamer, der ikke tillader kvinder skilsmisse.

Tabuiseringen og den sociale udskamning af sensitive emner. Vi bør ikke tie om de her spørgsmål, som Socialdemokratiet gjorde med omskæringsdebatten. 

Højrefløjens evige syndebuk

For muslimer er ikke forgiftede. Muslimer er almindelige mennesker, som arbejder og lever livet, nyder friheden i fritiden, tjener penge og går til fodbold. De praktiserer deres tro i forskellig grad.

De er højrefløjens evige syndebuk, og det er altid deres skyld ifølge Vermund og Strandvejseliten. Vi bør kunne kritisere dem, ikke fordi de er særligt onde eller nederdrægtige, snyltere eller syndere – men netop fordi de er borgere som alle os andre i vores samfund.

Derfor bør vi rette saglig, solid kritik, når den er på sin plads, og kraftigt afvise det had, folk som min veninde møder. Ikke blot ved at forbyde det, men ved at stå sammen, skabe solidaritet, afvise højrefløjen og socialdemokraternes usmagelige hetz.

Vejen er lang og bøvlet – men det er prisen værd, hvis vi reelt vil have et frit og demokratisk Danmark, hvor alle slags mennesker skal føle sig trygge og respekterede, fri fra frygt for at blive udskammet offentligt.

Det gælder også for landets religiøse minoriteter.