Køb abonnement
Annonce
Om  
Sebastian Savio Nørby
Alex Vanopslagh

Tredje gang på ét år: Liberal Alliance skifter igen kampagnechef

Sebastian Savio Nørby har de seneste syv år været ansat hos Liberal Alliance.
Sebastian Savio Nørby har de seneste syv år været ansat hos Liberal Alliance.Foto: Liberal Alliance / Presse
16. januar 2025 kl. 10.19

Der har været stor udskiftning på Liberal Alliances post som kampagnechef det seneste år.

Tilbage i marts 2024 blev tidligere kampagnechef Mads Korsholm fyret. Herefter overtog Nicholas Prüsse Hansen stillingen, som stoppede igen i september 2024.

Nu står partiet klar med Sebastian Savio Nørby som den tredje kampagnechef på under et år.

Det skriver Liberal Alliance i en pressemeddelelse.

"Jeg er utrolig glad for, at Sebastian nu står i spidsen for vores kampagnearbejde. Vi har i mange år haft rigtig stor gavn af Sebastians kompetencer og kreativitet, og jeg er selvsagt også stolt af, at vi kan opfostre knalddygtige folk i egne rækker," lyder det fra partiformand Alex Vanopslagh (LA).

Læs også

Sebastian Savio Nørby kommer fra en intern stilling som kreativ chef og souschef for kampagne og det digitale område. Han har de seneste syv år været ansat hos Liberal Alliance, hvor han startede som piccolo, og sidenhen har haft en række forskellige stillinger i partiet.

"Liberal Alliances ambitionsniveau er tårnhøjt, og i min nye rolle bliver det min fornemmeste opgave at sikre, at vi udnytter partiets momentum til fortsat at sætte nye standarder for politisk kommunikation i Danmark," udtaler den nye kampagnechef i pressemeddelelsen.

Sebastian Savio Nørby er uddannet cand.merc.(kom) i 2024 fra Copenhagen Business School.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026