Min forgænger på Altinget sagde op for at blive tømrer i Præstø. Jeg fandt ham og spurgte hvorfor

Sidst jeg så Tyson Lyall var til hans afskedsreception.

Det var i 2022. Vi stod i Altingets gård og drak øl og spiste chips, mens chefredaktør Jakob Nielsen holdt en bevægende tale om Tysons faglighed og integritet.

I ugerne forinden havde nogle af os, der delte kontor med Tyson, forsøgt at udfritte ham. Hvad var planen?

Han havde været ansat på Altinget i mere end et årti og skrevet om uddannelsespolitik i fem-seks år. Artikel efter artikel om stagnerende søgning til erhvervsuddannelserne, opgør med folkeskolereformen og problemer med opstart af FGU.

Nu havde han sagt op, men der var ingen #jobnyt-meldinger på LinkedIn. Ingen kunne få ud af ham, hvad han skulle fremover. Udover at holde barsel med sit andet barn.

Han trak lidt hemmelighedsfuldt på skuldrene, når vi spurgte.

For et års tid siden hørte jeg så fra en kollega, der havde mødt ham til en fodboldkamp, at han var startet på tømreruddannelsen på Next i Københavns Nordvestkvarter.

Min forgænger havde foretaget et sporskifte fra uddannelsesredaktør til tømrerlærling.

Billedet af Tyson ude på værkstederne på Next blev ved at dukke op i mine tanker, mens jeg skrev mig længere og længere ind på hans stofområde.

Christine Antorini sagde op i Life Fonden for at blive sygeplejerske. I Viborg sagde kommunens sundhedschef op for at begynde som social- og sundhedselev. Og i min egen omgangskreds gik mine venner pludselig på pædagoguddannelsen eller læste teologi efter et halvt liv med en anden faglighed.

Var Tyson en del af en trend? Og hvad havde han lært om uddannelsespolitik siden sidst? Det ville jeg gerne spørge ham om.

Jeg fandt ham på Messenger og sendte en besked afsted.

Misundte sine venner

På en høj i udkanten af Præstø ligger en udstykning med byggemodnede grunde til villaer og rækkehuse. Vejene er nyanlagte og ender i ingenting.

Tyson vinker oppe fra taget på en halvfærdig villa, da jeg stiger ud af bilen. Han har arbejdstøj på – med firmalogo – og går og lægger spær sammen med en anden lærling. Lukas på 19 år.

Tyson er 38 år og har gået på universitetet i England og Danmark. Han har kandidatgrader i både international politik og kommunikation. Han ligner sig selv, bare mere vejrbidt end inde på kontoret.

Vi går en runde på taget, og jeg hilser på mester – Mark Hansen, som ejer Præstø Byg.

Her er udsigt over markerne. Tyson peger – i det fjerne kan man skimte fjorden.

Jeg spørger, om han allerede vidste, at han ville søge ind som tømrer, dengang han stod i Altingets gård og sagde farvel.

"Ja, jeg havde besluttet mig. Jeg var bare ikke klar til at sige det højt."

Hvorfor ikke?

"Jeg havde en lang barsel foran mig, og der kan jo ske alt muligt. Jeg var måske heller ikke parat til at møde folks reaktioner. Hvis jeg fortrød, var det meget rart ikke at have meldt den op på forhånd."

Jeg var måske heller ikke parat til at møde folks reaktioner.

Tyson Lyall

Hvor længe havde tanken været undervejs?

"Jeg har altid kigget misundeligt på mine venner, der er håndværkere, som selv kunne bygge alt muligt. Da vi så fik sommerhus, og jeg begyndte at gå og arbejde på det i weekender og ferier, irriterede det mig, at der var så meget, jeg ikke kunne."

I første omgang besluttede Tyson Lyall sig for at blive en dygtig gør-det-selv-mand.

"Men så voksede ideen om, at jeg kunne tage springet fuldt ud, lige så langsomt. For jeg var nået til et sted i mit arbejdsliv, hvor der alligevel skulle ske noget nyt."

Overvejede du andre håndværksfag, eller var du sikker på, at du skulle være tømrer?

"Det var jeg sikker på. For mig er tømrerfaget det grundlæggende. At man kan bygge sit eget hus."

Min kone har et godt job

Det er det andet nye, der er sket, siden Tyson Lyall og jeg sad på redaktionen ved hver vores hæve-sænke-bord.

Dengang boede han i en lejlighed på Amager med sin familie og cyklede hver morgen ind til Altingets redaktion på Christiansborg.

Nu bor han i et stort hus i Præstø.

"Ja, det er et helt nyt liv," siger han.

Hvor meget er du gået ned i løn?

"Jeg får cirka udbetalt halvdelen af det, jeg fik på Altinget. Men da jeg gik på grundforløb, fik jeg cirka en ottendedel. Så det kan kun lade sig gøre, fordi min kone har et godt job. Og fordi vi har købt hus hernede i stedet for på Amager."

Udover en klækkelig lønnedgang er der også andre kameler at sluge, når man går fra en komfortabel position med masser af erfaring til pludselig at være nybegynder, fortæller Tyson:

"Jeg har skullet acceptere at være dårlig og nederst i hierarkiet," siger han. 

"Al min opsparede kulturelle kapital er ligegyldig her på byggepladsen. Der er ikke nogen, der er superinteresserede i, at jeg har gået på universitetet eller været journalist. Og man kan godt få skældud af én, der er halvt så gammel som én selv, hvis man fucker op. Så man skal ikke være alt for selvfed, når man starter forfra."

Man skal ikke være alt for selvfed, når man starter forfra.

Tyson Lyall

Next overraskede positivt

Efter at have skrevet om erhvervsuddannelserne og deres dårlige rygte i årevis var det med en vis nervøsitet, Tyson Lyall mødte op til første skoledag på Next. Men hans bekymring blev gjort til skamme:

"Jeg havde frygtet, at jeg skulle sidde ene mand sammen med en flok drenge, som var halvt så gamle som mig. Men de havde lavet et helt hold udelukkende med voksenlærlinge. Så det var virkelig positivt. De fleste var motiverede, og mange af os havde noget til fælles."

Tyson er vokset op i Vordingborg. Det var aldrig på tale at tage en erhvervsuddannelse, da han var teenager. Han skulle på Vordingborg Gymnasium ligesom sine ældre søskende.

"Hvis jeg skulle på erhvervsskole, skulle jeg til Næstved eller Nykøbing, som jeg ikke havde noget forhold til," siger han.

"Desuden kunne jeg godt lide at gå i gymnasiet og have tysk og historie og samfundsfag. Det har jeg overhovedet ikke fortrudt."

Du har skrevet spalte op og ned om erhvervsuddannelserne og faldende elevtal i din tid på Altinget. Er der noget, der er kommet bag på dig?

"Jeg har fået en anden forståelse for, hvorfor det er så svært at få unge til at gå i den retning, fordi jeg har mærket på min egen krop, at det er et anderledes liv, end de fleste lever. Vækkeuret ringer klokken kvart i fem de fleste dage, og så er det op og præstere, uanset om det regner eller sner. Så jeg er gået fra at undre mig over, at det er så svært at få unge til at søge ind, til at være imponeret og fascineret af de unge, der faktisk går den vej fra begyndelsen."

Som jeg kender dig, er du et tænkende og politisk reflekterende menneske. Hvad sker der med alt det, nu hvor det ikke skal bruges i dit arbejdsliv?

"Jeg hører podcasts hele dagen. Også om politik og medier. Så jeg føler mig bestemt ikke koblet af. Men jeg nyder også at kunne trække mig fra mediestrømmen. Nu er der ikke noget pligt i det længere."

Følger du med i regeringens uddannelsesreformer?

"Ikke rigtig. Da jeg stoppede på Altinget, havde jeg skrevet om uddannelsespolitik så længe, at jeg følte, at tingene var begyndt at køre i ring. Så da jeg læste om, at nu ville de lave en ny ungdomsuddannelse, må jeg indrømme, at jeg kun nåede et par afsnit ned."

Vækkeuret ringer klokken kvart i fem de fleste dage, og så er det op og præstere, uanset om det regner eller sner.

Tyson Lyall

Fyraften er bedre

Et arbejde er ikke kun de konkrete arbejdsopgaver. Det er også alt det andet. Rammerne, kollegerne, kulturen. Mødetid, omgangsform, normer.

Har det været en stor omvæltning at gå fra mediebranche til håndværker?

"Jeg har selvfølgelig mødt nogle fordomme, om at håndværkere er dumme og drikker bajere hele dagen. Men det sociale minder meget om min gamle arbejdsplads. Vi snakker politik og musik og børneopdragelse og fodbold, ligesom på Altinget," siger Tyson Lyall.

Til gengæld kan branchen være gammeldags på nogle områder. Tyson har for eksempel endnu ikke mødt en kvinde i tømrerfaget.

"Det er mærkeligt, for jeg synes ikke, der er noget ved selve arbejdet, som burde betyde, at kvinder ikke kunne være med."