24 klubledere: Hos os møder unge modstand. Men de får også støtte til at overvinde den

Henrik Hald Krog, Pedja Predag Jovetic m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen i bunden af indlægget.
Selvom mange kommuner har måtte spare på deres fritids- og ungdomsklubber de seneste år, spiller klubberne stadigvæk en afgørende rolle i børn og unges liv.
Klubbernes altoverskyggende formål er at arbejde systematisk med børn og unges trivsel— hvor mange institutioner, kan lige prale af det?
Derfor undrer det os, at klubbernes særlige tilgang til arbejdet med børn og unge næsten ikke er nævnt i Trivselskommissionens anbefalinger.
Her får du vores bud på, hvad der skal til, for at Trivselskommissionens anbefalinger også kommer til at gøre en forskel i praksis.
Ikke alle unge vil gå til noget
En af kommissionens centrale anbefalinger er, at alle børn og unge bør gå til en fritidsaktivitet.
Men sandheden er, at ikke alle trives i de traditionelle foreningsfællesskaber.
Flere unge står af på det ofte konkurrenceprægede miljø, og andre passer af den ene eller anden grund bare ikke ind i de aktiviteter, der tilbydes i lokalområdet.
Vi skaber en kultur, hvor unge møder modstand, men også støtte til at overvinde den.
Henrik Hald Krog, Pedja Predag Jovetic m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen
Særligt for den gruppe af børn og unge fungerer fritids- og ungdomsklubberne som et helle.
Et fristed, hvor de får nye venner, begår fejl, prøver grænser af, bygger relationer på egne præmisser og udvikler vigtige sociale færdigheder.
Modsat de fællesskaber foreningsdanmark tilbyder, er fritidsfællesskaberne i klubberne nemlig ikke kun aktivitetsspecifikke.
De tilbyder også et åbent, fleksibelt og relationsbåret fællesskab, hvor alle kan være med — også dem, der ikke nødvendigvis er vilde med sport eller musik.
Samtidig har vi et professionelt set-up med pædagogisk personale, der giver en unik mulighed for at inkludere de børn, der falder udenfor.
Vi arbejder opsøgende, skaber bro til foreninger og arbejdsmarkedet, og så hjælper vi med at bygge bro til fællesskaber, der giver mening for den enkelte.
I klubben skal du ikke bestille tid til at tale med en voksen, og vi har ingen ventelister.
Dannelse er lettere skrevet end gjort
En anden vigtig anbefaling fra kommissionen er, at styrke børn og unges dannelse og myndiggørelse.
Tro os, når vi siger, at det i praksis ikke er så let, som det lyder.
At inddrage unge i beslutninger, give dem ansvar og lade dem prøve kræfter med for eksempel at lede projekter og arrangere begivenheder kræver både faglighed og en god portion tålmodighed.
Men når de så oplever at lykkedes med at arrangere en bordfodboldturnering eller en overnatning for vennerne i klubben, lærer de ikke kun praktiske færdigheder — de oplever også, at deres stemme bliver hørt og betyder noget.
Så når kommissionen bruger ord som robusthed og myndiggørelse, skal det følges op med konkrete tiltag, der ser det hele menneske.
Det kræver faglighed og fleksibilitet. Det har vi i klubberne.
Nedturen skal normaliseres
Trivselskommissionen opfordrer til, at vi taler om trivsel på en ny måde — en, der ikke sygeliggør almindelige livsudfordringer.
I klubberne ser vi også, hvordan de unge kæmper med præstationspres, usikkerhed og følelsen af ikke at være gode nok.
Vi ser det som vores fornemmeste opgave at normalisere problemer på daglig basis, hjælpe unge med at skelne mellem nervøsitet og angst og tristhed og depression.
Når et barn for eksempel ikke tør tage bussen, øver vi det, indtil barnet kan.
Friheden til at handle, inden de unge når at komme for langt ud, er måske det vigtigste redskab i fremtidens trivselsindsats.
Henrik Hald Krog, Pedja Predag Jovetic m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen
Vi skaber en kultur, hvor unge møder modstand, men også støtte til at overvinde den.
Det trygge fællesskab, hvor unge kan tale åbent om deres bekymringer og få hands-on værktøjer til at håndtere dem, gerne i fællesskab, er afgørende for at forebygge mistrivsel.
Vi kan handle, før det er for sent
Kommissionen understreger vigtigheden af tidlig og rettidig indsats. Her kan klubberne for alvor kan gøre en forskel.
I klubberne har vi den fleksibilitet, som andre aktører mangler.
Hvor skolen er bundet af skemaer og pensum og foreningerne af træningsplaner, kan vi i klubberne hurtigt tilpasse os de unges behov.
Hvis vi ser en tendens til øget ensomhed, kan vi sætte ind med sociale initiativer.
Hvis der opstår konflikter, kan vi gribe dem, mens de sker.
Den frihed til at handle, inden de unge når at komme for langt ud, er måske det vigtigste redskab i fremtidens trivselsindsats.
Selvfølgelig i samarbejde med skoler, foreninger, socialrådgivere og kontaktpersoner. Skulle problemets omfang kræve det.
Trivselskommissionens anbefalinger skaber et vigtigt fundament til at styrke børn og unges trivsel, men de kan ikke stå alene.
Hvis vi virkelig vil have anbefalingerne ud at leve i virkeligheden, skal vi også investere i fritids- og ungdomsklubberne.
Fordi ALLE børn og unge har ret til godt fritidsliv.
Indlægget er skrevet af:
- Henrik Hald Krog, formand for Ungdomsringen
- Pedja Predag Jovetic, centerleder, Fritidscenteret Højvang, Aalborg
- Even S. Berg, daglig leder, UC Tornbjerg og Fraugde, Odense
- Per Nielsen, leder af Ungfredensborg og Fredensborg Naturskole, formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere
- Jan Høngsmark Grinderslev, daglig leder, Ungdomscenter Kroggård og Ungdomscenter Skibhus, Odense
- Morten Schneider Schlægelberger, ungdomsskoleinspektør, Nordfyn
- Carsten Bjerre, kontraktholder og institutionsleder, Sct. Georgsgården Børne- og Ungecenter, Skanderborg
- Hans Christian Grau-Hansen, områdeleder Klub Egedal, Egedal
- Rune Andersen, områdeleder i Fritid og Læring, Odense
- Dennis Waldemar, lokalbestyrelsesformand, Ungdomsringen, Hovedstaden, klubpædagog, Fritidscenter Sødalen, Egedal
- Rene Hedegaard Nielsen, afdelingsleder, Stedet og Gadeplan i Viborg
- Kenneth Agernem, afdelingsleder, Klubben Hald Ege Viborg
- Kasper Greve Sørensen, leder, UngKalundborg
- Annika Peters, lokalforeningsformand, Syddanmark
- Morten Romme, viceungdomsskoleleder, Lolland
- Søren Birch, afdelingsleder, Faaborg Midtfyn Ungdomsskole
- Sarah Bak Jørgensen, klubmedarbejder og bestyrelsesmedlem, Ungdomsringen, Nordfyn
- Stina Vrang Elias, direktør, Tænketanken DEA og ambassadør i Ungdomsringen
- Henrik Hald Krog, formand, Ungdomsringen
- Pia Villadsen, næstformand, Ungdomsringen
- Kristina Hundahl, afdelingsleder for klub og fritid, Middelfart Ungdomsskole
- Mikkel Hein-Jensen, klubmedarbejder og lokalbestyrelsesformand i Nordjylland
- Steen Kroghdal, leder af klub i Roskilde, lokalbestyrelsesformand Sjælland
- Lars Holme, centerleder, Fritidscenter Vesterkæret, Aalborg


















