BUPL: Trivselskommissionen risikerer at blive en syltekrukke

Trivselskommissionen som syltekrukke

Jeg er ærligt talt bekymret for, om trivselskommissionen ender med at blive en syltekrukke.

For selv den viden, politikerne allerede har, handler de jo ikke på. For så havde politikerne for længst investeret i en styrket pædagoguddannelse og i nogle bedre vuggestuer.

Jeg hører af og til politikere i ramme alvor sige, at vi kan løse problemerne, hvis "vi tager os sammen".

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

I stedet taler vi nu om den næste kvalitetsundersøgelse, der skal omhandle børnehaverne. Men hvorfor bruge penge på at måle og dokumentere, hvis det alene skal bruges på at dunke pædagogerne i hovederne?

Jeg hører af og til politikere i ramme alvor sige, at vi kan løse problemerne, hvis "vi tager os sammen".

Men det er jo det, børnene, de unge og alle os fagprofessionelle har gjort alt for længe i en virkelighed med besparelser, knaphed på ressourcer og faglighed, og dermed mangel på den livsnødvendige omsorg, der udgør et godt børneliv.

Så skal vi vende udviklingen - og det tror jeg fuldt og fast på, vi kan - skal de nødvendige rammer for forebyggelsen være til stede. Politikerne skal handle.

Forebyggelsen handler ikke om 'særlige' indsatser, men om at fundamentet for det gode børne- og ungdomsliv er i orden. Og det starter med kvaliteten i vuggestuen, i børnehaven, i skolen og i SFO'en og klubben.

Det starter med høj faglighed og mulighed for at møde børnene i deres basale behov.

Desværre er pædagogmanglen mange steder så udtalt, at pædagogerne står alene med det faglige ansvar på stuen eller i gruppen. Nogle steder er der stuer helt uden pædagoger.

Det har konsekvenser.

Stor mangel på fritidstilbud i kommunerne

Samtidig oplever pædagogerne, at de børn, der virkelig har behov for særlig hjælp og støtte, ikke får den.

I vores vilkårsundersøgelse, hvor 13.000 pædagoger på daginstitutionsområdet deltog, kan vi se, at hver tredje af dem, der svarede, har et eller flere børn på deres stue, som venter på PPR. Helt op til et år eller mere.

Pædagoger og ledere gør alt, hvad vi kan, for at få alle med i fællesskabet i skolen, i SFO'en og i klubben.

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Den lange ventetid betyder, at tusindvis af børn hvert år starter deres skoletid med tasken fuld af uløste udfordringer, som for manges vedkommende heller ikke bliver adresseret i folkeskolen.

Tværtimod stiger forventningspresset voldsomt allerede i de små klasser, både fagligt og socialt.

Pædagoger og ledere gør alt, hvad vi kan, for at få alle med i fællesskabet i skolen, i SFO'en og i klubben. Men igen er rammerne en hindring.

Siden 2013 er kommunernes budgetter til fritidsinstitutionerne reduceret med omkring 2,5 milliarder kroner. I hver femte kommune findes der ikke længere et klubtilbud.

Til trods for at det netop er i SFO'en og klubben, man kan dyrke interesser og aktiviteter på egne præmisser og blive støttet i at komme ind i fællesskabet, hvis det er svært på egen hånd.

Vi kan mere, hvis vi får lov

I dag får 15 procent af en årgang en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 18 år, viser tal fra Vidensråd for Forebyggelse.

Ventetiderne i psykiatrien skal selvfølgelig nedbringes.

Men vi kan ikke diagnosticere os ud af en omsorgskrise, og vi får ikke vendt udviklingen, hvis vi ikke også retter blikket mod den brede forebyggelse.

Alle børn har ret til en barndom i tryghed og trivsel.

Pædagoger gør en kæmpe forskel i dag, men vi kan gøre endnu mere, hvis politikerne giver os mulighederne.

* I en tidligere version af denne artikel stod, at BUPL frygter, at Trivselskommissionen "kan blive endnu et slag i pædagogernes hoveder". Det er ikke, hvad BUPL mener og skriver i dette indlæg, og derfor er rubrikken ændret. Altinget beklager fejlen