EL: Anerkendelse og bedre løn skal tiltrække mænd til pædagogfaget

DEBAT: Der er ikke nogen hurtig genvej til kønsbalance i personalesammensætningen i vuggestuer og børnehaver, men et markant løft af lønnen kan bane vej for, at flere mænd bliver beskæftiget på dagtilbudsområdet, skriver Jakob Sølvhøj.

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører 

I et moderne velfærdssamfund som det danske burde personalet i dagtilbuddene afspejle den mangfoldighed, som vores samfund består af, men virkeligheden er, at børnene kun i uhyre begrænset omfang møder mandlige pædagoger eller andre mandlige pædagogiske medarbejdere i de mange timer, de hver dag tilbringer i dagtilbuddet.

Det helt overvejende flertal af de pædagogiske medarbejdere i landets dagtilbud er kvinder.

I børnehaverne udgør antallet af mandlige pædagoger lidt under ti procent. I vuggestuerne mindre end fem procent. Blandt de pædagogiske assistenter er mændenes andel tilsvarende lav, og også de mandlige pædagogmedhjælpere udgør en absolut minoritet i deres faggruppe. 

Blandt de kommunale dagplejere udgør de omkring 125 mænd kun godt en procent af den samlede medarbejdergruppe.

Flere uddannede har ikke skubbet balancen
Der har i årevis været bred enighed om, at en mangfoldig personalesammensætning spiller en væsentlig rolle i bestræbelserne på at modvirke kønsstereotyper, nuancere børns kønsforståelse og fremme ligestilling. 

Alligevel har kønssammensætningen kun i meget begrænset omfang ændret sig igennem de seneste 20 år på trods af betydelige forskydninger i optaget på pædagoguddannelsen i samme periode.

I 2001 var mindre end hver femte studerende på pædagoguddannelsen mænd. Tolv år efter i 2013 toppede antallet af mandlige pædagogstuderende med 30 procent.

Siden er andelen ganske vist igen faldet nogle procentpoint, men tilbage står, at væksten i mandeandelen på pædagoguddannelsen har haft begrænset virkning på personalesammensætningen i daginstitutionerne.

Det er klart, at selv en betydelig vækst i andelen af nyuddannede mandlige pædagoger kun langsomt kan forskyde kønssammensætningen i den samlede pædagogiske arbejdsstyrke, men ansættelsesstatistikkerne vidner også om, at dagtilbuddene for de mindste åbenbart ikke betragtes som det mest attraktive arbejdsfelt, idet andelen af mænd er markant højere i de pædagogiske tilbud til de større børn, selvom kvinderne også her er i klart overtal.

Et kønsopdelt arbejdsmarked
Der er utvivlsomt en række årsager til, at børnehaver og især vuggestuer har vanskeligt ved at tiltrække pædagoger, men de knytter sig langt fra alle til specifikke forhold på det pædagogiske område. 

Danmark har et særdeles kønsopdelt arbejdsmarked med markant flest privatansatte mænd og tilsvarende flest offentligt ansatte kvinder. 

Ser vi på beskæftigelsen i kommuner og regioner, hvor hovedparten af de ansatte arbejder inden for de store velfærdsområder, er mere end tre ud af fire kvinder.

Kønsbestemte normer spiller helt generelt en betydelig rolle i kvinder og mænds uddannelses- og erhvervsvalg og er med til at fastholde store fagområder inden for især omsorg, pleje og pædagogik som typiske kvindefag. 

Kimen hertil lægges allerede i den tidlige børnealder, hvad der bekræfter vigtigheden af, at der i dagtilbuddene arbejdes med at modvirke kønsstereotyper og nuancere børnenes kønsforståelse. 

En indsats der unægtelig ville have bedre vilkår, hvis personalesammensætningen var anderledes.

Samfundsmæssig anerkendelse og arbejdsvilkår
En indsats for at rekruttere flere mænd til daginstitutionerne handler således i stort omfang om en bred indsats for at modvirke kønsstereotyper i vores samfund.

Ikke mindst i vores dagtilbuds- og uddannelsessystem, men det drejer sig også om en indsats for at højne den samfundsmæssige anerkendelse af dagtilbuddenes rolle i vores samfund og forbedringer af løn- og arbejdsvilkår.

Voksende anerkendelse af dagtilbuddenes betydning for børns udvikling vil naturligvis ikke alene gøre pædagogfaget mere attraktivt for mænd, men også for kvinder. 

Det samme gælder ansættelsesvilkårene, men på et arbejdsmarked, hvor de typiske mandefag i dag er markant bedre lønnet end de typiske kvindefag, vil en fjernelse af pædagogernes store lønefterslæb være et middel til at rekruttere flere mænd til daginstitutionerne.

Det skal for god ordens skyld understreges, at fastlæggelsen af lønvilkår er noget, der aftales mellem overenskomstparterne, men som det offentlige overenskomstsystem er skruet sammen, er det vanskeligt at gennemføre et meget markant løft af kvindefagenes løn, uden at der politisk tilføres ekstra statslige midler til forhandlingerne. 

Det arbejder Enhedslisten derfor for.

Forrige artikel Vidensråd om børns mistrivsel: Initiati­ver er spredte og usammenhængende Vidensråd om børns mistrivsel: Initiati­ver er spredte og usammenhængende Næste artikel 11 aktører til politikere: Forpligt sociale medier til hurtigt at fjerne ulovligt indhold 11 aktører til politikere: Forpligt sociale medier til hurtigt at fjerne ulovligt indhold
Foa: Interesseorganisationer manipulerer i debat om profit på velfærd

Foa: Interesseorganisationer manipulerer i debat om profit på velfærd

DEBAT: Dansk Industri og Dansk Erhverv må have et bundløst behov for at fremmane fjendebilleder af både en regering og en fagbevægelse, som er imod det private erhverv. Det giver et kontrastfyldt men fejlagtigt billede af motiverne for at lukke for profitten på velfærdsområdet, skriver Thomas Enghausen.