Forsker: Flere mandlige pædagoger betyder ikke bedre pædagogik

Af Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef for pædagogik og dannelse, VIA University College

Er der for få mandlige pædagoger?

Stilles det spørgsmål til danske forældre, så svarer de ja.

I hvert fald når det drejer sig om pædagogerne i danske vuggestuer og børnehaver. For en håndfuld år siden efterlyste to ud af tre adspurgte forældre flere mænd i de danske dagtilbud i en undersøgelse foretaget på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet. 

Det har heller ikke skortet på politisk velvilje til at imødekomme forældrene. Op til flere ministre har over de seneste ti år haft en erklæret målsætning om at skaffe flere mandlige pædagoger. 

Landsdækkende kampagner samt konkrete rekrutteringsprojekter har dog ikke resulteret i nogen form for eksplosiv udvikling.

Både i vuggestuer og børnehaver vil vi gerne have en personalesammensætning med både kvinder og mænd, fordi det giver større mangfoldighed. Sådan er det bare.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef for pædagogik og dannelse, VIA University College

I 2018 var otte procent af pædagogerne i dagtilbuddene mænd, og de udgjorde 16 procent af personalet blandt de pædagogiske assistenter og medhjælpere.

Selvom andelen af mænd på pædagoguddannelsen er steget fra 18 procent i 2001 til 27 procent i 2016, så fravælger mange mandlige studerende fortsat uddannelsens dagtilbudsspecialisering.

Er der overhovedet et problem?
Men inden der nu iværksættes nye tiltag, må det være relevant at forholde sig til, om den nuværende kønsfordeling i det hele taget er et problem for børnene? 

Uanset om forældrene nu måtte synes dette og hint, er flere mænd så i sig selv med til at løfte kvaliteten i de danske dagtilbud? Svaret her er umiddelbart mere nølende.

Egentlig burde det jo ikke udgøre den helt store forskel for den daglige pædagogiske praksis, om en pædagog er mand eller kvinde. 

Nok findes der kvalitative eksempler. En aktuel evaluering af et dagtilbudsprojekt i Brøndby Kommune indikerer, at ansættelse af flere mandlige pædagoger bevirker, at flere drenge engageres i dagtilbuddets aktiviteter. 

Men ellers fremstår et tilstrækkeligt antal kvalificerede voksne med gode rammer til at udøve deres pædagogiske praksis som et noget stærkere fundament for børnenes udvikling end kønsfordelingen.

Nogle af de mest sofistikerede pædagogiske beslutninger er forbundet med at understøtte børnenes leg. Voksne kan lynhurtigt ødelægge leg, hvis de blander sig på de forkerte måder. 

Børn bruger deres nysgerrighed og fantasi, når de leger, og det opstår ofte helt af sig selv. 

Rutinerne omkring middagsmaden bliver til en restaurant, hvor nogle serverer og andre er gæster. Uden for bliver bladene til hatte og grenene til sværd i kampen mod drager og dæmoner. Nogle finder deres roller i den spontane leg, mens andre skal hjælpes på vej.

Flere mænd betyder ikke bedre pædagogik
At træffe de rette pædagogiske beslutninger i disse situationer er ikke en simpel øvelse, men de bliver næppe mere kvalificeret af, hvorvidt de træffes af en mand eller kvinde.

Studier peger på, at børn får nye relationer og leger flere udfordrende lege, når de er udenfor. 

De bruger deres appetit på tilværelsen og får brugbare erfaringer, når de klatrer i træer, slår sig lidt eller udforsker vindretninger, når de sætter drager op. Såvel mænd som kvinder kan sagtens initiere sådanne udviklingsmiljøer for børnene.

Med andre ord så er det vanskeligt at underbygge entydigt, at mandlige pædagoger kan noget ganske særligt sammen med børnene, som kvinderne ikke kan. Alligevel er ønsket om flere mænd i de danske dagtilbud velvalgt ud fra et mere overordnet og værdibaseret perspektiv.