Kraka: Mål for børnefattigdom bør omfatte mere end økonomi

Barndommens enorme betydning for voksenlivet bliver stadigt tydeligere. Lad os derfor benytte de nye indsigter om sammenhængen mellem børns arv og deres senere liv til at udvikle et bredere mål for børnefattigdom, skriver Jens Hauch og Jesper Kühl.

Placeholder image
Børn af forældre på langvarig kontanthjælp bliver ofte selv kontanthjælpsmodtagere, skriver Jens Hauch og Jesper Kühl. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Et mål for børnefattigdom bør fokusere på, hvad der giver børn grundlag for et godt liv. Børns fattigdom bør derfor opgøres bredere end blot efter forældrenes indkomst, som det aktuelt diskuteres. 

Det bør også omfatte mål for børns trivsel og ikke mindst forældrenes evner til at understøtte udviklingen af deres børn. Så det bliver et mål for barnets muligheder her i livet.

Hvad foretrækker du selv? At være den lille pige, hvis forældre har en stram økonomi, fordi de studerer. Men hvis forældre har gode værdier, hjælper med lektielæsningen og i øvrigt bliver betydeligt mere velstående, når studierne afsluttes? Eller den oversete lille dreng, hvis velstående forældre er drikfældige og ligeglade med hans liv og uddannelse?

Et bredere mål giver langt flere muligheder for at forbedre barnets liv og fremtidsmuligheder.

Jens Hauch og Jesper Kühl, hhv. vicedirektør og analysechef i Kraka

De fleste vil nok foretrække at være den lille pige trods de stramme økonomiske kår. Ikke alene er den lille pige givetvis lykkeligere i barndommen, hun arver også forældrenes gode værdier, som gør hende i stand til at skabe sig en god tilværelse som voksen.

Et bredere fattigdomsmål
Selvom eksemplet ovenfor er lidt karikeret, illustrerer det problemet med at definere børnefattigdom udelukkende ud fra forældrenes økonomi. For den lille dreng er ikke fattig på den økonomiske målestok - hans fattigdom er i helt andre dimensioner.

Konkret foreslår vi et fattigdomsmål, der tager udgangspunkt i den internationale forskning i negativ social arv. Forskningen er nået langt i at opgøre, hvilke forhold i barndommenm, altså ikke den rent genetiske arv, der står i vejen for, at barnet får succes i resten af livet.

Det er på høje tid, at vi i Danmark får omsat denne viden til et konkret fattigdomsmål baseret på nogle børns negative sociale arv.

Lad det være sagt straks: En opvækst i økonomisk fattigdom forringer børns muligheder senere i livet. Så selvfølgelig indgår økonomisk fattigdom i målet. Men målet bør også indeholde en række andre forhold, der lægger grundlaget for børns liv.

Er forældrene for eksempel uden uddannelse, arbejdsløse, kronisk syge, er der druk eller vold i hjemmet? Og er der andre målbare tegn på mistrivsel eller socioøkonomiske karakteristika, der tyder på problemer i hjemmet?

Sådan nogle forhold kan være afgørende for en lykkelig barndom, og derudover er der en stor dokumenteret sandsynlighed for, at den lille pige og dreng i meget høj grad bliver som deres forældre: 

Understøtter mønsterbrydere
Børn vælger ofte uddannelser, der ligner forældrenes, og børn af forældre på langvarig kontanthjælp bliver ofte selv kontanthjælpsmodtagere. Børn af voldelige forældre bliver selv voldelige som voksne. Børn af dårlige betalere bliver selv dårlige betalere, og børn af iværksætterforældre bliver selv iværksættere. 

Naturligvis er sammenhængene ikke 1:1, men sandsynlighederne er forøgede. Et bredere fattigdomsfokus vil derfor være med til at understøtte mønsterbrydere.

En anden fordel ved et mere sammensat fattigdomsmål er, at det er mere operationelt: Et fattigdomsmål alene baseret på forældres indkomst giver kun ét svar på at bekæmpe fattigdom, nemlig flere penge til lavindkomstgrupper. 

Et bredere mål giver langt flere muligheder for at forbedre barnets liv og fremtidsmuligheder. Foruden forældres indkomst gælder det også misbrugsbekæmpelse, større indsats for beskæftigelse og meget andet.

Barndommens enorme betydning for voksenlivet bliver stadigt tydeligere. Lad os derfor benytte de nye indsigter om sammenhængen mellem børns arv og deres senere liv til at udvikle et bredere mål for børnefattigdom. 

Det skal ikke alene sige noget om forældrenes økonomiske formåen, men i højere grad omfatte barnets velfærd i bred forstand og ikke mindst barnets muligheder for at skabe sig en god tilværelse senere i livet.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser