Bliv abonnent
Annonce
Debat

Kultur-direktør: Hvis kunst og kultur skal øge børns trivsel, kræver det større politisk velvilje og finansiering

Oplevelser med kunst kan være en sund modvægt til nogle af de negative konsekvenser af den digitale tidsalder, skriver Lars L. Nielsen
Oplevelser med kunst kan være en sund modvægt til nogle af de negative konsekvenser af den digitale tidsalder, skriver Lars L. NielsenFoto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
12. marts 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er ærgerligt, at Trivselskommissionens vigtige anbefalinger om kunst og kultur i børns liv er druknet i debatten om skærme og forældreansvar.

Rapporten peger nemlig på en sandhed, vi bør handle på: Oplevelser med kunst og kultur er afgørende for børns udvikling - og for nogle børn for deres trivsel – især når de deles med venner, klassekammerater og de voksne i barnets liv.

Kommissionen har helt ret i deres anbefaling 16: Kunst kan være en vigtig beskyttelsesfaktor mod manglende trivsel. 

Uanset om børnene selv udøver kunst eller oplever den som publikum, kan kunst og kultur vække nysgerrighed, udvide deres perspektiver og give dem noget at spejle sig i, hvilket styrker deres empati og forståelse for andre.

Hvis der ikke er et klart politisk fokus på at integrere kultur i skole- og institutionslivet, bliver det ofte et sporadisk tilbud snarere end en fast del af hverdagen.

Lars L. Nielsen
PA-direktør i TvMF

Kunst og kultur kan give en følelse af at være en del af noget større, styrke fordybelse og sociale kompetencer og ikke mindst bidrage til meningsfulde fællesskaber, som er vigtige for børns og unges trivsel.

Oplevelser med kunst kan på den måde være en sund modvægt til nogle af de negative konsekvenser af den digitale tidsalder, hvor sociale medier ofte skaber usikkerhed og forfladiger børns selvbillede. Her giver kunsten i stedet dybde, perspektiv og en mulighed for at møde sig selv og andre på en mere nuanceret måde.

Men hvis kunst og kultur virkelig skal være tilgængeligt for alle børn – og ikke kun for familier med ressourcerne – er det vores anbefaling, at børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser tilbyder børn og unge mere regelmæssig adgang til kunst og kultur. Det er her, vi kan bryde den sociale ulighed.

Kultur på skemaet

Kulturpas-ordningen er et meget vigtigt skridt, der kan sikre, at unge uden job eller uddannelse får mulighed for at opleve kunst og kultur, som uden tvivl bliver en succes. Men vi må også sikre, at de mange børn, der tilbringer deres dage i daginstitutioner, folkeskoler og fritidstilbud, møder kunst og kultur som en naturlig del af deres hverdag.

Den opgave kan vi blandt andet løfte ved at tage børnene med til kunst- og kulturoplevelser, hvor de vil kunne møde meget kompetente kunstnere.

Mange kulturinstitutioner gør en dyd ud af at præsentere oplevelserne i øjenhøjde, så de ikke kun er tilgængelige for de indviede. Kunstnere kan også komme på besøg i skolerne med forestillinger eller være med til at sikre, at børn selv får mulighed for at udvikle teater, musik eller film.

Læs også

Mange børn får nemlig ikke disse oplevelser i deres familieliv, og desværre er adgangen til kunst- og kulturoplevelser blevet beskåret mange steder, fordi det nedprioriteres.

Først og fremmest fordi skoler og daginstitutioner ofte har stramme budgetter, hvor kulturtilbud prioriteres lavere end andre aktiviteter i skolen. Og selvom der findes initiativer som Åben Skole, er det ikke alle institutioner, der har de nødvendige ressourcer til at udnytte disse muligheder regelmæssigt.

Besøg på museer, teatre eller koncerter kræver transport og planlægning, hvilket kan være en udfordring for budgetterne og især i områder med færre lokale kulturtilbud.

Kulturtilbud til børn og unge er derfor afhængige af politisk velvilje og finansiering. Hvis der ikke er et klart politisk fokus på at integrere kultur i skole- og institutionslivet, bliver det ofte et sporadisk tilbud snarere end en fast del af hverdagen.

Kunst skaber fællesskab, mening og modstandskraft. Det har børn og unge brug for i en tid, hvor mange oplever pres og usikkerhed.

Lars L. Nielsen
PA-direktør i TvMF

Det betyder, at mange børn og unge ikke får en lige adgang til kunst og kultur, selvom det anerkendes, at kulturelle oplevelser kan have en positiv effekt på læring, kreativitet og social udvikling.

Forældrene skal med på vognen

Når det er sagt, så er det ikke kun en opgave for ungdomsuddannelserne, skolerne og fritidstilbuddene. Det er også en fælles opgave for de voksne i børnenes liv som forældre og bedsteforældre.

Forskning viser, at relationen mellem barnet og de voksne i barnets liv har afgørende betydning, og at indsatser i skoler og lignende ikke er tilstrækkelige.

Forældre kan læse bøger højt, tage børnene med på biblioteket, museer og i teatret, hvor de kan stille spørgsmål og skabe deres egne fortællinger.

Vi kan synge sammen, lytte til både nye og gamle sange, og derigennem lade børnene opdage, at musik kan skabe en samtale og være en følelsesmæssig og social oplevelse.

Sådanne oplevelser kan børn og unge også få ved, at vi sikrer dem fri adgang til kvalificeret public service-indhold på deres skærme – indhold der både underholder og engagerer dem som individer og kommende samfundsborgere

For sådanne oplevelser er nemlig ikke bare underholdning. De er samtaleåbnere, en måde at knytte bånd på og en kilde til refleksion og undren.

De giver med andre ord børn noget, som ingen algoritme eller hurtige videoklip kan erstatte. Kunst skaber fællesskab, mening og modstandskraft. Det har børn og unge brug for i en tid, hvor mange oplever pres og usikkerhed.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026