S vil bremse velhaverghettoer

Selvfølgelig skal vi have privat ejendomsret. Men spørgsmålet er, om vi vil have en demokratisk byplanlægning eller bare lade markedskræfterne råde.

Rasmus Prehn
Kommunalordfører, S

Det mener Socialdemokraterne, som med et nyt beslutningsforslag vil give kommunerne mulighed for at kræve blandede kvarterer med forskellige ejerformer, når private bygherrer vil bygge nyt.

Forslaget skal sikre mangfoldige kvarterer i byerne, så fremtidige ghettodannelser undgås, og de lokale folkeskoler får elever fra alle samfundslag.

Præcis samme forslag kom fra regeringens egen programbestyrelse mod ghettoisering, da den sidste år afleverede sin afsluttende rapport.

Københavns Kommune presser på
Især Københavns Kommune har presset på for at få øgede beføjelser i lokalplaner. Som det er nu, kan kommunerne bestemme, hvor højt og hvor tæt der må bygges, tagryggens hældning, valg af byggematerialer og sågar farven på tagstenene.

Men kommunerne kan ikke stille krav om, hvilke ejerformer der skal bygges, så kvarteret bliver en blanding af ejerboliger, private lejeboliger, andelsboliger og almene boliger.

"Den slags detaillovgivning om tagryggens hældning er vi fuldstændig ligeglad med. Men vi er ikke ligeglade med byens udvikling, om vi bygger byområder for alle, eller om vi deler dem op i velhaverghettoer og sociale ghettoer," siger Anne Vang (S), der er medlem af Borgerrepræsentationen i København.

Hun har udarbejdet beslutningsforslaget sammen med partiets kommunalordfører på Christiansborg, Rasmus Prehn.

De henviser til, at flere andre og langt mere liberale lande som eksempelvis Storbritannien har givet de lokale myndigheder i London mulighed for at stille den slags betingelser til private bygherrer for at undgå ghettoiseringstendenser.

Frygter udviklingen
"Vi vil undgå enklaver med stor koncentration af bestemte samfundsgrupper. Det giver ikke en dynamisk eller sund samfundsform. Vi vil fremme en udvikling, hvor borgere bor dør om dør, selv om de tilhører forskellige samfundsgrupper, og hvor deres børn også går i den samme folkeskole," siger Rasmus Prehn.

Han erkender, at forslaget ikke vil rette op på problemerne i de nuværende ghettoområder.

"Det er mest for at dæmme op for, hvad der kan ske på længere sigt. Selv i Europa er der dukket velhaverområder op, som er hegnet ind med bomme og vagter. Vi vil undgå den slags rigmandsreservater i Danmark, og allerede i dag synes jeg nok, man kan få øje på områder i København, hvor bygherren kun har bygget til de allerrigeste," siger Rasmus Prehn.

Men Socialdemokraternes forslag bliver ikke til noget, så længe de ikke selv sidder i Statsministeriet. Både regeringen og Dansk Folkeparti har tænkt sig at stemme imod forslaget.

Angreb på privat ejendomsret
De ser det som et direkte angreb på den private ejendomsret.

"Det, der er grundlæggende forkert i det her forslag, er, at man vil have et stort opgør med retten til at bestemme over den jord, man ejer, og retten til at udvikle den jord, man ejer. Så tænkte jeg straks på ekspropriation, for det er det, der sådan set er tale om," sagde Hans Kristian Skibby, kommunalordfører for Dansk Folkeparti, da forslaget i sidste uge var på dagsordenen i Folketinget.

Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) mener også, at forslaget piller ved den private ejendomsret. Samtidig peger hun på, at kommunerne i forvejen kan bestemme, om en bebyggelse skal være lav, tæt, etagebyggeri, og hvor store lejlighederne må være.

"Jeg mener, at vi med planloven allerede har de redskaber, der skal til, og jeg mener, at vi udfordrer den private ejendomsret ved det her. Vi kan ikke lovgive os ud af alle problemer, ligesom vi heller ikke bare kan eller skal styre alting fra centralt hold," sagde Karen Ellemann blandt andet fra Folketingets talerstol.

Mangel på demokratisk byplanlægning
Dermed er der for nuværende ikke udsigt til, at kommunerne kan få lov til at regulere ejerformerne, så private bygherrer kan tvinges til også at bygge almene boliger, når de udvikler nye kvarterer.

Det skuffer Rasmus Prehn, som mener, at almenvellet i visse tilfælde skal kunne prioriteres over den private ejendomsret.

"Selvfølgelig skal vi have privat ejendomsret. Men spørgsmålet er, om vi vil have en demokratisk byplanlægning eller bare lade markedskræfterne råde," siger Rasmus Prehn.