Rigsrevisor utilfreds med undskyldninger for tinglysningskaos
Jørgen Skadhede
JournalistRigsrevisionen kom tilbage i august måned med sin rapport, der indeholdte skarp kritik af Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen for både forberedelsen og økonomistyringen af den digitale tinglysning, som blev udsat i halvandet år og blev langt dyrere end ventet.
Men både justitsminister Lars Barfoed (K) og Domstolsstyrelsen fralagde sig i store træk ansvaret for det kaosmed ophobede sager og ekstra renteudgifter til boligejere og virksomheder, som fulgte med indførelsen af den digitale tinglysning.
Afviser undskyldningerne
Forklaringen var ifølge justitsministeren og Domstolsstyrelsen, at de problemer, som opstod, ikke var til at forudse. Men den vurdering deles fortsat ikke af Rigsrevisionen, som ikke vil godtage undskyldningerne.
Statsrevisorerne kritiserede skarpt i deres bemærkninger til beretningen, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet havde været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke havde været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen havde undervurderet projektets risici og kompleksitet.
Jeg kan konstatere, at justitsministeren og Domstolsstyrelsen på en række områder kun principielt kan tilslutte sig Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger til beretningen, idet Domstolsstyrelsen samtidig på en række områder har givet udtryk for, at problemerne skyldtes forhold, som ikke var mulige at forudse.
Jeg må til denne argumentation minde om, at det faktiske forløb har vist, at Domstolsstyrelsen undervurderede den organisatoriske forberedelse af idriftsættelsen. Den organisatoriske forberedelse forud for idriftsættelsen af den digitale tingbog var - som beretningen dokumenterer - på en række områder mangelfuld.
Justitsministeriets og Domstolsstyrelsens bemærkninger giver mig ikke anledning til at vurdere sagen på anden måde. Jeg lægger til grund, at den organisatoriske forberedelse ikke var baseret på grundige beregninger af resurser og dimensionering af opgaver.
Den digitale tingbog blev sat i drift efter 1½ års forsinkelse. Herudover opstod der efter idriftsættelsen indkøringsproblemer, som bl.a. resulterede i ophobning af sager og lange sags-behandlingstider, der havde alvorlige konsekvenser for borgere og virksomheder.
Jeg havde på den baggrund fundet det naturligt, at ministeren og Domstolsstyrelsen i højere grad havde udtrykt forståelse for, at der er behov for et særdeles grundigt forarbejde, når der indføres et komplekst system baseret på en uprøvet teknologi, der har vital betydning for borgere og virksomheder.