Hård tinglysningskritik preller af på Barfoed og kompagni

Rigsrevisionens rapport bekræfter billedet af, at der er begået alle de fejl, som tænkes kan. Vi føler os bestyrket i, at borgerne har krav på økonomisk erstatning.

Jan Schøtt-Petersen
Formand for Danske Boligadvokater

Et kaos som vurderes at have kostet boligejere og virksomheder flere milliarder kroner i ekstra renteudgifter. Enkelte har haft ekstra udgifter på op til 100.000 kroner som følge af lange ventetider.

Om de vil få hel eller delvis erstatning står stadig hen i det uvisse, da regeringen og Dansk Folkeparti vil afvente en vurdering af statens ansvar fra Kammeradvokaten. Men på forhånd fraskriver både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen sig fra ethvert ansvar.

Big-bang måtte gå galt
I sin rapport om forløbet lægger Rigsrevisionen ellers ikke fingrene imellem. Mangelfuld, utilfredsstillende, utilstrækkelig og urealistisk, lyder den hårde kritik, som både bliver rettet mod Justitsministeriet og især Domstolsstyrelsen.

Rigsrevisionen peger især fingre af beslutningen om at indføre "et højrisiko-projekt" som et big-bang på en gang over hele landet.

"En pilotdrift af den digitale tingbog, fx i en eller flere retskredse, før systemet blev implementeret i hele landet, kunne efter Rigsrevisionens vurdering have identificeret nogle af de børnesygdomme, som viste sig efter idriftsættelsen, og som ethvert it-system må forventes at have," skriver Rigsrevisionen.

Kassetænkning fra ministeriet
Desuden kritiserer Rigsrevisionen Justitsministeriet for kassetænkning ved at høste personalebesparelserne på 200 årsværk med det samme i stedet for at gøre det i takt med, at systemet kom tilfredsstillende op at stå.

Oprindeligt var det da også meningen, at besparelsen først skulle høstes tre måneder efter systemet blev indført i september 2009. Men det blev droppet, fordi den digitale tinglysning allerede på det tidspunkt var halvandet år forsinket.

Også fra Statsrevisorerne lyder der skarp kritik.

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet," lyder det i en fælles udtalelse fra partiernes udpegede statsrevisorer.

Ingen fejl her
Men både justitsminister Lars Barfoed (K) og Domstolsstyrelsen afviser i pressemeddelelser, at ministeriet eller styrelsen skulle have noget ansvar eller kunne have forudset, at det ville gå så galt.

Mens oppositionen gennem længere tid har krævet, at staten skal betale en form for erstatning til de ramte, så vil både regeringspartierne og DF afvente en undersøgelse fra statens egen advokat, Kammeradvokaten.

Kammeradvokaten skal således på baggrund af Rigsrevisionens rapport tage stilling til, om staten kan drages juridisk til ansvar.

"Jeg forventer, at Kammeradvokatens vurdering vil foreligge inden for kort tid," meddeler Lars Barfoed.

Drop juristeriet
Men regeringen bør droppe juristeriet, indrømme fadæsen, sige undskyld og lave en politisk aftale om erstatning, lyder det fra organisationer som Dansk Byggeri og Danske Boligadvokater.

Netop Danske Boligadvokater har truet staten med en retssag, hvis der ikke kommer nogen erstatning. Men i stedet for en årelang retssag opfordrer organisationen til en politisk løsning her og nu.

"Rigsrevisionens rapport bekræfter billedet af, at der er begået alle de fejl, som tænkes kan. Vi føler os bestyrket i, at borgerne har krav på økonomisk erstatning. Og det burde kalde på, at man fra politisk hold fandt en politisk løsning, der holder boligejerne skadesløse," siger Danske Boligadvokaters formand, Jan Schøtt-Petersen, til Ritzau.

Efter den kaotiske start går det nu bedre med den digitale tinglysning. Siden nytår er 70 procent af sagerne som planlagt blevet ekspederet samme dag, de kom ind, og siden april er 95 procent af sagerne blevet klaret inden for 10 dage.