Debat

Fair forbedringer til lejerne

DEBAT: De private udlejningsboliger er en afgørende del af boligmarkedet, og Socialdemokraterne har stillet tre forslag i Folketinget, der skal øge den økonomiske tryghed og retfærdighed for lejerne, skriver Thomas Jensen (S).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Thomas Jensen
Boligordfører for Socialdemokraterne

Næsten halvdelen af lejeboligerne i Danmark er private udlejningsboliger. Boliger der danner rammen om flere hundredetusinde menneskers liv i Danmark.

Derfor er den private lejebolig en afgørende del af boligmarkedet i Danmark. En del af boligmarkedet hvor Socialdemokraterne vil øge den økonomiske tryghed og retfærdighed.

Derfor har Socialdemokraterne fremsat tre forslag i Folketinget, der vil give helt konkrete forbedringer for lejerne. Tre forslag, der vil gøre det rimeligere, tryggere og enklere at være lejer.

Renter af depositum
For det første vil Socialdemokraterne gøre op med, at renten på de penge, der stilles som sikkerhed i privat udlejning, går lejerens næse forbi. Socialdemokraterne vil sikre, at renterne på depositum og forudbetalt leje, tilfalder lejeren.

Eksempelvis viste Socialforskningsinstituttets undersøgelse af årsagerne til tvangsudsættelser, at kun 50 procent af de udsatte lejere modtog boligstøtte - selvom man måtte formode, at flere var berettiget til det.

 

Thomas Jensen
Boligordfører, Socialdmokraterne

For det andet vil Socialdemokraterne sætte en effektiv stopper for tendensen til, at udlejeren ved fraflytning kræver en meget dyr nyistandsættelse - på lejerens regning - selv efter en meget kort beboelsestid.

Nyistandsættelser der eksempelvis betyder afhøvling af gulve, hver eneste gang en lejer flytter ud og ind - og som indebærer meget voldsomme økonomiske omkostninger for den enkelte lejer. Omkostninger der gør, at det billige alternativ, som en lejebolig burde være, ofte bliver en dyr fornøjelse. Derfor vil Socialdemokraterne gøre det umuligt at aftale nyistandsættelse af private lejeboliger, så omkostningerne ved fraflytning kommer ned i et rimeligt niveau.

Foto:

Nemmere at søge boligstøtte
For det tredje vil Socialdemokraterne gøre det nemmere at søge boligstøtte. Alt for mange, der har brug for boligstøtte, falder i dag fra på den besværlige procedure.

Eksempelvis viste Socialforskningsinstituttets undersøgelse af årsagerne til tvangsudsættelser, at kun 50 procent af de udsatte lejere modtog boligstøtte - selvom man måtte formode, at flere var berettiget til det.

Derfor vil Socialdemokraterne gøre det muligt at springe de vanskelige skemaer og dokumentationskrav over, hvis man giver myndighederne mulighed for at indsamle oplysninger i registre og lignende. Derved vil boligstøtteansøgningen blive langt nemmere for borgeren og administrationen langt nemmere for myndighederne.

Altså tre klare forbedringer, der gør det rimeligere, tryggere og enklere at være lejer i private udlejningsboliger. Kort sagt fair forbedringer til lejerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Jensen

MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005)

0:000:00