Mindeord: Fhv. forbundsformand Max Bæhring (76)

Forhenværende forbundsformand Max Bæhring var en central person i udviklingen af Dansk Metal til en moderne fagforening.

I dag – 13 år efter Max Bæhring stoppede som forbundsformand – gennemsyrer hans fremsyn, værdier og ideer stadig organisationen.

Max Bæhring blev udlært maskinarbejder på virksomheden K.A. Hartmann. Hans faglige karriere begyndte dog på virksomheden Thrige-Titan, hvor han først blev tillidsmand og i 1969 fællestillidsmand. 

I 1971 blev han ansat som konsulent i AOF. Her var han til 1973, hvor han blev oplysningskonsulent i Dansk Metal. Året efter blev han sekretær i LO, men vendte tilbage til Dansk Metal som forbundssekretær og leder af Metals offentlige sekretariat i 1976. Her blev han senere leder af Forhandlingssekretariatet. I 1980 blev han valgt som næstformand. Han afløste Georg Poulsen på posten som forbundsformand – en post Max Bæhring bestred i årene 1991 til 2003.

Max Bæhring satte sit tydelige præg på Dansk Metal, fagbevægelsen og de danske overenskomster.
Løn under sygdom, den 6. ferieuge, vikarbestemmelser samt ret til barsels- og forældreorlov er blot nogle af de mange elementer, Max Bæhring har været med til at indføre i overenskomsterne.

Max Bæhring var også en bærende kraft i omdannelsen af forhandlingsorganisationen CO-Metal til CO-industri og sikrede dermed lønmodtagerne i industrien en stærk forhandlingsorganisation i overenskomstforhandlingerne. Han stod også for fusionen mellem Dansk Metal og TKF, Telekommunikationsforbundet, i foråret 2003.

Hans hjertebarn var dog at sikre, at danske faglærte såvel som ufaglærte og deres arbejdspladser var klædt på til den teknologiske udvikling gennem både uddannelse og ny teknologi. ”Det er ikke ny teknologi, der koster arbejdspladser. Det er gammel teknologi, der er problemet,” sagde han.

Med sin vision om ”den kloge smed” – der ikke alene er stærk, men også behersker ny teknologi – satte Max Bæhring sig i spidsen for en modernisering af det traditionsrige forbund. Hans ønske var at skabe et forbund, der afspejlede medlemmernes hverdag og den fremtid, de stod over for.

Mange af hans tanker og ideer om uddannelse, teknologi og et moderne Metal løber stadig som en rød tråd gennem Dansk Metals arbejde.

Det var også med Max Bæhring som forbundsformand, at Dansk Metal blev sponsor for kvindehåndboldslandsholdet, der fik tilnavnet ”De jernhårde ladies” og blandt andet vandt OL-guld i 1996.

Max Bæhring deltog i den politiske debat med stærke holdninger, fremsyn og stor gennemslagskraft. Han var især en varm fortaler for det europæiske samarbejde. Som forbundsformand fik han vendt forbundets holdning til EU-samarbejdet fra skepsis til opbakning.

På trods af sit omfattende arbejde som forbundsformand fik Max Bæhring også tid til en anden af sine passioner, nemlig jazzmusikken. Max spillede både klarinet og saxofon i forskellige jazzbands, som optrådte i det københavnske – blandt andet på PH Caféen. 

Musikken prægede en stor del af Max Bæhrings liv og blev også en central del af hans pensionisttilværelse. Han mistede dog aldrig sit engagement i fagbevægelsen og havde til det sidste stærke holdninger til fagbevægelsens fremtid.

Max gik igennem livet med stort mod, musikalitet og hjerte. Med hans død har Dansk Metal og fagbevægelsen mistet en god kammerat og en glødende foregangsmand.

Vores tanker går til Max’ familie.

Æret være Max Bæhrings minde.

Claus Jensen