Alternativet: Arkitektur er vores alles ansvar

DEBAT: Bygninger står i dag for en stor klimabelastning og ressourcespørgsmålet ved bygninger, nedrivninger og nybygninger er en stor post i vores ressourceregnskab. Men sådan behøver det ikke at være. Det skriver Rasmus Nordqvist, kulturordfører i Alternativet.

Af Rasmus Nordqvist
Kulturordfører

Arkitektur er ikke bare et spørgsmål om pænt eller grimt. Det er et spørgsmål om, hvordan vi skaber gode liv, trivsel og fremtidens bæredygtige samfund – som vi skal tage stilling til politisk.

Det har skabt en del debat, at by-, bolig- og transportminister Ole Birk Olesen (LA) har givet udtryk for, at han mener, at arkitektur udelukkende bør bygge på en aftale imellem bygherren og vedkommende, der har bestilt arbejdet - uden indblanding fra staten. Det forstår jeg godt.

For vores byer er jo netop vores alles byer - og kvaliteten af de bygninger, der bygges, angår dermed os alle sammen.

Mange tror, at når man taler om arkitektur, så handler det udelukkende om det visuelle, og om kan vi lide det eller ej. Derfor ender diskussionen fejlagtigt tit ved, at man får smidt i hovedet, at arkitektur er en smagssag.

Men det er desværre udtryk for en total mangel på forståelse for, hvad arkitektur er, og hvilken betydning det har for vores samfund.

Når vi i Alternativet mener, at klimadagsorden er altoverskyggende, så er bygningsmassen nemlig rigtig vigtig. Bygninger står i dag for en stor klimabelastning og ressourcespørgsmålet ved bygninger, nedrivninger og nybygninger er en stor post i vores ressourceregnskab. Men sådan behøver det ikke at være.

En levende og dynamisk uddannelse

Derudover er der spørgsmålet om arkitektur som rammerne for social trivsel: Hvordan skal vores byer indrettes og planlægges, hvordan skal vi bo i fremtiden, og hvordan kommer et forandret arbejdsmarked til at få betydning for de bygninger, der rummer vores arbejdspladser.

Alt det sætter krav til, at vi tænker arkitektur som et fælles samfundsspørgsmål og ikke kun som et spørgsmål mellem to parter. Det handler derfor ikke kun om at sætte smagsdommere til at vurdere, hvad der er pænt, men om at have en samtænkning, der betyder, at enkelte projekter ikke lige pludselig kommer til at sætte retningen for helheden.

Derfor skal vi for mig at se hele tiden udvikle vores fælles arkitekturpolitik, så den tager højde for langsigtet bæredygtighed både for mennesker og miljø. Men det kræver tværgående tænkning, hvor vi ikke tænker en bygning uden at tænke på sammenhængen, den befinder sig i – og det liv, der skal foregå i og omkring den.

Det kræver også, at der tænkes i forhold til ressourcer: Hvor lang tid bygningen skal stå, hvordan den kan forandres og fornyes, og hvordan genanvender man de mange ressourcer, der bliver brugt.

Det stiller også krav til en levende og dynamisk arkitektuddannelse, så vores kommende arkitekter hele tiden forholder sig til den tid, de skal arbejde i. Netop derfor skal vi styrke arkitekturuddannelsen i stedet for at presse den.

Og netop derfor skal vi have en samlet arkitekturpolitik for Danmark, som der også kan bygges videre på kommunalt. Det er ikke bare klogt, det er helt nødvendigt for, at vi kan få en bæredygtig fremtid - også i vores byer og bygninger.

Forrige artikel Tidligere stadsarkitekt: Arkitekturpolitik er den direkte vej til vækst Tidligere stadsarkitekt: Arkitekturpolitik er den direkte vej til vækst Næste artikel S: Arkitektur med fokus på fællesskabet får hverdagen til at hænge sammen S: Arkitektur med fokus på fællesskabet får hverdagen til at hænge sammen
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.