Boligskatten er det nye efterlønstabu
Det er ikke længe siden, at tilbagetrækningsaftalen var utænkelig. Nu er den faktisk ved at blive realiseret. Det vil jeg holde mig til.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen
Formand for Det Økonomiske Råd
Det skriver vismændene i øvrigt om boligmarkedet
Boligmarkedet er fortsat præget af stagnation med lange liggetider for boliger udbudt til salg, et stigende antal tvangsauktioner og et lavt antal handler. Boligpriserne er trods den lave rente begyndt at falde igen.
I år ventes et fald i de reale boligpriser på omkring 5 pct., og også i 2012 og 2013 ventes boligpriserne at udvikle sig svagere end inflationen.
Samlet skønnes de reale boligpriser frem til 2013 at falde med omkring 10 pct. Et fald i den størrelsesorden vil indebære, at de reale boligpriser samlet vil være faldet med mere end 25 pct. i forhold til umiddelbart før krisen. Dette fald svarer i store træk til, hvor meget boligpriserne skønnes at have været overvurderet under højkonjunkturen, der ledte op til krisen.
En boligskat ta'r den tid, en boligskat skal ta'.
Sådan kan man med let omskrevne ord beskrive Radikales syn på boligskatten, efter Det Økonomiske Råd torsdag præsenterede sin efterårsrapport, der som noget nyt anbefaler at hæve ejendomsværdiskatten til én procent af boligens aktuelle værdi i stedet for at holde den fastlåst i kroner og ører som i dag (se flere detaljer om modellen nederst i denne artikel).
Radikales finansordfører, Marianne Jelved, kalder forslaget yderst interessant, men hun afviser at ville gøre det til virkelighed i denne valgperiode. I stedet vil hun og partiet - blandt andet med den nye model i baghånden - gøde jorden for en fremtidig beslutning om boligskatten.
"Vi vil gerne bidrage til, at tiden modnes, så man kan diskutere det her på en måde, så folk ikke bare lukker i. Ligesom tiden blev modnet til, at efterlønnen kunne afskaffes," siger Marianne Jelved, der mener, at tabuet om boligskatten skal brydes.
Det samme fastslog hendes partileder Margrethe Vestager før valget i et blogindlæg med overskriften "Schyyy ... ikke et ord om boligskat". Her satte hun også en konkret udløbsdato for skattestoppet: 1. januar 2016 - en dato som ikke kom med i regeringsgrundlaget, hvor de tre regeringspartier blev enige om, at "regeringen vil holde boligskatterne og rentefradraget i ro i indeværende valgperiode".
Ekspertudvalg gøder jorden
Der findes flere eksempler på, at en såkaldt modning af debatten har fået upopulære beslutninger til at glide igennem politisk. Reformen af efterlønnen er ét eksempel. Velfærdskommissionen et andet. Da kommissionen fremlagde sin omfattende slutrapport, blev den kaldt "politisk tonedøv" af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Pia Kjærsgaard (DF) mente, at rapporten var "lige til at smide i skraldespanden". Da Berlingske i starten af i år gjorde status på 14 af de tungeste anbefalinger fra Velfærdskommissionen, var 11 af dem imidlertid blevet gennemført.
Det er samme logik, som Radikale benytter i forhold til boligskatten, påpeger Jørgen Grønnegård Christensen, professor ved Aarhus Universitet og medforfatter til bogen "De store kommissioner", som netop beskriver, hvordan ekspertbårne udvalg bliver brugt af politikere til at gøde jorden for ellers upopulære beslutninger.
"En blokering af et forslag er noget, man aktivt, men stilfærdigt, kan arbejde for at fjerne. Der kan det ikke skade, at Radikale i øjeblikket står stærkt og er med i regeringen, hvor de spiller en dagsordensættende rolle," siger han.
S, SF og V afviser ny model
Jonas Dahl, skatteordfører for SF, kalder vismændenes rapport for "interessant", men den rokker ikke ved partiets syn på boligskatten.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Nu spidser regeringsforhandlingerne til: Det har partierne sagt om valgkampens fire centrale emner
- Danmarks klimaindsats i stor tilbagegang det seneste år, viser ny fremskrivning
- Socialdemokraternes grønne selvopgør
- DI: Politikerne må slippe kontroltrangen, hvis vi skal undgå en boligkrise
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















