
Read this article in English.
Tre års krig har slidt på ukrainerne. Det mærker jeg tydeligt i min dagligdag som dansk repræsentant i landet.
Alle i min ukrainske bekendtskabskreds er på den ene eller anden måde berørt af krigen.
En af vores ukrainske kolleger på ambassaden meldte sig frivilligt straks efter den russisk invasion og har nu været i kamp i tre år.
Andre har en bror, ægtefælle eller søn i de væbnede styrker uden udsigt til at vende hjem, før krigen slutter. Mange har familie i frontlinjebyer som Kharkiv og Zaporizhzhia, hvor daglige luftbombardementer er blevet en brutal del af hverdagen.
Men også i hovedstaden Kyiv er krigen konstant nærværende. Luftalarmer lyder døgnet rundt på vores telefoner. Her er det skuespiller Mark Hamills stemme fra Star Wars, der advarer: "Air raid alarm. Proceed to the nearest shelter. Don't be careless. Your overconfidence is your weakness."
På ambassaden fungerer vores personalekantine i kælderen som beskyttelsesrum, hvor vi samles under luftangreb.
Privat er jeg heldig at have adgang til en kældercafé i min bygning, hvor jeg kan søge ly. Men de fleste af Kyivs indbyggere er henvist til enten at blive i deres lejligheder eller søge tilflugt dybt under jorden i metrostationerne.
Krigen tærer på alle
Ligesom ukrainerne har vi efterhånden lært at skelne mellem lyden af droner, der minder om en motorcykel, og lyden af missiler, der minder om lyden fra et jetfly.
Luftforsvarssystemerne har deres egen tunge tonalitet, alt mens søgelysene rækker op mod nattehimlen i de mørke timer.
Luftalarmer lyder døgnet rundt på vores telefoner.
Ole Egberg Mikkelsen
Ambassadør, Kyiv, Ukraine
Trods det effektive luftforsvar omkring Kyiv er der alligevel jævnligt nedslag af missiler og droner. Eksplosionerne er voldsomme og kan høres over hele byen. Dag efter dag, måned efter måned.
Efter tre år er det blevet hverdag – men det tærer på alle. Min ukrainske kollega Iryna formulerede det meget rammende: "Jeg kan ikke græde mere. Jeg har ikke flere tårer tilbage."
Tabene er svimlende, både menneskeligt og materielt. I Kyiv vidner tusindvis af ukrainske flag og portrætfotos i den uformelle mindelund om de faldne. På kirkegårde i hele landet er der afdelinger for krigergrave med vajende flag.
Så der er ikke noget at sige til, at ukrainerne er trætte af krigen og længes efter fred. Men jeg møder ikke mange ukrainere, der taler om at indgå en aftale på Ruslands præmisser. Alle ukrainere husker Minsk-aftalerne, som netop ikke skabte fred, men usikkerhed.
Ukuelige ukrainere
Ukrainerne er smerteligt bevidste om, hvad der er foregået i de områder, hvor russerne har haft kontrollen. Forstaden Butja, en grøn og fredelig forstad som godt kan minde lidt om Birkerød, 20 kilometer nord for Kyiv var under russisk kontrol i marts 2022. Hundredvis af forstadens beboere blev skudt og begravet i massegrave.
Jysk har en butik i Butja, som blev raseret af besættelsesstyrkerne. Men straks efter byens befrielse gik Jysk-medarbejderne i gang med at genopbygge butikken.
Da jeg deltog i genåbningen i maj 2022, fortalte medarbejderne mig, at det bedste, de kunne gøre efter fire ugers rædsler, var at genfinde hverdagen.
Den ukuelige vilje til at genskabe normaliteten under de krigsmæssige forhold har gjort et dybt indtryk på mig. I Danmarks partnerby, Mykolaiv, blot 40 kilometer fra frontlinjen, går børnene stadig til korsang, ballet og fodbold.
Da jeg besøgte Kharkiv en forårsdag sidste år, var luftalarmerne så hyppige, at min kollega Liudmyla og jeg måtte slukke vores alarm-app. Alligevel var byens planteskole fyldt med børnefamilier, der købte grønt til deres haver.
Danmark spiller en helt særlig rolle
For nylig var europaminister Marie Bjerre på besøg, og vi havde blandt andet arrangeret en tur til det lille bysamfund Moshchun, som var centrum for hårde kampe under slaget om Kyiv. Her forsøgte russiske styrker uden held at sikre kontrol over den nærliggende Hostomel-lufthavn og foretage en luftlandsætning og derefter erobre hovedstaden.
Den ukuelige vilje til at genskabe normaliteten under de krigsmæssige forhold har gjort et dybt indtryk på mig.
Ole Egberg Mikkelsen
Ambassadør, Kyiv, Ukraine
Vi blev modtaget af landsbyformanden Vadim, som havde stået i spidsen for de lokale beboere, der havde forsvaret byen. Vadim, der blev kaldt "generalen", fortalte med stolthed, at han har tre sønner ved fronten – og at han selv er klar til at gribe til våben igen, hvis russerne vender tilbage.
I det lokale forsamlingshus arbejdede byens kvinder med at lave nødrationer til soldaterne i felten. Som en af den sagde: "Det er jeg nødt til – jeg kan ikke bare blive hjemme, mens soldaterne kæmper."
Deres indsats illustrerer meget godt den modstandsvilje, jeg fortsat møder i det daglige efter tre års krig.
Danmark spiller en helt særlig rolle i den ukrainske bevidsthed. Alle ukrainere ved, at Danmark fra første færd er gået i spidsen, både militært og civilt. Mange ukrainere kender den særlige danske model for våbendonationer, hvor Danmark finansierer indkøb hos ukrainske producenter.
Også det dansk-ukrainske partnerskab med Mykolaiv-regionen, indgået af statsminister Mette Frederiksen og præsident Zelenskyj i april 2022, er velkendt. Det er blevet et symbol på, at genopbygningen ikke kan vente på freden – den er allerede i gang.
Foto: Udenrigsministeriet
Dansk støtte fra mange fronter
Danmark er også kendt for sin støtte til private virksomheder – selv i områder tæt på frontlinjen. Ukrainerne ønsker frem for alt at tjene deres egne penge og undgå afhængighed af udenlandsk bistand.
Det sker blandt andet via Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), som begge har medarbejdere på den danske ambassade i Kyiv. Internt går de under navnet "Wall Street", og det har vist sig at være en stor fordel for det dansk-ukrainske samarbejde, at økonomiske, kommercielle og diplomatiske virkemidler er samlet ét sted.
Men det er ikke kun den danske regering, der støtter Ukraine. Danske ildsjæle samler penge ind og kører biler til Ukraine til de væbnede styrker. Private fonde og andre aktører danner ligeledes utraditionelle partnerskaber for at yde støtte.
Med støtte fra Dampskibsselskabet Orients Fond har Aalborg Universitet og Ingeniører Uden Grænser eksempelvis indgået et samarbejde om at hjælpe det traditionsrige Skibsbygningsuniversitet i Mykolaiv, som blev beskadiget af missilangreb i 2022.
Danske kommuner hjælper også kommuner i Ukraine og danske civilsamfundsorganisationer er aktive i både den humanitære bistand og i genopbygningsindsatsen.
Endelig driver omkring 100 danske virksomheder forretning i Ukraine. Carlsberg Gruppen er den største, men virksomheder i alle størrelser er repræsenteret. De bidrager til at holde hjulene i gang, skabe arbejdspladser og sikre skatteindtægter til Ukraine.
Et enormt meningsfuldt arbejde
Vi oplever en stærk og vedholdende støtte fra både regeringen og Folketinget. Siden 2022 har der været 34 besøg af ministre og folketingspolitikere, og hver gang er det med til at befæste det dansk-ukrainske partnerskab.
For ukrainerne handler besøgene ikke kun om politisk dialog – de ser dem også som en vigtig solidaritetserklæring.
Det giver alt sammen et godt grundlag for at varetage opgaven som Danmarks repræsentant hernede. På grund af de krigsmæssige forhold kan det selvfølgelig godt være lidt besværligt indimellem.
Den 18 timer lange togtur fra Kyiv til Warszawa er for længst blevet rutine.
Ole Egberg Mikkelsen
Ambassadør, Kyiv, Ukraine
Der er for eksempel ingen civil lufttrafik i Ukraine, så vi rejser med tog eller bil gennem det store land – eller til Polen og Moldova, når vi skal videre til Danmark.
Efter tre år kender vi de fleste motorvejscafeterier, hvor vi altid bliver godt modtaget. Og den 18 timer lange togtur fra Kyiv til Warszawa er for længst blevet rutine.
Men arbejdet er enormt meningsfuldt. Vi har et fantastisk dansk-ukrainsk team, hvor alle trækker på samme hammel og får tingene til at fungere på trods af en besværlig hverdag og et stort arbejdspres.
Det er med andre ord et privilegium at være Danmarks repræsentant i Ukraine – både professionelt og menneskeligt.
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne























