Bliv abonnent
Annonce
Debat

DI og Tænketanken Hav: Vi mangler stadig en plan for vores råstoffer. Det bør den kommende regering rette op på

Uden adgang til de rette materialer, nye måder at bygge på og markant øget genanvendelse kan vi ikke bygge de kaserner, boliger, infrastrukturprojekter, som politikerne ønsker, skriver indlæggets fire forfattere.
Uden adgang til de rette materialer, nye måder at bygge på og markant øget genanvendelse kan vi ikke bygge de kaserner, boliger, infrastrukturprojekter, som politikerne ønsker, skriver indlæggets fire forfattere.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
25. marts 2026 kl. 02.00

L

Hhv. administrerende direktør, Tænketanken Hav, underdirektør, Miljøpolitik og Cirkulær Økonomi, DI, branchedirektør, DI Byggeri, chef for anlæg og infrastruktur, Dansk Infrastruktur

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I valgkampen var der fokus på beredskab, klima, sundhedsvæsen og den grønne omstilling. Vi hører store visioner om fjernvarme, kystsikring, skoler og kritisk infrastruktur.

Men I skal huske: Samfundets nødvendige projekter kan ikke realiseres uden en stabil forsyning af råstoffer, men råstofforbruget og de tilhørende klima- og miljøpåvirkninger skal reduceres.

Derfor opfordrer vi den kommende regering til at sætte en national råstofstrategi på dagsordenen. Den afgående regering havde det med i regeringsgrundlaget. Men det kom ikke i gang. Det koster samfundet og naturen dyrt.

Det er nemt at tage råstofforsyningen for givet, når man bestiller byggeri og infrastruktur. Men virkeligheden er, at manglende adgang til råstoffer flere steder sætter projekter i stå og hæver omkostningerne markant.

Knaphed gør, at råstofferne skal transporteres længere. Det gør CO2-regningen 40 procent dyrere. Økonomisk udløser det en meromkostning for samfundet på minimum ti milliarder kroner, hvis vi bliver nødt til at importere råstoffer for at dække vores behov.

Læs også

Et spørgsmål om vilje og ansvar

Danmarks råstofforbrug per indbygger er væsentligt højere end EU-gennemsnittet. Den årlige råstofindvinding fra havbunden er mere end fordoblet siden 2010. Indvindingen har negative konsekvenser for havmiljøet i de områder, hvor der indvindes råstoffer.

Ved at sikre nye rammer til at bygge på en anden måde, end vi gør i dag, kan vi både prioritere samfundskritiske byggeri- og anlægsprojekter, imens vi nedbringer det samlede råstofforbrug.

Ved at reducere forbruget af nye råstoffer kan vi både sikre selvforsyningen, sænke presset på havmiljøet og lokalsamfund samt undgå de økonomiske- og klimamæssige omkostninger ved længere transport og import af råstoffer.

Uden adgang til de rette materialer, nye måder at bygge på og markant øget genanvendelse kan vi ikke bygge de kaserner, boliger, infrastrukturprojekter, som I politikere ønsker. Det kan kun sikres med politisk vilje og ansvar.

Råstoffer er usynlige i debatten – men de er afgørende for Danmark.

Liselotte Hohwy Stokholm, Karin Klitgaard, Rasmus Brandt Lassen og Bjarke Fjeldsted

En strategien skal sikre tre ting

Det haster. For mens der diskuteres, stiger presset – både på virksomheder, myndigheder og lokalområder – som ikke oplever, at der er afklaring, forudsigelighed og balance mellem samfundets behov for råstoffer og hensynet til miljø og natur.

Vi ønsker ikke, at Danmark skal vælge enten samfundsudvikling eller ansvar for naturen. Det er muligt at sikre ansvarlig adgang til råstoffer, samtidig med at vi rykker på genanvendelse, genbrug og mere effektiv udnyttelse af ressourcer.

Tag ikke fejl: Øget genanvendelse og cirkularitet rummer store muligheder. For erhvervslivet. For naturen. For fremtiden. Men det kræver, at rammerne ikke efterlades i ingenmandsland.

En national strategi skal sikre tre ting: 

  1. at samfundets behov for råstoffer budgetteres, prioriteres og planlægges langsigtet – så vi får en effektiv og ansvarlig udnyttelse af vores ressourcer.
  2. at vi for alvor får nedbrudt barriererne for og sat fart på genanvendelse og genbrug af alternativer til nye råstoffer – så vi mindsker det samlede forbrug og tager hensyn til natur, miljø og klima.
  3. at balancen mellem hav, land og hensynet til miljø og lokalsamfund findes på nationalt niveau.

Vi vil gerne være med til at løse udfordringerne, men kun Folketinget og en kommende regering kan tage det politiske ansvar.

Derfor lyder vores klare appel: Påbegynd arbejdet med en national råstofstrategi.

Vi må ikke overse det fundament, alt andet hviler på. Råstoffer er usynlige i debatten – men de er afgørende for Danmark.

Læs også

Artiklen var skrevet af

L

Liselotte Hohwy Stokholm, Karin Klitgaard, Rasmus Brandt Lassen og Bjarke Fjeldsted

Hhv. administrerende direktør, Tænketanken Hav, underdirektør, Miljøpolitik og Cirkulær Økonomi, DI, branchedirektør, DI Byggeri, chef for anlæg og infrastruktur, Dansk Infrastruktur

Annonce
Annonce
Annonce

Nyhedsoverblik



Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026