Det Miljøøkonomiske Råd: Ejendomsejere skal selv betale omkostninger for kystsikringsprojekter

To sammenhængende reformer

Vi foreslår to sammenhængende reformer. For det første skal ejendomsejere betale en stormflodspræmie, der svarer til skadesrisikoen, så det bliver mindre attraktivt at bygge i højrisikoområder. 

Fremover bør kommunerne kun skulle medfinansiere kystsikring i den udstrækning, et projekt beskytter natur og rekreative områder eller andre offentlige værdier.

Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, Mette Ejrnæs og Jakob Roland Munch
Formandskabet, Det Miljøøkonomiske Råd

For det andet skal kystsikringsprojekter betales af de ejendomsejere, der nyder godt af dem. Betalingen skal fordeles efter en fast fordelingsnøgle, så man ikke skal vente på, at finansieringen afklares.

Som værn mod 'for dyre' kystsikringsprojekter kan det samtidig være en forudsætning, at de omkostninger, som pålægges en ejendomsejer, ikke overstiger den besparelse i stormflodspræmien, som kystsikringen giver anledning til som følge af den reducerede skadesrisiko.

Vores forslag indebærer, at præmien til stormflodsordningen i højrisikoområder øges, så den svarer til risikoen for skader hos den enkelte – en såkaldt risikobaseret præmie.

Det vil tilskynde til, at der tages hensyn til den stigende skadesrisiko, når man overvejer at bygge eller renovere i højrisikoområder. Samtidig får vi sorteret i byggeprojekterne, så det er dem, der er mindst sårbare over for stormflod, der er mest fordelagtige at gennemføre for ejendomsejerne.  

Ejere betaler omkostninger

For det andet foreslår vi, at det fremover skal være de ejendomsejere, der nyder godt af kystbeskyttelsen, der betaler omkostningerne. I dag er der ingen regler, og der forhandles fra sag til sag.

Hvis kystsikringsprojektet giver en præmiebesparelse, der er større end projektets omkostninger, vil projektet som udgangspunkt være samfundsøkonomisk fordelagtigt.

Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, Mette Ejrnæs og Jakob Roland Munch
Formandskabet, Det Miljøøkonomiske Råd

Fordelingen af omkostningerne mellem ejendomsejerne kunne ske i forhold til den besparelse i en risikobaseret stormflodspræmie, som et kystsikringsprojekt medfører for den enkelte ejer.

Hvis præmien, som foreslået ovenfor, gøres risikobaseret, vil kystsikringsprojekter, der reducerer stormflodsrisikoen, også føre til en tilsvarende præmiebesparelse, hvilket afspejler den fordel, den enkelte ejendomsejer har ved kystsikringsprojektet.

Formålet med faste regler for, hvordan kystsikring finansieres, er på den ene side at gøre det nemmere for kommunerne at gennemføre kystsikringsprojekter, som er samfundsøkonomisk fordelagtige, og på den anden side at reducere risikoen for, at der gennemføres samfundsøkonomisk ufordelagtige projekter, der er for dyre i forhold til de værdier, der beskyttes.

Kommuner skal betaler for beskyttelse af naturområder

Fremover bør kommunerne kun skulle medfinansiere kystsikring i den udstrækning, et projekt beskytter natur og rekreative områder eller andre offentlige værdier.

Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke behøver udskyde projekter på grund af manglende finansiering, eller fordi man venter på en ny statslig kystsikringspulje. 

De to reformer vil øge sandsynligheden for, at den stigende stormflodsrisiko håndteres effektivt af kommuner og ejendomsejere.

Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, Mette Ejrnæs og Jakob Roland Munch
Formandskabet, Det Miljøøkonomiske Råd

Ejendomsejere vil få lettere ved at få gennemført projekter, de er villige til at betale for, netop fordi finansieringen ikke længere er en udfordring for kommunalbestyrelsen. Det forhold, at finansieringen er på plads, kan også gøre det lettere for flere kommuner at aftale fælles kystsikringsprojekter.

Finansieringsreglerne vil samtidig gøre det mindre tillokkende for ejendomsejere at efterspørge kystsikring, der er samfundsøkonomisk ufordelagtigt, fordi ejendomsejerne selv skal betale omkostningerne.

For yderligere at reducere risikoen for, at ufordelagtige projekter gennemføres, kunne det som nævnt kræves, at den besparelse, ejendomsejere opnår i deres præmiebetaling til stormflodsordningen, skal overstige de omkostninger, de pålægges til finansiering af et kystsikringsprojekt.

Hvis kystsikringsprojektet giver en præmiebesparelse, der er større end projektets omkostninger, vil projektet som udgangspunkt være samfundsøkonomisk fordelagtigt. En sådan værnsregel vil derfor både kunne sikre samfundsøkonomien og sikre de berørte ejedomsejere mod projekter, der forringer deres privatøkonomi. 

Ekspertudvalg skal komme med konkrete forslag

I vores rapport fra sidste år har vi peget på de ovennævnte principper for de to reformer, vi anbefaler. Den konkrete udformning af præmier, regler for fordeling af omkostningerne ved kystsikring og værnsregler skal foretages af et ekspertudvalg med viden om forsikring og kystsikring.

De to reformer vil øge sandsynligheden for, at den stigende stormflodsrisiko håndteres effektivt af kommuner og ejendomsejere med den rette kombination af kystbeskyttelse og reduceret nybyggeri i risikoområder.

Der kan være behov for offentlige bevillinger til information og opbygning af ekspertise samt til finansiering af bidrag til kystsikring, der beskytter naturområder og andre offentlige værdier.

Der er imidlertid i udgangspunktet ikke behov for flere statslige bevillinger for at undgå, at omkostningerne ved den stigende stormflodsrisiko eksploderer i fremtiden. Der er primært behov for de foreslåede forbedringer af rammerne for de afgørende beslutninger, som ejendomsejere og kommuner kommer til at tage de kommende år.