Advokatvirksomhed: Anlægslove kan sikre en klar ramme for klimatilpasning

Skal det for eksempel fortsat være de enkelte grundejere, der betaler for kystsikring, og er der behov for initiativer i form af støttepuljer eller særlige forsikringsordninger, som holder hånden under de grundejere, der ligger udsat, og allerede i dag er presset i forhold til at kunne opnå forsikring af egen ejendom?

Det er naturligvis relevante spørgsmål, som har afgørende betydning for at komme i mål med klimatilpasningen.

Projekterne kan tage urimelig lang tid

Men en anden helt afgørende forudsætning for at kunne komme i mål er, at der skabes bedre betingelser, end der er i dag, for rent faktisk at realisere projekterne inden for en rimelig tid.

En del af de regulatoriske rammer for naturbeskyttelse er EU-baseret og kan derfor ikke ændres i deres grundform.

Henriette Soja, Marie Bockhahn og Tue Trier
Hhv. partner, specialistadvokat og advokat, Horten

Ofte er det nemlig ikke finansieringen, men mulighederne for at opnå det nødvendige tilladelsesgrundlag, der spænder ben for projekterne og betyder, at det kan tage helt urimelig lang tid at føre projekterne ud i livet.

Der kan være mange forskellige forhold ved de enkelte projekter, der udgør barrierer, men især forholdet til beskyttet natur, vandmiljø og arealerhvervelse til gennemførelse af projekterne, er nogle af de processer, der ofte tager meget lang tid og har en direkte betydning for, hvornår projekterne kan komme i gang.

En del af de regulatoriske rammer for naturbeskyttelse er EU-baseret og kan derfor ikke ændres i deres grundform.

Men hvis vi skal gøre forsøg på at komme i mål med klimatilpasningen, er der i lighed med udrulningen af den grønne omstilling et nødvendigt behov for at se på, hvad der kan gøres af tiltag for at sikre den rette balance mellem klimasikring og miljø, herunder processer der sikrer, at det ene samfundshensyn ikke blokerer for varetagelsen af det andet.

Tit reguleret af flere forskellige regelsæt 

Desuden er der brug for at se på, om vi kan ændre på processerne og de redskaber, som kommuner, spildevandsselskaber og øvrige aktører indenfor klimatilpasning kan gøre brug af for at få mere fart i projekterne.

Klimatilpasningsprojekter forekommer i mange størrelser og former, men er ofte karakteriseret ved at være store og komplekse anlægsprojekter, der tit involverer løsninger, der er reguleret af flere forskellige regelsæt.

Vandet kender som bekendt heller ikke kommunegrænser, og det er derfor også projekter, der ofte involverer flere kommuner og spildevandsselskaber.

Alt sammen forhold, der komplicerer processen med at få projekterne i mål.

Mangler et redskab som anlægslov

Indenfor andre typer af samfundsvigtig infrastruktur som for eksempel etablering af motorveje, letbaner og metrolinjer, er der en accept af, at der er tale om projekter, der har en sådan samfundsmæssig betydning, at projekterne bør gennemføres ved anlægslov.

Et etableringsgrundlag, der væsentligt forbedrer mulighederne for hurtig og sikker gennemførelse.

Spørgsmålet er, om det ikke er værd at undersøge, om det er den vej, vi skal gå, når vi skal forme skelettet for den kommende klimatilpasning af Danmark.

Projekterne vil ofte være godt tjent med en lokal forankring, der sikrer, at det enkelte projekt tilpasses lokale forhold, behov og historik.

Henriette Soja, Marie Bockhahn og Tue Trier
Hhv. partner, specialistadvokat og advokat, Horten

Ikke alle projekter vil have en størrelse og en kompleksitet, som nødvendiggør en anlægslov.

Men det bør være et redskab, der kan bringes i anvendelse for at sikre gennemførelsen af de væsentligste og mest komplekse projekter, der skal udgøre rygraden i den kommende klimatilpasning.

En anlægslov behøver ikke at betyde, at projekterne skal gennemføres med staten for bordenden.

Projekterne vil ofte være godt tjent med en lokal forankring, der sikrer, at det enkelte projekt tilpasses lokale forhold, behov og historik.

Derfor bør kommunerne og forsyningsselskaberne fortsat have en helt afgørende rolle i klimasikringsprojekterne – også dem der etableres på baggrund af en anlægslov. 

Så et afgørende spørgsmål er, hvem der skal betale klimatilpasning, men mindst lige så vigtigt er det at få tilvejebragt et regelgrundlag, der i stedet for ofte at splitte vandene, samler dem i en fælles og hurtigere retning hen imod klimasikring af Danmark.