Projektleder om kystsikring: Vi har brug for en samtale om, hvilke områder vi skal efterlade til naturen

Slutningen af 2023 bød på vejrhændelser, der satte danske kyststrækninger under pres.
Hvordan kystsikrer vi danske boliger og ejendomme?
Ekstreme vejrfænomener fører til oversvømmelser af danske boliger og ejendomme. Med en kystlinje på over 8.000 kilometer er arbejdet med kystsikring af Danmark et kompliceret regnestykke.
Altinget By & Bolig sætter emnet til debat.
Hvis du vil deltage i debatten, er du velkommen til at kontakte debatredaktør Jonas Wiinblad Overgaard på overgaard@altinget.dk eller 43 14 08 30.
Ganske vidst anerkender miljøminister Magnus Heunicke (S), at udspillet er første skridt på vejen, og at vi er i gang med at tilpasse Danmark. Men hvis regeringen reelt er indstillet på, at vores land skal tilpasses og forandres drastisk, bør vi straks indgå i en fælles dialog om, hvordan dette skal ske – og hvilke svære dilemmaer, vi står overfor.
Vi har byggeligt med bind for øjnene
Vores måde at indrette os på som samfund har desværre ikke været fremadsynet eller holistisk nok. Vi har bygget og udvidet levesteder i risikoområder, hvor vandet nu vokser som trussel.
Vi har lagt ressourcer i afgrænsede løsninger, der skubber problemerne videre. Den slags sker, når vi ikke prioriterer at samle eksperter og borgere i en konstruktiv samtale om, hvordan vi vil leve.
Vores måde at indrette os på som samfund har desværre ikke været fremadsynet eller holistisk nok.
Niels-Kristian Tjelle Holm
Projektleder, Democracy X
En sådan bred samtale er netop det, jeg savner i regeringens udspil og håber på at se snarligt. Reel klimatilpasning handler nemlig om mere end tekniske løsninger, som korrekt placerede diger eller sandtilførsel på vores kystlinjer. Det handler om, at vi tænker og afvejer, hvordan vi rent faktisk vil tilpasse os.
Der findes rig erfaring med at samle danskere, almindelige borgere såvel som eksperter, i en oplyst samtale om, hvad rammerne for Danmarks tilpasning er. Forskere, praktikere og andre eksperter skal være med til at danne og afgrænse et mulighedsrum, som danskerne så kan prioritere inden for.
Når vi går ind i en dialog, hvor fremtidens spilleplade er kridtet ordentligt op, kan vi seriøst diskutere og afveje, hvad der er vigtigt og realistisk for os. Den slags samtaler er vigtige, ikke kun fordi vi sådan skaber langtidsholdbare løsninger, men også fordi klimaforandringerne sætter demokratiet under pres.
Vælger vi at gå med en klimatilpasning, der bygger på ren teknik og en siddende regerings ambitioner og prioriteter, gør vi os, og alle danskere, sårbare for blinde vinkler. En national samtale, der munder ud i en helhedsorienteret og fremadsynet tilpasningsplan, vil altså være et instrumentelt greb, men også et stærkt signal om, at danskerne bliver taget alvorligt som demokratiske medborgere på en måde der rækker ud over valgperioder.
Politikerne skal åbne for dialogen
Hvis vi vælger at igangsætte en national, borgerdrevet samtale, bygger vi et mandat op for at tage de svære beslutninger i god tid.
Reel klimatilpasning handler nemlig om mere end tekniske løsninger, som korrekt placerede diger eller sandtilførsel på vores kystlinjer.
Niels-Kristian Tjelle Holm
Projektleder, Democracy X
Det gør os forberedte, ikke reaktive. Det gør at vi, før vandet går os til knæene, har formået at prioritere beskyttelsesområder og identificeret områder, vi vælger at fraflytte og overlade til naturens kræfter.
Det gør at vores kystnære lokalsamfund er bedre rustet til at gå sammen om at respondere ud fra det kollektive bedste. Det gør, at vi på forhånd kan prioritere og afgøre, hvordan vi skal understøtte de danskere, der må flytte eller omforme deres liv radikalt, som følge af vores fælles beslutninger.
Jeg håber og tror, at vores politikere er villige og modige nok til at åbne op for sådan en dialog. Jeg medgiver, at det kræver ressourcer at holde en dialog åben, og ikke lade som om dilemmaerne er løst. Men det vil være det rigtige at gøre for at skabe et fremtidigt Danmark, vi alle kan leve trygt i.
Omtalte personer
Indsigt
Peter Thyssen75 årI dag
Fhv. rådmand (R), Aarhus Kommune, fhv lektor på Aarhus Katedralskole
Christian Dahl Melchiorsen44 årI dag
Bygnings- og sikringschef på Ny Carlsberg Glyptoteket
Anja Bülow Jensen54 årI dag
Tidligere underdirektør, chef for Personalejura Byggeri og branchedirektør for BSC Byggeri, Dansk Industri

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















